Minister vil ændre gymnasiet: Flere skal tale tysk og fransk

Alt for få af landets gymnasieelever har et tredje fremmedsprog.

Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun vil nu sikre, at flere vælger at studere et andet og tredje fremmedsprog - og det må gerne være tysk eller fransk.

"Jeg frygter, at hvis ikke vi sætter ind nu, bliver vi kulturelt fattigere som nation. Det er okay, at det ikke er alle, der kan læse Goethe og Sartre på originalsprog, men der skal være nogen, der kan," siger Merete Riisager til Altinget.

Ud af de første studenter, der startede i gymnasiet efter gymnasiereformen i 2005, var det blot fem procent, der havde haft et tredje fremmedsprog. Året før lød samme tal på 42 procent. Og siden da har landets gymnasieelever ikke fået større appetit på sprogfagene.

Det er okay, at det ikke er alle, der kan læse Goethe og Sartre på originalsprog, men der skal være nogen, der kan

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

Undervisningsministeren vil derfor ændre gymnasiernes studieretninger, der blev indført med gymnasiereformen. Det er et nødvendigt tiltag for at gennemføre regeringens sprogstrategi, lyder det:

“Vi kommer ikke i mål med at styrke sprogfagene, hvis ikke vi tør ændre studieretningerne på gymnasiet. Vi skal i gymnasieforligskredsen have en drøftelse af, hvordan vi kan ændre tingene, så vi får flere unge til at vælge sprog på gymnasiet," siger hun.

(Artiklen fortsætter under grafikken).

Andel studenter med tre fremmedsprog, 2005-2017

Siden reformen i 2005 er der blevet gennemført endnu en gymnasiereform. Det skete i 2016, hvor antallet af studieretninger blev barberet ned, AT-forløbet blev skrottet, og matematikfaget fik et boost.

Undervisningsminister Merete Riisager mener ikke, at man overså sprogfagenes udfordringer med reformen. Men der skal alligevel allerede ske justeringer, fastholder hun:

“Man undervurderede betydningen af sammensætningen af studieretninger. Vi foretog en vældig stor reduktion af studieretninger for at skabe mere enkelthed, og det gik rigtig godt. Men derfor kan der godt være enkelte steder, hvor der er behov for en justering," siger hun.

Undervisningsministeren vil endnu ikke gå i detaljer med, hvordan studieretningerne skal ændres. Men sagen er blevet drøftet torsdag med de øvrige partier i gymnasieforligskredsen.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.