Køb abonnement
Annonce
Om  
Mette Bock
Anne-Marie Mai

Mette Bock udpeger bogpanel med fokus på børns læsevaner

4. december 2018 kl. 08.06

Kulturminister Mette Bock (LA) har nedsat et nyt bogpanel, der fra næste år skal videreføre det arbejde, Bog- og Litteraturpanelet hidtil har stået for.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det nye panel er nedsat for perioden 2019-2022, og det skal hovedsageligt fokusere på børn, læsevaner og digitalisering. Områder, som kulturminister Mette Bock synes er særlig vigtige at holde øje med.

"Selvom bogen og litteraturen umiddelbart har det godt, og der udgives bøger som aldrig før, så er der stadig god grund til at følge bogens udvikling nøje – ikke mindst når det gælder børn, læsevaner og digitalisering. Jeg har derfor nedsat et nyt bogpanel og er glad for at kunne sætte et stærkt hold med Anne-Marie Mai som formand," siger kulturministeren.

Den nyudnævnte formand, Anne-Marie Mai, er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hun siger, at danskernes læsevaner er i forandring, og at dette er et område, vi skal blive klogere på.

"Med til udviklingen hører også, at vi i stigende grad mødes omkring litterære oplevelser i sociale fællesskaber. Det er netop i dette felt af muligheder og udfordringer, at Bogpanelet skal kaste lys på bogens udvikling i Danmark," siger Anne-Marie Mai.

Bogpanelets øvrige medlemmer er fem andre forskere, der hver især er specialister inden for kultur, litteratur, børn og formidling.

Medlemmerne tæller Lars Handesten fra SDU, Nina Christensen, AU, Rasmus Grøn, AAU, Rasmus Helles, KU og Stine Reinholdt, Nationalt Videncenter for Læremidler.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026