Momentum til Maier: Nye grønne partier udstiller de etablerede partiers klimasvigt

Når Carolina Magdalene Maier (R), Pelle Dragsted (EL) og andre fra de etablerede partier skriver, at der er for mange grønne partier, så skal man ikke være blind for, at det selvfølgelig er i deres interesse at reducere den klimapolitiske diskussion til et spørgsmål om parlamentarisk spil. 

Hvis de kan sørge for, at vælgerne først og fremmest tænker "stemmespild", når de hører om et af "de grønne partier", så har de etablerede politikere allerede vundet meget.

Når vi vælger at stifte et helt nyt parti, så er det, fordi vi mener, at etablerede partier ikke er i stand til at erkende klimakrisens karakter af en krise, der er altomfattende, og det politiske ansvar herfor.

Partier som Radikale og Enhedslisten bygger på hundredårige traditioner og ideologier og er i stigende grad blevet systembærende – selvom nok især Enhedslisten ikke opfatter sig selv sådan.

Klima først
For os er det meget simpelt. Vi har ganske enkelt brug for et parti, der sætter klimaet først, fordi al anden politik afhænger af, om vi løser klimakrisen. Det er der ingen af de andre partier, der erkender. Hverken de andre nye partier eller de gamle. 

Det afgørende spørgsmål er ikke, om vi har behov for flere partier, men om vi har behov for et parti, der sætter klimaet først

Theresa Scavenius
Talsperson for Momentum

Vi har brug for et parti, der lytter til videnskaben og ikke først og fremmest til erhvervslivet. Og vi har brug for et parti, der kan levere svaret på, hvordan vi løser klimakrisen socialt retfærdigt, nemlig med et CO2-budget og CO2-rationering. 

Selvom Enhedslisten og Radikale er grønne, så er fakta, at de altid prioriterer andre emner højere. Det ser vi blandt andet i forhold de årlige finanslovsforhandlinger, hvor Enhedslisten, Radikale og SF år efter år vælger at sætte andre ting først. Vi vil altid have klimapolitiske krav øverst på listen i forhandlinger som for eksempel finanslovsforhandlinger.

Nødt til det
Vores analyse af den nuværende politiske situation er simpelthen bare en anden end alle andre partier.

Nogle gange føles det lidt ligesom at stå i februar 2020 og kigge ind i Bergamo, hvor covid-19 pludselig begyndte at sprede sig eksplosivt. Det føles nærmest skizofrent at kunne se den ekstreme trussel, mens andre bare behandler det som endnu et politisk emne.

Vi har ikke lavet et nyt politisk parti, fordi det er specielt sjovt at være politiker. Ingen af os tænder på at knokle 80 timer om ugen. Og vi gider egentlig ikke skændes med Pelle Dragsted og Carolina Magdalene Maier.

Men vi er nødt til at gøre det, så længe både de etablerede og nye partier ikke har forstået, at klimaforandringerne ændrer alt. Derfor har vi skabt det parti, vi selv ville ønske eksisterede. Et parti, der prioriterer skarpt og tager ansvar.

Manglende forståelse 
Carolina Magdalene Maier skriver i Altinget, at alle de grønne partier bør slå sig sammen og "i fællesskab kunne favne både veganere, øko-hippier, naturromantikere, universitetsstuderende, osv".

Det udsagn illustrerer meget godt de etablerede partiers manglende forståelse. Hvis man efter valget i 2019 stadig tror, at klimapolitik kun appellerer til ovenstående grupper, så tager man grueligt fejl. Og det bekræfter bare vores analyse af, at der er behov for et parti, der tager klimapolitikken seriøst.

Der er netop brug for politikere, som forstår, at klimapolitik ikke handler om identitetspolitik eller naturromantik. Det er energipolitik, transportpolitik, handelspolitik, afgiftspolitik og alt muligt andet kedeligt.

Klimapolitik er ikke noget, som vi skal føle os frem til. Det handler om politisk regulering baseret faglige vurderinger og ekspertise. Det handler om seriøs politisk håndtering af alvorlige problemer.

Flere og flere hjemløse vælgere
Vi tror på, at der er mange danskere, som ønsker, at der bliver taget politisk ansvar for klimakrisen. Og det er ikke "kun" veganere og økohippier. Tværtimod. Vi er helt almindelige mennesker, som føler os politisk hjemløse, fordi de eksisterende partier har svigtet. 

Vi har brug for et parti, der lytter til videnskaben og ikke først og fremmest til erhvervslivet

Theresa Scavenius
Talsperson for Momentum

I vores optik er Radikale slet ikke et klimaparti, for Radikale har ikke en udfasningspolitik af sort energi. Enhedslisten har en grøn politik, men vælger at prioritere andre ting og er derudover EU-modstandere, hvilket et rigtigt klimaparti selvfølgelig ikke kan være. 

Det afgørende spørgsmål er ikke, om vi har behov for flere partier, men om vi har behov for et parti, der sætter klimaet først. Vi tror på, at vi kan skaffe 20.000 vælgererklæringer og få et godt valg. Vi tror på, at der er et stort potentiale for et seriøst klimaparti i dansk politik, fordi vi selv har savnet det. Og det er selvfølgelig derfor, at Radikale og Enhedslisten er bange. Fordi de ved, at det netop er deres stemmer, som vi kommer til tage. 

Carolina Magdalene Maier mener, at fem grønne partier er fire for meget. Vi mener, at ti sorte partier er ti for meget.