Simon Kollerup
Jeppe KofodMinistre og genstartsformænd mødes om eksportpakke
Formændene for regeringens otte genstartsteams er mandag inviteret til møde med erhvervsministeren og udenrigsministeren.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
På mødet vil parterne diskutere status på eksporten i første del af 2021, og hvordan eksporterhvervet kan styrkes.
I december 2020 vedtog et bredt politisk flertal en stimulipakke til dansk økonomi, og her blev 1,7 milliarder kroner afsat til eksporten. På mødet mandag vil ministrene tage imod erhvervslivets input til, hvordan sidste del af eksportpakken skal bruges.
"Corona har presset landets eksportvirksomheder gennem snart et år, og derfor er det så vigtigt, at vi i fællesskab finder løsninger. Virksomhederne står klar med deres viden og erfaringer, og det skal vi udnytte," siger Simon Kollerup i pressemeddelelsen.
De otte genstartsteams formænd og de erhverv, de repræsenterer, kan ses herunder:
- Jais Valeur, Danish Crown, fødevaresektoren
- Henriette Hallberg Thygesen, Maersk, Det Blå Danmark
- Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland, produktionsvirksomheder og grøn teknologi
- Frederikke Schmidt, Roccamore, mode og tekstil
- Lars Fruergaard Jørgensen, Novo Nordisk, Life Science og biotek
- Carsten Jensen, CKJ Steel, små- og mellemstore virksomheder
- Lars Liebst, Tivoli, turisme og oplevelsesøkonomien
- Simon Pauck Hansen, SAS, luftfart
Mødet mellem ministrene og de otte formænd afholdes virtuelt.
Omtalte personer
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump










































