Lars Arne ChristensenModeraterne finder barselsvikar for undervisningsordfører

Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen tager en pause fra dansk politik, da han skal på barselsorlov.
Afløseren bliver Lars Arne Christensen, der både overtager Rasmus Lund-Nielsens ordførerskaber, bliver formand for sundhedsudvalget og medlem af udvalget for digitalisering og IT.
Det fremgår af et indlæg på det sociale medie X.
"Jeg er folketingsmedlem fra 1. februar for @moderaterne_dk og har skrevet under på at jeg vil overholde grundloven," skriver han og tilføjer:
"Jeg vil gå til opgaven som MF med omhyggelighed, indsigt og ydmyghed."
Fra 1. februar og frem til 8. maj bliver Lars Arne Christensen dermed børneordfører, psykiatriordfører, trivselsordfører og undervisningsordfører. Herudover overtager han også formandsskabet i sundhedsudvalget og bliver medlem af udvalget for digitalisering og IT.
Han skal blandt andet fortsætte de forhandlinger om folkeskolen, som i øjeblikket finder sted i Børne- og Undervisningsministeriet, fremgår det:
"Jeg overtager Rasmus’ ordførerskaber og skal blandt andet forhandle skolereform. Her vil jeg også arbejde for, at vi får faget teknologiforståelse på skemaet," skriver Lars Arne Christensen.
Lars Arne Christensen er blandt andet investor, debattør og har forskellige bestyrelsesposter. Han har desuden bestredet forskellige konsulentstillinger.
I november 2022 stillede han op til folketingsvalget, men blev ikke valgt ind.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant

















































