Mindeord: Søren Bald om fhv. radikal formand Thorkild Møller (89)

Det var Thorkild Møller, der i 1959 fik mig ind i Radikal Ungdom.

Ikke ved brandtaler og armbevægelser, men ved lødig og rolig argumentation.

Thorkild repræsenterede en nok lidt gammeldags tillidsmandstype. Han så det radikale landsforbund som en ligeværdig partner til partiets parlamentariske repræsentation, hvis selvforståelse nu og da ender i det lufttomme rum.

Han og jeg var ikke altid enige – heller ikke i synet på folketingsgruppens gøremål – men vi respekterede hinandens forskellige indgange til det politiske arbejde.

Af Thorkild lærte jeg, at det organisatoriske og det politiske altid skal gå hånd i hånd – på to ben.

Thorkild stod for det indimellem kedelige, men nødvendige partiarbejde. Tidens mere kampagneprægede markedsføring var ikke ham. Det grundlæggende politiske skulle være i orden, og i den sag var der ikke forskel på menige og befalingsmænd. Han så ikke partiet som en karrierevej, men som en måde at være en aktiv og medlevende borger på.

Han var i en periode medlem af Gladsaxe kommunalbestyrelse.

Thorkild ville være dumpet ved enhver demagogkonkurrence, men hans lødighed og personlige ordentlighed aftvang altid respekt.

For mig, der som forstander fik 19 år på Hal Kochs Krogerup, var Thorkild et lysende eksempel på, at folkestyre forpligter os alle.

Thorkild følte sig forpligtet både på den radikale sag og folkestyrets ve og vel.

Det må have glædet ham, at Fanø ved kommunalvalget i 2021 fik landets eneste radikale borgmester.

Thorkild ville ikke have blæret sig, men ville givetvis diskret notere det som en lille sejr på den lange rejse for sit parti og demokratiet.