Miljøvismand om Nordsøen: "Vi er i slutningen af et olieeventyr"

OLIE: Regeringen tøver med at stoppe for udvinding af olie i Nordsøen, selvom alle støttepartier presser på. Men skatteindtægterne fra olien er allerede faldet markant, viser Altingets gennemgang. Det er "virkelig ikke særlig meget", Danmark tjener i dag, siger miljøvismand. 

Ifølge Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF skal Danmark af hensyn til klimaet stoppe for olieudvindingen i Nordsøen.
Ifølge Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF skal Danmark af hensyn til klimaet stoppe for olieudvindingen i Nordsøen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Andreas ArpAlbert Birk Morgen

Den danske stat tjener langtfra så mange penge, som den har gjort, på olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Det viser et overblik over den historiske udvikling i skatteindtægterne fra nordsøolien.

"Grundlæggende er vi i slutningen af et olieeventyr," konstaterer miljøvismand og professor på Københavns Universitet Lars Gårn Hansen.

Den politiske diskussion om olien er blevet aktuel, efter at SF og Radikale tirsdag sluttede sig til Enhedslisten og Alternativet med krav om, at regeringen stopper for oliejagten i Nordsøen. Dermed står alle de øvrige røde partier sammen om kravet til regeringspartiet S.

Det er et meget lille beløb sammenlignet med de samlede skatteindtægter. Det er virkelig ikke særlig meget.

Lars Gårn Hansen
Miljøvismand og professor på Københavns Universitet

I dette efterår skal regeringen tage stilling til, om Danmark på ny vil give olieselskaber grønt lys til at lede efter og udvinde olie og gas i Nordsøen i den såkaldt ottende udbudsrunde, der løber frem til 2055. De nuværende tilladelser løber til og med 2045. 

Artiklen fortsætter efter grafen.

Et lille beløb
Skatteindtægterne toppede i 2008, hvor staten tjente omkring 36 milliarder kroner på olien. Siden er tallet styrtdykket, og sidste år var indtjeningen reduceret til cirka 8 milliarder kroner.

"Det er et meget lille beløb sammenlignet med de samlede skatteindtægter. Det er virkelig ikke særlig meget. Typisk vil vi se på, hvad posten betyder for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, og der har det reelt ingen betydning," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer så:

"Men hvis man tænker på, hvor meget der bliver rykket rundt med i politiske forhandlinger, så er 8 milliarder kroner mange penge."

Det er helt uvist, hvor mange penge staten kan tjene på olien fra 2046, da det afhænger af, hvor meget olie man finder, og hvor stor efterspørgslen er til den tid. Men en tidligere prognose fra Energistyrelsen har spået, at produktionen af olie og gas i Nordsøen generelt vil falde i de kommende årtier.

Det kraftige fald i statens olieindtægter siden 2008 har to hovedforklaringer: Produktionen falder, i takt med at de danske oliefelter bliver ældre. Og så er oliepriserne faldet globalt i flere ryk.  

Artiklen fortsætter efter grafen.

Pres på regeringen
Enhedslisten og Alternativet har længe opfordret klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at sløjfe udbudsrunden, og tirsdag meldte SF og Radikale sig også klar til at afvise nye tilladelser.

Argumentet fra de røde støttepartier er blandt andet, at udvindingen af de CO2-tunge brændsler vil stride imod Danmarks mål om at være fossilfri i 2050.

Klimaminister Dan Jørgensen har endnu ikke ønsket at kommentere sagen, men er kaldt i samråd.

De miljøøkonomiske vismænd anbefaler regeringen at udskyde udbudsrunden, til der er lavet en klimaplan. Læs mere om begrundelsen for det råd på Altinget Forsyning. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00