Milliarder til uddannelse hober sig op

RETUR: Staten opkræver milliarder af kroner fra virksomhederne til efteruddannelse, men pengene hober sig op uden at blive brugt. Nu mener DA, at pengene skal betales tilbage til virksomhederne. Minister erkender problemet.

Mens uddannelsesinstitutioner over hele landet beklager sig over regeringens sparekrav, hober milliarder af kroner til uddannelse sig samtidig op på en konto i Undervisningsministeriet uden at blive brugt til formålet.

Det skyldes, at virksomhedernes brug af AMU er faldet markant, så statens opkrævede midler fra virksomhederne får lov til at stå ubrugte hen på en konto i stedet for at blive brugt til at opkvalificere danskerne.

Derfor har der nu hobet sig i alt cirka tre milliarder kroner op, hvoraf hovedparten, 2,6 milliarder kroner, er opkrævet af staten fra virksomhederne. Men det er uacceptabelt, at statens hidtidige opkrævning har ført til en opsparing af virksomhedernes penge i staten, påpeger Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i et høringssvar til Undervisningsministeriet.

Krav om tilbagebetaling
Derfor mener arbejdsgivernes organisation, at de ubrugte midler fra kontoen skal betales tilbage til virksomhederne.

”Vi mener grundlæggende, at det er virksomhedernes penge. Derfor skal der findes en løsning, der sikrer, at den betydelige VEU-opsparing, som de private virksomheder har til gode fra staten, bliver ført tilbage til virksomhederne. Med andre ord kan pengene ikke bare bruges på alle mulige ønsker, som forskellige parter måtte have,” siger DA's uddannelses- og integrationschef Jannik Bay til Altinget.

Faldende elevtal
Ophobningen af midler – der tidligere er blevet påtalt af Rigsrevisionen – skyldes et markant faldende elevtal og deraf faldende udbetalinger fra kontoen. Den udvikling startede efter den såkaldte genopretningspakke i 2010, hvor vilkårene for godtgørelse til efteruddannelse blev strammet. Desuden dropper mange især mindre virksomheder efteruddannelse til medarbejderne på grund af administrativt bøvl og bureaukrati, selv om alle er enige om, at efteruddannelse af ansatte er afgørende for at opkvalificere den danske arbejdskraft.

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, ser ophobningen af penge som et symptom på, at voksen- og efteruddannelsen er gået i stå.

”Jeg vil ikke blande mig i, om nogle af pengene skal tilbage til virksomhederne, men pengene skal da ud og rulle. Det er ærgerligt, at vi har penge, der bare står og venter på en konto, når vi har brug for et massivt kompetenceløft. Jeg kunne forestille mig, at virksomhederne kræver pengene tilbage, så de selv kan købe sig til det, de vil have,” siger Lars Kunov.

Han peger på, at der er behov for en opkvalificeringsreform – ikke mindst i lyset af reformer, der har øget udbuddet af arbejdskraften.

Arbejdsgivernes egen skyld
Næstformand i LO, Ejner K. Holst, vil ikke kommentere DA's krav om tilbagebetaling af pengene. Men han påpeger, at ophobningen af penge skyldes, at arbejdsgiverne ”ikke har sendt folk nok på kursus.”

”Og når vi nu taler om kvalificeret arbejdskraft, kan jeg da forundres over, at virksomhederne ikke udnytter en støttemulighed, som de har haft i årevis,” siger Ejner K. Holst.

Men det er der en forklaring på, understreger DA's uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay:

”Der har været et stabilt niveau for efteruddannelse i Danmark – men brugen af AMU er faldet. Virksomhederne har i højere grad valgt andre veje til opkvalificering end AMU. Der er naturligvis grund til at se på, hvorfor AMU vælges fra. Men det ændrer ikke ved, at vi i dag har en alt for høj opsparing af virksomhedernes midler.”

Minister: Problematisk
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ønsker ikke at kommentere DA-kravet om tilbagebetaling. Men hun erkender, at ophobningen af penge er problematisk.

”Det er et problem, at der står et så stort beløb på opsparingen, og det er jeg enig i, at vi skal have fundet en løsning på. I løbet af foråret starter trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse, og i den forbindelse vil regeringen sætte sig sammen med arbejdsmarkedets parter for at finde ud, hvordan vi bedst muligt får gavn af de mange penge, der står på opsparingen,” lyder det i et skriftligt svar fra undervisningsministeren til Altinget.

Forrige artikel Noa Redington: Politikere kan lære noget af McDonalds  Noa Redington: Politikere kan lære noget af McDonalds Næste artikel Venstrefløjens Modkraft lukker efter 17 år Venstrefløjens Modkraft lukker efter 17 år
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.