Mindeord: Søren Bald om Bent Melchior (92)

Alle, der har været i kontakt med Bent Melchior, ved, at han var et enestående og hjertevarmt menneske.

Fraregnet hans militære bidrag til Isreals overlevelseskamp sidst i 1940’erne var våben ikke hans foretrukne "kampmiddel".

Som Krogerups første forstander, Hal Koch, så rigtigt skrev, så var der to muligheder, når der var uenighed: "ordet eller sværdet". Bruger man sværdet, vinder den stærkeste, men ikke dermed det bedste.

Ordet kan via samtalen skabe forbindelser, og i ethvert samfund er ordet det eneste middel, som vi alle har størst glæde af at bruge. Og Bent Melchior brugte det smukt, forsonende og igen og igen.

På Krogerup holdt han engang foredrag på et havekursus med 90 deltagere. Og hvad talte han om? Paradisets have. Livligt, dybsindigt og med masser af perspektiver til både Det Nye og Det Gamle Testamente. Og med stænk af jødisk humor.

Hans hjertelighed var et fantastisk eksempel på hans samfundssyn, som bedst kan belyses med K.E. Løgstrups herlige definition af demokrati: "en skikkelig måde at være uenig på".

Bent Melchior engagerede sig i det danske demokrati. Ikke på samme måde som en af den jødiske menigheds tidligere markante repræsentanter, Herman Trier (1845-1925). Trier var både medlem af Folketinget og Borgerrepræsentationen, tilmed formand for begge demokratiske forsamlinger. Der stod et ubestridt ry om Herman Trier som formidler. Også han var bekendende medlem af den jødiske menighed og påtog sig som borger sit medansvar for samfundet. Trier valgte et politisk engagement ved at stille op til valg. Han ville på den måde være en del af det danske samfund.

Men vi kan ikke alle blive medlemmer af Folketinget eller Borgerrepræsentationen. Bent Melchiors bidrag til det danske samfunds kvaliteter var lige så værdifulde. Han ville være en del af dette lille forunderlige folk og viste med sine mange forskellige bidrag, at han var en af os.

Vi er mange, der både elskede og respekterede ham for hans medvirken. Hans hjertelighed og åbenhed er fine beviser på, at humanisme, demokratisk sindelag, religiøst engagement og almindelig venlighed sagtens kan forenes.

Hvis man vil. Og det ville Bent Melchior.