Massiv støtte til DSUs højtidelighed

REPORTAGE: Hundredvis stimlede lørdag sammen foran den norske ambassade for at mindes ofrene for terrorangrebet. DSUs formand kaldte tonen i den politiske debat for hadsk.
"Angrebet på AUFs sommerlejr er et angreb på selve roden i vores demokrati. Der findes intet smukkere og mere rigtigt, end når unge mennesker mødes og engagerer sig, fordi de vil skabe en bedre verden," sagde DSU-formanden i sin mindetale.
"Angrebet på AUFs sommerlejr er et angreb på selve roden i vores demokrati. Der findes intet smukkere og mere rigtigt, end når unge mennesker mødes og engagerer sig, fordi de vil skabe en bedre verden," sagde DSU-formanden i sin mindetale.

Vi må og skal være nødt til at være uenige om den politiske retning for nationen, uden at tonen bliver hadsk. Jeg håber, at alle i Danmark, og alle der er engagerede i nationen udvikling, vil reflektere over, om det styrker vores demokrati, at tonen i debatten er blevet så hadsk og rå

Peter Hummelgaard Thomsen
Formand for DSU

Høj som lav, ung som gammel, apolitiske, til højre og til venstre fra midten. Det var alle slags mennesker, der lørdag samledes foran den norske ambassade til en mindehøjtidelighed arrangeret af Dansk Socialdemokratisk Ungdom, DSU, til minde for ofrene for fredagens bombeangreb i Oslo og nedskydningen af adskillige unge i DSUs norske søsterforening, AUF.

Størstedelen af de ungdomspolitiske grupper var repræsenteret ved mindehøjtideligheden, lige fra Konservativ Ungdom til Socialistisk Ungdomsfront. Nogle fra moderpartierne havde også fundet tid i deres ferie til at mindes ofrene, deriblandt Københavns overborgmester Fransk Jensen (S), Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt Nielsen, SFs formand Villy Søvndal og Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København (R).

”Terror skal bekæmpes med demokrati”
DSUs formand, Peter Hummelgaard Thomsen var meget berørt over det store og brede fremmøde:

”Det er utroligt svært for os. Men jeg ved også, at alle, der på et hvilket som helst tidspunkt i deres ungdom har været aktive i en forening eller bevægelse, kan føle med os og resten af Norge i dag. Uanset om man er ung socialdemokrat eller ung konservativ; uanset om man har engang har været aktiv i sin lokale spejderforening; hvis man bare én gang i sit liv har deltaget aktivt i vores demokrati. Vi kan finde følelsen i os. I dag er vi alle sammen AUF’ere, ” sagde han i sin tale, der indledte mindehøjtideligheden.

I sin tale lagde han vægt på, at angrebene i Norge var et direkte angreb på fundamentet for demokrati og måden at bekæmpe den slags angreb på, er ved svare med mere demokrati, og citerede derved indirekte den norske statsminister Jens Stoltenberg, der er kommet med lignende udmeldning:

”Angrebet på AUFs sommerlejr er et angreb på selve roden i vores demokrati. Der findes intet smukkere og mere rigtigt, end når unge mennesker mødes og engagerer sig, fordi de vil skabe en bedre verden eller har holdninger til samfundets udfordringer. Ungdommen, uanset hvilke værdier man kæmper for, er de mest passionerede og engagerede demokrater i vores samfund. Det er i vores ungdomspolitiske og samfundsengagerende foreninger, at kimen til fremtiden ligger.

Derfor må og skal vi aldrig lade os skræmme til at lade være med at mødes, udvikle tanker og ideer. Vi holder aldrig op med at lave kurser, sommerlejre, møder og kampagner. Svaret på de forfærdelige angreb i Norge er ikke mere frygt og mindre åbenhed. Svaret er derimod mere demokrati, mere engagement og mere varme,” sagde Thomsen fra en scene i en lastbil omgivet af røde faner.

Til sidst i talen angreb han tonen i den danske såvel som den europæiske politiske debat, som han mener igennem de sidste år er blevet for hård:

”Vi må og skal være nødt til at være uenige om den politiske retning for nationen, uden at tonen bliver hadsk. Jeg håber, at alle i Danmark, og alle der er engagerede i nationens udvikling, vil reflektere over, om det styrker vores demokrati, at tonen i debatten er blevet så hadsk og rå.”

Digt, sang og røde roser
DSU formanden blev efterfulgt af en tydeligt berørt repræsentant fra den norske ambassade, der takkede for det meget store fremmøde og opbakningen. Efterfølgende læste kunstneren Karsten Bo et digt op, som han havde skrevet til begivenheden. Han gjorde det samme i forbindelse med, at Olof Palme blev skudt og dræbt i Stockholm.

Slutteligt blev der sunget ”Kringsat af Fjender”. Et par vers blev dog overdøvet af larmen fra en helikopter, der fløj over den store forsamling. Efter sangen blev de fremmødte opfordret til at komme op til scenen og få en rød rose til at lægge på fortovet foran ambassaden, der allerede var fyldt med blomster og lys.

 

Dokumentation
Overalt i Danmark blev ofrene mindet på forskellige måder. Blandt andet besluttede regeringen, at alle offentlige intuitioner lørdag skulle flage på halvt, tre unge aalborgensere stod bag en mindehøjtidelighed i Aalborg og sognepræst Bent Jessen ved Sankt Peders Kirke i Næstved holdt kirken åben for folk, der ville mindes ofrene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00