Mødrehjælpen: Danmark svigter kvinder i kampen mod abortmodstand

Af Mads Roke Clausen
Direktør i Mødrehjælpen

Stort set hele verden gøs i forargelse, da USA's præsident Trump som en af sine første præsidentielle handlinger fratog bistanden til organisationer, der verden over arbejder med abort og prævention.

Ikoniske billeder af Trump, der – omgivet af mænd – fra Det Ovale Værelse underskriver genindførelsen af den såkaldte Global Gag Rule, har turneret flittigt på traditionelle og sociale medier. Fordi det med den viden, vi i dag har om betydningen af adgang til fri abort og sikre forhold under indgrebet, er så ubegribeligt, at en af den vestlige verdens førende nationer på denne måde svigter kvinder verden over.

Vi ved, at det kan koste liv i tusindtal.

600 millioner dollars mindre vil der fremover blive brugt om året på bistand til reproduktiv sundhed, når USA lukker af for de midler. Trumps talsmænd har ikke lagt skjul på, at manøvren ikke alene handler om at spare støttedollars på ulandsbistanden.

Det handler i høj grad også om, at præsidenten er abortmodstander. Kvinder skal ikke have ret til fri abort.

Vi må føre de penge tilbage – og så bør vi, som ministerens intention vel også var – stadig støtte og kompensere for en manglende støtte fra USA

Mads Roke Clausen
Direktør i Mødrehjælpen

Med Trumps underskrift af The Global Gag Rule har vi med et pennestrøg fået genoplivet en essentiel kamp for kvinders rettigheder, som ellers var godt i vej.

Stadig en vanskelig beslutning
Store dele af det internationale samfund, såvel regeringer, NGO’er, privat og andre støtter organisationer, der som International Planned Parenthood Federation arbejder for prævention og kvinders ret til sikre aborter. En FN-komité har i den senere tid arbejdet for at gøre den frie abort til en menneskeret.

I Danmark har kvinder i over 40 år haft adgang til fri abort i anerkendelse af, at kvinden selv nødvendigvis må have ret til at bestemme over sin egen krop og livssituation – i ligestillingens navn.

Men derfor er beslutningen stadig vanskelig for mange. I Mødrehjælpen taler vi i vores abortstøtterådgivning hver dag med kvinder, der er i tvivl om, hvorvidt de skal afbryde eller gennemføre graviditeten.

Hver dag oplever vi, hvor vigtigt det er, at der på trods af den frie abort fortsat er en særlig støtte til kvinder, der er blevet gravide, uden at det var planlagt, eller som står i en særlig sårbar situation. At forestille sig, at kvinder i lande, hvor abort er ulovlig eller udføres af kvaksalvere, også skal tage stilling til, om de af helbredsmæssige årsager overhovedet tør få en abort, er helt urimeligt.

Derfor har vi i Mødrehjælpen hidtil rost udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) for hendes reaktion på, at Trump har trukket USA’s abortstøtte.

I sin opfordring opfordrede hun for en måned siden – og sammen med syv andre lande i EU – EU’s udenrigschef og udenrigskommissær til at øge EU’s støtte på området. Og i forrige uge deltog ministeren i en konference i Belgien, som organisationen She Decides stod bag. En organisation, som den hollandske udviklingsminister, Lilliane Ploumen, etablerede i januar, og som vil rejse midler, der skal deles ud til de mange organisationer, der ikke længere modtager støtte fra USA.

Med til konferencen bragte Ulla Tørnæs 75 millioner kroner fra Danmark.

”Det er nye penge, der tilføres dette her område, fordi det er en dansk mærkesag at bidrage til at sikre, at helt fundamentale rettigheder også omfatter kvinder,” fortalte Ulla Tørnæs i et interview i Deadline på DR2 med Nynne Bjerre Christensen.

Har skåret stort beløb væk
En kort overgang føltes det helt rigtigt, at Danmark på den måde viser et godt eksempel. Men problemet er, at regeringen ifølge Danmarks Radio har skåret næsten det dobbelte beløb væk i bistand til reproduktiv sundhed, nemlig 147,1 millioner kroner, siden den overtog regeringsmagten fra Helle Thorning-Schmidt.

Vi har altså kun lagt godt halvdelen af beløbet tilbage i den kasse, og så virker det noget letkøbt, når ministeren med Deadline-værtens formulering, tager ”til Bruxelles med flag og balloner og siger, at det er en fantastisk historie”.

Vi må føre de penge tilbage – og så bør vi, som ministerens intention vel også var – stadig støtte og kompensere for en manglende støtte fra USA, så de mange organisationer, der verden over hvert år redder tusindvis af kvinde- og pigeliv, kan fortsætte deres vigtige arbejde.

Det bør vi kæmpe for her på kvindernes internationale kampdag. En kamp, der er vigtigere end nogensinde. Ikke kun for kvinderne, men ligeså for deres familier og for de samfund, som de er en del af.

God kampdag til alle.