Ole Espersen
Leif LønsmannMindeord: Fhv. DR-direktør om fhv. S-minister og radiorådsformand Ole Espersen (85)
Ole Espersen er de seneste dage blevet mindet for sine mange hverv i politik og jura. For mig var hans største, og mest vovemodige, tillidspost, at han i to perioder var formand for Radiorådet, forgængeren for DR’s bestyrelse.
Som kun 36-årig nyslået juraprofessor overtog han i 1971 ansvaret for denne ustyrlige forsamling, der dengang bestod af aktive folketingspolitikere, der endnu ikke kendte til fænomenet armslængde, og blandede sig langt ind i udsendelserne, også somme tider før de blev sendt.
Blandt tidens brændende emner var, om man kunne vise sex og samlejer i udsendelserne, om det kunne passe, at man gav mikrofonen til stiknarkomaner, slumstormere og socialister – og om ikke fjernsynet skulle indføre en halv times "aftenkaffepause’" hvor man stoppede udsendelserne, så seerne kunne drikke deres aftenkaffe i fred.
Det sidste blev ikke til noget, da en undersøgelse viste, at 15 procent af danskerne slet ikke drak aftenkaffe, og at de andre ikke drak den på samme tidspunkt.
Mest af alt måtte Espersen kæmpe mod politikernes ønske om at forbyde dette og hint emne, program eller sprogbrug i programmerne. Til gengæld var sprogbrugen i Radiorådet af en sådan karakter, at han ved flere lejligheder måtte påtale sprogbrugen.
For eksempel, da det ærede medlem Erhard Jacobsen under en ophedet debat havde kaldt DR’s medarbejdere for »rotter og muldvarpe« i forbindelse med en klage over, at en venstresocialist havde medvirket i et radioprogram to dage før et folketingsvalg. Erhard Jacobsen fik ved denne lejlighed en ’alvorlig reprimande’ fra den unge rådsformand.
Espersen formåede - trods råben og skrigen i DR’s øverste organer - at fastholde ytringsfriheden. På et lyttermøde i Aalborg kort efter sin tiltræden havde han slået fast at det vigtigste for ham som DR’s formand var at sikre "en fri radio og et frit tv", hvor "informationsformidlingen i bredeste forstand er radios og tv’s væsentligste opgave, også når den tilfører de rådende forestillinger nye elementer".
DR skulle ifølge Espersen "fremme ikke blot ytringsfriheden, men også ytringsmuligheden for alle grupper i samfundet!".
I 1972 materialiserede han dette synspunkt, da han som øverste ansvarlige for DR klippede snoren til en helt ny afdeling, Båndvækstedet, hvor enhver kunne få hjælp til at komme til orde i radioen uden censur eller indblanding.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste



































