Socialdemokratiets miljø- og verdensmålsordfører, Mette Gjerskov, er sygemeldt og søger om orlov.
Det oplyser Socialdemokratiet til Altinget.
Om sin sygemelding skriver Gjerskov på Facebook:
"Jeg har konsulteret kloge folk i sundhedsvæsenet, og fået en meget kraftig opfordring til at trække stikket i en periode, så jeg kan blive udredt og især få styr på de mange smerter i bevægeapparatet, jeg har døjet med de sidste par år. Jeg har åbenbart ikke taget de forskellige alarmsignaler alvorligt nok".
Mette Gjerskov er dog ved godt mod, selvom der kan gå et stykke tid, før hun er raskmeldt.
Socialdemokraten Brian Bressendorff vil indtræde som suppleant i Folketinget 7. oktober, imens Gjerskov er sygemeldt. Bressendorff kommer dog ikke til at overtage Gjerskovs poster og ordførerskaber.
Bressendorff er Socialdemokratiets folketingskandidat i Vordingborg. Han stillede op i Vordingborg ved Folketingsvalget i 2019.
Det vides ikke, hvor længe Gjerskov er sygemeldt.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 år22. maj
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 år22. maj
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 år22. maj
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år















































