Minister: Nogle gange overser man mændene

INTERVIEW: Voldsramte mænd, diskriminerede fædre og skoletrætte drenge står højt på dagsordenen hos ligestillingsministeren, der tager afstand fra "elitær ligestillingsdebat" om kvoter for kvinder på topposter.

Det var ikke fordi begejstring og bifald ligefrem brusede op mod Venstres ligestillings- og undervisningsminister, Ellen Trane Nørby.

Hun var på talerstolen ved Kvinderådets generalforsamling – og benyttede lejligheden til pirke til kvindeorganisationernes selvforståelse og fremgangsmåde i kampen for at "sikre kvinders rettigheder og indflydelse overalt i samfundet."

Den liberale ligestillingsminister advarede feministerne på tilhørerpladserne om, at den hjemlige ligestillingsdebat er blevet for elitær og kun handler om de få – samtidig med at de virkelige udfordringer ignoreres.

Hellere reelle udfordringer
”Det var ikke dér, jeg høstede klapsalver. Men jeg mener det af et ærligt hjerte. Altså, man kan blive ved med at diskutere kvoter og øremærket barsel til mænd herfra og til evigheden. Jeg vil bare gerne bringe debatten et andet sted hen og tage fat om nogle af de reelle udfordringer,” siger Ellen Trane Nørby i et interview med Altinget.

Hun understreger, at ”folk selvfølgelig må drive deres budskaber frem, som de ønsker” - men nikker genkendende til, at feminister i dagens ligestillingsdebat kan istemme en så krænket og hysterisk tone, at mange vender ryggen til.

Mange skræmmes væk
”Den observation gør jeg mig også. Og jeg kan bare konstatere, at hvis man KUN gør ligestillingsdebatten til et spørgsmål om kvoter på bestyrelsesgangene, så er der en meget stor del af befolkningen, der står af eller bliver skræmt væk og siger, at det vedkommer ikke dem,” siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

”Der er et stort behov for, at vi ikke bare taler om de emner, der altid er blevet talt om - men at vi også kigger på de områder, hvor vi har grundlæggende og store udfordringer. Det nytter ikke noget at gøre ligestilling til en diskussion om kvoter for kvindelige ledere, når det egentlig er en diskussion om frihed og rettigheder.  Det handler om basale frihedsrettigheder for såvel kvinder som mænd.”

Mænd overses
Ligestilling for mænd – og drenge – spiller faktisk en overordentlig væsentlig rolle, når ministeren skal udpege de områder, hvor der er langt større behov for fokus end på øremærket barsel til mænd og kvoter for topposter til kvinder.

”Nogle gange overser man mændene,” siger hun.

Derfor har regeringen blandt andet omprioriteret midler fra en finanslovsaftale med den tidligere regering, så en indsats mod vold i nære relationer nu også fokuserer på voldsramte mænd. Derfor skal der nu oprettes botilbud for mænd, der har behov for at komme på krisecenter med mulighed for at have deres børn med.

10.000 voldsramte mænd
”Vi taler jo ofte om de 30.000 kvinder, der årligt udsættes for vold i hjemmet. De kan tage på krisecenter og tage deres børn med. Men der er er altså også 10.000 mænd, der bliver slået af deres partner hvert år. Det er rigtig mange mænd, men det snakker vi bare ikke om. Og den moderne mand har altså lige så meget ret til at være sammen med sine børn som en kvinde, der tager på et krisecenter,” siger Ellen Trane Nørby

Hun påpeger, at den sociale deroute kan være voldsom for de voldsramte mænd – ligesom den også er det for kvinderne.

”For nogle af mændene er det måske endnu sværere end for de kvinder, der udsættes for vold – måske fordi det er så meget i modstrid med den maskuline natur at sige, at man bliver slået af sin hustru. Vi kan se, at nogle af de mænd, der bliver udsat for vold i nære relationer, går psykisk ned med flaget. Det har vi ikke været gode nok til at tage hånd om,” siger Ellen Trane Nørby.

Også fædres muligheder for at tage fuldt og lige så stor del i deres børns liv som mødrenes, har ministeren øje for. Hun oplyser, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe, der skal kulegrave det offentliges kommunikation til henholdsvis fædre og mødre.

Kun mor får et brev
”I dag er det kun moderen, der får besked om for eksempel tandlæge, skolestart eller daginstitutionsplads. Man kommunikerer konsekvent kun til moderen, på trods af at det i rigtig mange forhold er mindst lige så meget faderen, der spiller en rolle. Og på den måde kobler man fædrene af fra vigtig information. Det er en meget vigtig opgave at få rettet op på det i de kommende år,” siger hun.

Ministeren erkender, at udfordringen, rent teknisk, kan være kompliceret på grund af computersystemerne. Men hun henviser også til flere sager i Ligebehandlingsnævnet, hvor kommuner har fået kritik.

”De sender kun til den ene af forældrene, og som loven er, så er der respekt for, at de kun sender til den ene. Men så må man altså ikke automatisk bare sende til moderen,” siger Ellen Trane Nørby.

Drengene falder igennem
En anden ”kæmpestor” ligestillingsudfordring er de mange drenge, der ikke får sig en uddannelse, blandt andet fordi de ”kører læringstrætte i det i folkeskolen,” mener hun.

”Det er vi nødt til at tage dybt alvorligt. Hvis vi vil sikre, at børn og unge får lige muligheder, så er vi nødt til at kigge på, at der er flere drenge end piger, der falder gennem uddannelsessystemet. Derfor må vi tage fokuserede initiativer, så vi får løftet drengene fagligt. Men vi har også udfordringer med piger, der mistrives – og det skal vi også kigge på.”

Ellen Trane Nørby understreger, at det ikke giver megen mening at tale om et løngab mellem mænd og kvinder og et kønsopdelt arbejdsmarked uden samtidig at forholde sig til, at det kønsopdelte arbejdsmarked også kommer af et kønsopdelt uddannelsesvalg.

Derfor bebuder hun også nye initiativer på ligestillingsområdet, hvor daginstitutionernes og skolernes rolle skal kortlægges, så det i højere grad sikres, at unge vælger uddannelse efter, hvad de har lyst til – uanset køn.

Lukas eller Line
”I dag må man jo sige, at det virkelig kræver sin mand at blive vuggestuepædagog. Eller tag 22-årige Ditte, der lige har fået Metalindustriens læringspris for at være den dygtigste på automekanik. Der er ingen tvivl om, at det kræver sin pige at være Ditte og sige, jeg vil saftsuseme være mekaniker,” siger ministeren.

For som hun understreger: Unges jobvalg skal ikke afgøres af, om man hedder Lukas eller Line – og nogle gange kan det være svært at bryde ud af de roller, mener hun.

"Men man skal jo vælge det, man har lyst til, for resten af livet. Og vi kan altså stadig se, at nogle er præget at af vælge det, man nu engang gør som dreng eller pige."

Som minister har hun måttet lægge øre til socialdemokratiske bebrejdelser, fordi regeringen ikke har planlagt initiativer vedrørende kvindekvoter på ledelsesgangene eller øremærket barsel til mænd.

Helt ærligt - undskyld mig!
”Min reaktion er, helt ærligt - undskyld mig! I har lige haft magten i fire år. Hvis I brændte sådan for det, kunne I jo have gjort noget ved det. Jeg vil hellere have en ligestillingsdebat, der fokuserer dér, hvor de virkelige udfordringer er," siger Ellen Trane Nørby.

Ud over de læringstrætte drenge, de diskriminerede fædre og de voldsramte mænd omfatter de virkelige udfordringer ifølge ministeren i høj grad også de mange indvandrerpiger, for hvem frihedsrettighederne ikke er givne, fordi de er underlagt en "ekstremt stor social kontrol."

”For mig vedrører ligestilling os alle sammen. Det handler jo helt grundlæggende om vores frihedsrettigheder og vores lige muligheder for at nå de mål, som vores talent, flid og evner rækker til. Uanset om man er mand eller kvinde,” siger Ellen Trane Nørby.

 

Forrige artikel Løkkes rådgiver mangler spin-genet Løkkes rådgiver mangler spin-genet Næste artikel Regeringen vil rydde op i klager om diskrimination Regeringen vil rydde op i klager om diskrimination
Her er Danmarks nye regering

Her er Danmarks nye regering

SKIFTEDAG: Mette Frederiksen (S) har præsenteret de ministre, der skal udgøre den nye socialdemokratiske regering.