Siden da er op mod 50 mennesker omkommet ved grænsen.

De er illegale migranter. De er ikke velkomne noget sted i EU, heller ikke i Tyskland, hvor en del af de, for hvem det lykkes at slippe over eller under hegnet, havner.

Det er Lukasjenko-regimet, der faciliterer deres rejse, ofte fra Mellemøsten og ud til grænsen til Polen, til EU.

Så meget er man enige om i Polen.

Men er det nyopførte, flere milliarder kroner dyre, fire meter høje hegn med pigtråd og elektronisk overvågning en god idé?

Burde de polske grænsevagter behandle de sagesløse mennesker – børn, unge, voksne og gamle – bedre?

Ifølge nødhjælpsarbejdere bliver mennesker ofte ulovligt skubbet frem og tilbage over grænsen og må leve i dage- eller ugevis i den kolde skov, uden mad, drikke, medicin, indkvartering og sanitet.

Filmen regeringspartiet ikke kan lide

Ifølge regeringen og grænsevagterne selv bliver de behandlet helt efter bogen, og Polen gør hele EU en kæmpe tjeneste ved at bevogte grænsen.

Hollands film fik 15 minutters stående ovationer ved Venedig filmfestival og glimrende anmeldelser i internationale medier som The Guardian.

Alligevel blev filmen ikke udtaget som Polens bud på en Oscar i år. Regeringspartiet, det nationalkonservative Lov og Retfærdighed, kan ikke lide den.

Partiformand og vice-premierminister Jarosław Kaczyński kaldte den ”skammelig, frastødende, modbydelig” og mente, at Holland prøvede at lære folk at hade deres eget land.

Premierminister Mateusz Morawiecki var enig og kaldte filmen "en samling skamløse løgne."

Justitsminister Zbigniew Ziobro sammenlignede endda Holland, der er barnebarn af Holocaust-ofre, med den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels, hvorefter Holland har sagsøgt ham.

Præsident Andrzej Duda har beskrevet filmen som ”anti-polsk” og hævdet, med et slogan der blev brugt mod polakker, der så nazistiske propaganda-film under Anden Verdenskrig, at kun svin vil se den.

Regeringen prøver at få de statsstøttede biografer til at spille en lille film før visningen af Green Border, der forklarer, at hvad man vil få at se i filmen, er purt opspind og ondsindet løgn.

Og filmen selv? Den har trukket fulde biografsale i Polen, siden den fik premiere den 22. september, og den er solgt til visning i en lang række lande.

Frygt som polsk valg-sællert

Polsk politik er drama, men når denne sag er blevet ekstra dramatisk, er det naturligvis på grund af valget på søndag.

Og netop fordi landets sikkerhed, symboliseret ved det hegn, regeringen har fået opført langs noget af grænsen til Belarus for at holde migranterne ude, var tænkt som regeringens top-sællert i valgkampen.

For på den anden side af grænsen lurer ikke kun mellemøstlige migrantfamilier.

Lukasjenko kan også tænkes at lade russiske soldater tage opstilling der. Der er krig i Polens naboland, ukrainere bliver dræbt hver eneste dag.

Belarus er de facto en del af Rusland. Og den hybridtrussel, landet udgør med den illegale migration, landets styre har gjort til et våben, faktisk alle provokationer, er aftalt med Rusland.

Vibe Termansen
Historiker, forfatter, journalist

Polen er igen og igen gennem historien blevet invaderet fra Rusland, og polakkerne nærer en udbredt frygt for, at det vil ske igen. Selvom de er medlemmer af Nato.

Og internt i Polen findes der kritikere af regeringspartiets politik. Lov og Retfærdighed anser dem for at være en slags landsforrædere, og holder sig – som i tilfældet Holland, oppositionslederen Donald Tusk og mange andre – ikke for gode til at beskylde dem for at være nazister. Eller kommunister. Eller begge dele.

Derfor lyder regeringens valgslogan: ”En sikker fremtid for polakkerne”.

Det dækker alle de fire spørgsmål, polakkerne skal besvare til den folkeafstemning, der holdes samme dag som valget: salg af statslige aktiver til udlandet – og dermed tab af strategiske sektorer af økonomien – pensionsalder, hegnet mellem Polen og Belarus samt EU’s plan for modtagelsen af migranter.

Regeringen har også sat handling bag ordene:

Forsvarsbudgettet er øget til 3,9 procent af BNP i år. Der bliver indkøbt store mængder våben, grænsen til Slovakiet blev kort før valget lukket på grund af risikoen for, at illegale migranter vil komme den vej, og regeringen gør et stort nummer ud af at være imod EU's migrationspolitik.

Men er Polen reelt truet?

Wojciech Konończuk, der fornylig er blevet forfremmet til direktør for tænketanken Center for Øststudier (OSW) i Warszawa, er enig med regeringen: Sikkerhed er vigtig. Den største trussel mod Polen lige nu er reel krig.

”Vi er nødt til at forberede os på krig, men håbe på noget bedre. Det er derfor, Polen indkøber så meget militært udstyr nu,” forklarer han på en video-forbindelse fra Warszawa.

OSW er finansieret af staten, det vil sige kontrolleret af regeringen, men han gør opmærksom på, at både opposition og regering faktisk er enige om det her.

Truslen fra Rusland

Politisk, økonomisk og i samfundet er der ”nul tillid” til Rusland, forklarer Wojciech Konończuk.

”Hvis Putin eller andre, der ligner ham, i fremtiden vil gøre noget slemt, er vi nødt til at være klar. Det er den rationelle måde at anskue det på. Det er også derfor, Finland og Sverige ville med i Nato.”

Han kalder Rusland for den ”eneste trussel”. Belarus er de facto en del af Rusland. Og den hybridtrussel, landet udgør med den illegale migration, landets styre har gjort til et våben, faktisk alle provokationer, er aftalt med Rusland.

I slutningen af august sendte den polske forsvarsminister 10.000 soldater ud til grænsen mod Belarus på grund af frygt for de Wagner-soldater, der blev opmarcheret på den anden side.

Men der skete ikke noget, og Konończuk vurderer, at der er ”lav sandsynlighed” for, at Wagner-lejesoldaterne vil udgøre en militær trussel mod Polen.

”Hvis russerne ville lave en provokation ved grænsen, har de selv soldater,” siger han.

At slå på at beskytte Polens grænser, det være sig mod migranter eller russere, handler ikke om at høste nye stemmer, men om at forhindre at miste gamle.

Vibe Termansen
Historiker, forfatter, journalist

Og så er der migranterne. Presset af dem ved den polske grænse er mindre nu, efter at Polen sammen med de baltiske lande i august truede med at lukke grænsen til Belarus helt, også for handel.

Migranternes primære mål er ikke Polen, men Tyskland eller de skandinaviske lande. Så hvordan kan de udgøre en trussel for Polen?

”Hør her, det er illegale migranter. Det er ulovligt for dem at komme ind i EU. Enten har vi en lov, eller også har vi ikke,” siger Konończuk.

Der bygges hegn mange steder i verden – USA har for eksempel et mod Mexico, Ungarn et mod Serbien. Virker det?

”I nogen grad. Det kan mindske migranternes virkning. Uden hegn ville det være sværere for grænsevagterne. Det er ét af våbnene mod illegal immigration, men det er ikke nok,” siger han, men indrømmer, at der ikke findes data for, om hegnet virker mod illegal immigration.

Det er heller ikke fuldt udbygget endnu. Der mangler elektronisk udstyr. Desuden er det kun 200 kilometer langt, og grænsen mod Belarus er over dobbelt så lang.

Direktøren nævner, at den polske opposition, ledet af tidligere premierminister og EU-rådspræsident Donald Tusk fra Borgerkoalitionen (KO), stemte imod opførelsen af hegnet for to år siden.

Nu, op til valget, vil de have det højere, bedre, mere sikkert. Men ville det virke?

”Vi ved det ikke,” siger han og tilføjer hurtigt: ”Men der ville ikke være noget problem, hvis ikke Belarus skabte det.”

Den største trussel mod Polen er og bliver dog ifølge direktøren for Øst-tænketanken ikke migranterne, men Rusland.

”Rusland har ikke kapacitet til at åbne en anden front med en invasion over land i Polen eller de baltiske lande de næste par år – men på et tidspunkt kan det ske.”

Og så er det om at være parat.

Afgørende procenter

Men først er der et valg, der skal vindes. Virker regeringens strategi og slogan om sikkerhed overfor vælgerne?

At slå på at beskytte Polens grænser, det være sig mod migranter eller russere, handler ikke om at høste nye stemmer, men om at forhindre at miste gamle.

Det forklarer Ben Stanley, der i mange år har forsket i vælgeradfærd, politiske partier, populisme og demokratiets tilstand på SWPS Universitetet i Warszawa.

Lov og Retfærdighed tabte fire-fem procentpoint af stemmerne efter store demonstrationer mod regeringens de facto-forbud mod abort for tre år siden og har ikke siden genvundet dem.

Før lå de på 42-43 procent, efter har de ligget forholdsvist stabilt på 37-39 procent. Det er afgørende, for selvom det er nok til at vinde valget på søndag, vil det ikke give dem det flertal i parlamentet, som de ellers har kunnet nyde godt af siden 2015.

”Det er ikke noget, der tyder på, at flere mennesker end sidst vil stemme,” fortæller Ben Stanley. I 2019 var stemmeprocenten 62, så der var ellers potentiale for flere.

At være imod migranter er ikke nyt i Lov og Retfærdigheds politik. Op til valget i 2015 – det år med de store flygtningestrømme op ad Europas motorveje – advarede partiformand Jarosław Kaczyński de polske vælgere om, at de overvejende muslimske migranter havde parasitter.

Skepsissen overfor russerne er heller ikke ny. Kaczyński står bag en konspirationsteori om, at det var Putin, måske med hjælp fra Donald Tusk, der stod bag flystyrtet i Smolensk i 2010, hvor hans tvillingebror, daværende præsident Lech Kaczyński og 95 andre polske notabiliteter omkom.

Lech Kaczyński støttede også Georgien og advarede Vesten mod Rusland allerede i 2008, da Georgien kortvarigt blev invaderet af Rusland.

”På den ene side fortæller de, hvad de vil gøre for at holde Polen sikker, på den anden fortæller de, hvor slemt det vil gå, hvis KO vil overlade det hele til Tyskland eller EU. De hævder, at Tusk og oppositionen er farlige og utilregnelige og gerne overlader hele den del af Polen, der ikke stemmer på dem, til Rusland,” siger Ben Stanley.

KO, Borgerkoalitionen, er den største oppositionskoalition, ledet af netop Donald Tusk. De står til omkring 30 procent af stemmerne.

Det er ikke fra KO og resten af den demokratiske opposition, Lov og Retfærdighed håber på at vinde stemmer. Partiformand Kaczyński har afvist at stille op i debatter med Donald Tusk før valget.

Han dukkede ikke op til den store tv-debat mellem partilederne på det regeringskontrollerede stats-tv i mandags, men valgte i stedet at møde sine vælgere i Przysucha, en by med knap 7.000 sjæle i et landområde udenfor Warszawa.

”Tusk er en dygtig debattør og regeringen har mere at tabe, ved at gøre det skidt, end at vinde, ved at gøre det godt,” siger forskeren.

"Stop ukrainiseringen af Polen"

Hvis Lov og Retfærdighed skal skaffe flere stemmer, skal det nok være fra Konfederacja.

Et parti på den alleryderste højrefløj, der samler vaccineskeptikere, antisemitter, abortmodstandere, folk, der hader LGBT-personer – og mennesker, der er meget økonomisk liberale og gerne vil have skåret skatten kraftigt ned.

Regeringen har skabt et nationalt hysteri om, at Polen vil blive oversvømmet af muslimer, at kvinder vil blive voldtaget af arabere, at folk vil blive bange for at gå på gaden.

Adam Michnik
Chefredaktør, Gazeta Wyborcza

Deres leder er en forholdsvis ung, karismatisk TikTok-stjerne, Sławomir Mentzen, og en meget stor andel af de helt unge mænd, 18-24 år, vil stemme på dem.

Een meget stor andel af de unge kvinder stemmer derimod på Lewica, venstrefløjspartiet, der blandt andet kæmper for kvinders ret til abort. De står til mellem ni og ti procent af stemmerne.

Med Lov og Retfærdigheds omfattende socialpolitik med højere børnepenge, mere i pension og tilskud til at købe medicin, er det ikke Konfederacjas økonomiske ultraliberale vælgere, de bejler til.

Det er også i Konfederacja, at man finder de få kritiske stemmer mod Polens massive støtte til Ukraine, hvilket heller ikke – indtil for nylig – var Lov og Retfærdigheds linje.

”Stop ukrainiseringen af Polen,” har det lydt fra Konfereracja de seneste par måneder.

Ligesom patiet har krævet, at polske midler går til polakker, ikke til ukrainere, har forlangt taknemmelighed fra den ukrainske regering over den massive polske hjælp til landet, samt ikke mindst en undskyldning for den massakre, ukrainske nationalister i Wołyń begik mod op mod 100.000 polakker under Anden Verdenskrig.

”Forholdet mellem Polen og Ukraine er blevet værre de seneste par måneder, men det er svært at sige, om det vil fortsætte efter valget, eller om det blot er noget, Lov og Retfærdighed har gjort for at please Konfederacja,” siger Ben Stanley og tilføjer:

”Men hvis formålet med det var ikke at tabe yderligere stemmer, virkede det.”

Korruptionsskandalen

Faktisk var Lov og Retfærdighed mere bekymret for den visa-korruptionsskandale, der eksploderede for et par uger siden. Humlen er, at folk fra Mellemøsten og Asien har kunnet købe sig til visa til Polen og dermed EU.

Oppositionen har forsøgt at bruge skandalen til at vise regeringens hykleri. Som Adam Michnik, der er chefredaktør for det største regeringskritiske dagblad, Gazeta Wyborcza, og tidligere dissident mod kommunismen, sagde:

”Regeringen har skabt et nationalt hysteri om, at Polen vil blive oversvømmet af muslimer, at kvinder vil blive voldtaget af arabere, at folk vil blive bange for at gå på gaden.”

Regeringen har selv ikke bare uddelt, men ligefrem solgt visa til migranter. Alligevel blev det ikke nogen stor historie.

”Visa-skandalen fik ikke stor effekt på vælgertilslutningen på grund af regeringens kontrol med statsmedierne. Den kommer ikke til at flytte stemmer – heller ikke hos Konfederacja, hvis vælgere er relativt ligeglade med den slags skandaler,” forklarer Ben Stanley.

Polen polariseret

Den demokratiske oppositions sidste skud i bøssen, den ”March for en Million Hjerter”, Donald Tusk havde indkaldt til i Warszawa søndag den 1. oktober, har heller ikke givet de store udslag i meningsmålingerne.

Regeringen har selv ikke bare uddelt, men ligefrem solgt visa til migranter. Alligevel blev det ikke nogen stor historie.

Vibe Termansen
Historiker, forfatter, journalist

Håbet for oppositionen er, at de 6-800.000 – tallet er omdiskuteret, stats-tv mener, der kun kom 100.000, Warszawas administration, at der var over en million – der faktisk troppede op på gaden søndag den 1. oktober for at demonstrere mod regeringen, også husker at stemme søndag den 15. oktober.

Hvad kan så rykke ved stemmetallene ifølge Ben Stanley?

”Intet, ikke engang gigantiske skandaler. Vi har et så polariseret samfund, at ministre og regeringer ikke falder, når der er skandaler. Der er meget lidt tiltro til de informationer, der kommer fra den anden sides medier."

"Folk, der stadig efter otte år stemmer på Lov og Retfærdighed, vil ikke skifte mening, fordi de liberale medier kritiserer regeringen. Det er ligesom til en fodboldkamp. Fansene vil ikke acceptere, at der var off-side. De vil hellere udtænke konspirationsteorier eller sige, at dommeren var købt.”