Mette Frederiksen i Cavling-tale: Politikere og journalister har et fælles ansvar om at sætte tempoet ned

Mette Frederiksen talte ved uddelingen af Cavling-prisen 7. januar. Læs hele talen her.

Godt nytår! Og tak for invitationen til at være med igen i år.

I dag hylder vi den grundige og dybdeborende journalistik. Som er vedkommende. Vedholdende. Kritisk. Og som kan forandre verden.

Vores demokrati eksisterer ikke uden uafhængige medier og journalistik.

Som journalister er I med til at forme og udvikle samfundet. Når I har nysgerrigheden. Dygtigheden. Modet.

I løfter ikke alene en vigtig samfundsopgave. I har også et stort ansvar.

Intet demokrati uden en stærk og fri presse. Intet samfund uden en fælles forståelse og fortælling.

Som Pulitzer udtrykte det for mere end 100 år siden:

"Mere end viden, end nyheder, end begavelse ligger et medies hjerte og sjæl i dets moral, dets mod, dets integritet, dets menneskelighed, dets sympati med den undertrykte, dets uafhængighed, dets hengivenhed for det almene vel, dets iver efter at tjene offentligheden."

Det kræver, tror jeg, at man i medierne også tør at være selvkritiske. Hvem skriver man til? Og hvorfor?

* * *

Rundt om i verden er den frie presse under angreb.

Udemokratiske kræfter forsøger at undertrykke pressefriheden. Fake news.

Det er en påmindelse om, at vi aldrig kan tage demokratiet for givet. Og at vi skal værne om ytringsfriheden.

Det danske demokrati er stærkt. Vi har tillid til hinanden.

Og hvordan skal vi opdage og løse de problemer, som fylder for danskerne, hvis de aldrig finder vej til medierne?

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

Men herhjemme oplever vi også, at den offentlige samtale er under forandring. Og det bliver stadig sværere at påstå, at det er til det bedre.

Tech-giganternes stigende magt. Ekkokamre og polarisering.

I dag er det i højere grad en algoritme, der bestemmer, hvilke nyheder vi præsenteres for, end en redaktør.

Det skaber udfordringer både inden for og uden for redaktionslokalet.

Mon ikke mange af jer journalister savner rum til rigtig journalistik? Ligesom mange af os politikere savner rum til rigtig politik. Algoritmerne er med til at ødelægge begge dele.

For hvordan skal vi blive klogere på hinanden, hvis vi kun lytter til os selv og dem, der ligner os?

Og hvordan skal vi opdage og løse de problemer, som fylder for danskerne, hvis de aldrig finder vej til medierne?

Jeg læste forleden et indlæg fra en dansk chefredaktør, Kristian Madsen.

Han reflekterede over, hvorfor samfundsproblemer, der har store konsekvenser for mange mennesker, generelt ikke dækkes i danske medier.

Og han skrev følgende:

"Jeg tror, at en del af forklaringen er, at medierne i disse år fjerner sig fra mange jævne menneskers livsverdener."

Jeg synes, at det er en uhyre spændende refleksion og diskussion.

For noget af det mest væsentlige – uanset om man er politiker eller journalist – er det ikke netop at være relevant for de mennesker, man deler samfund med?

Ved de kommende medieforhandlinger ønsker regeringen at skabe bedre vilkår for netop det. Lokalt og nationalt.

Stærkere lokalmedier. Færre nyhedsørkner. Mere fællesskab.

Alle fem nyhedskriterier. Sensation, konflikt og aktualitet. Jo. Men også væsentlighed og identifikation.

Og tech-giganterne skal være mere gennemsigtige. Tage et større ansvar for deres platforme. Til gavn for demokratiet og vores sammenhængskraft som land.

* * *

Af og til går tingene hurtigt. Og bølgerne højt. Både i politik og journalistik. Og ind i mellem er det let at lade sig rive med.

Jeg mener, at vi har et fælles ansvar for at sætte tempoet ned. Grundigheden op. Mindre politisk selvsving. Færre breaking news.

Huske nuancerne.

Kun på den måde kan vi skabe plads til ægte refleksion. Og kun på den måde kan vi for alvor flytte Danmark fremad.

Stort tillykke til alle de nominerede. Historier om det nære og det fjerne. Fra pandemien og aflivning af mink til kødædende bakterier. Fra børn af fremmedkrigere til udnyttelse af udenlandske arbejdere i dansk landbrug.