Mette F: Uddannelsesløft hovedmål for trepartsaftale

For regeringen handler trepartsforhandlingerne i høj grad også om, at den dårligt uddannede del af arbejdsstyrken skal have et uddannelsesløft.

"Det uddannelsespolitiske mål er det vigtigste i trepartsforhandlingerne. Det er den eneste måde, vi kan konkurrere på og sikre, at der er arbejdspladser," lød beskeden fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun fredag eftermiddag i sidste uge holdt tale ved PensionDanmarks årlige konference.

Her talte hun især til en lang række tillidsfolk fra fagforbundet 3F, der sidder på den største ejerandel af PensionDanmark. Og de kunne lide, hvad de hørte. Konferencesalen på SAS-hotellet på Amager udbrød ofte i spontane klapsalver under ministerens tale.

"Det handler om, at vores unge skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader skolen, at de får gennemført en ungdomsuddannelse, at ufaglærte kan blive faglærte, og at faglærte kan tage næste skridt i fødekæden. Det er den opgave, vi skal løfte, og her er trepartsforhandlingerne den naturlige ramme," sagde Mette Frederiksen.

Det handler om, at når vi skal til at bygge Femern-forbindelse og supersygehuse, så skal vi have velkvalificeret dansk arbejdskraft til at stå for de byggerier og ikke alle mulige andre.

Mette Frederiksen (S)
Beskæftigelsesminister

Fokus på de ufaglærte
Hun kom ikke ind på, hvordan opgaven konkret skal løftes eller finansieres. Men hun gjorde det klart, at det især kommer til at handle om at løfte ufaglærte op på faglært niveau.

"Så man har et stykke bevis i hånden på, at man kan noget. Det handler om, at når vi skal til at bygge Femern-forbindelse og supersygehuse, så skal vi have velkvalificeret dansk arbejdskraft til at stå for de byggerier og ikke alle mulige andre," sagde Mette Frederiksen.

Hvis de privat-ansatte lønmodtagere tirsdag eftermiddag som ventet stemmer ja til overenskomstaftalen, så kan regeringen snart sende sit oplæg til en trepartsaftale til parterne.

Og beskæftigelsesministeren slog fast, at det er de helt basale kundskaber, der skal i fokus.

"Jeg chokeres stadigvæk over, hvor mange voksne danskere, der har svært ved at læse, skrive og regne. Det er et undervurderet demokratisk problem i vores samfund. Det er så svært at søge job, hvis man ikke kan skrive en ansøgning. Det er så svært at stå over for en arbejdsgiver, der kan vælge og vrage mellem hundredvis af ansøgere, hvis man ikke kan læse, hvad der står på varedeklarationen på det lager, hvor man har tænkt sig at arbejde," sagde Mette Frederiksen.

Langer ud efter folkeskolen
Hun langede samtid hårdt ud efter folkeskolen, som hun selv har fravalgt til sine egne børn. Og hun varslede et opgør fra regeringens side med den projektorienterede og tværfaglige undervisning i folkeskolen, som Socialdemokratiet ellers selv har været med til at fremme gennem de seneste 35 år.

"Sagen er den, at mange af dem, der er læse- og stavesvage, slet ikke er ordblinde. De har bare fået en elendig skolegang i det her samfund. 17 procent forlader skolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Det kan vi ikke være bekendt," sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

"Man kan ikke rette op på det her med et fingerknips. Det kræver et langt sejt træk fra alle parter. Og det kræver måske også, at dem, der underviser, er mere sammen med deres elever. Der har gennem mange år været en tendens til at hylde en meget akademisk tilgang i vores uddannelsessystem, og der har været for meget projektbaseret undervisning, som har sat en stor gruppe børn fra ressourcesvage hjem helt af," sagde Mette Frederiksen.

Mette F. tavs om økonomien
Efterfølgende ønskede Mette Frederiksen dog ikke at svare Altinget.dk på, hvordan pengene fra en trepartsaftale skal bruges. Eller om de overhovedet skal bruges.

Lige nu er det således usikkert, om de penge lønmodtagerne leverer i form af øget arbejdstid og andet vil blive brugt på nye initiativer fra regeringen, eller om nogle af dem skal lappe huller i statskassen.

I regeringsgrundlaget regner regeringen med at finde 4 milliarder kr. ved en trepartsaftale om øget arbejdstid.

"Disse midler vil blive reserveret til arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand," står der i regeringsgrundlaget.

En formulering, der er så vag, at man flere steder i fagbevægelsen frygter, at regeringen vil holde pengene i statskassen for at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser.

Noget som der vil blive set på med vrede i fagbevægelsen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) før valget lovede, at lønmodtagerne ikke skulle betale to gange, hvis efterlønsreformen blev gennemført.

2020-plan vil løfte sløret
Hvordan regeringen overordnet har tænkt sig at bruge pengene fra en trepartsaftale vil fremgå af den nye 2020-plan, som regeringen ventes at offentliggøre inden for få uger.

Det kan blive en dyr affære for regeringen at løfte store grupper af ufaglærte op på faglært niveau. S-SF gik til valg på, at 40.000 ufaglærte skulle opkvalificeres gennem uddannelsesforløb på dagpenge.

Det løfte blev skrottet i regeringsgrundlaget, og nu er spørgsmålet, hvor meget af det der kan blive til virkelighed gennem en trepartsaftale.

I forvejen har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) varslet en kontanthjælpsreform, hvor unge ufaglærte under 30 år mister kontanthjælpen, hvis de ikke går i gang med en uddannelse. I dag gælder den regel kun for unge under 25 år.