Morten Helveg: Læg grænse-bluffet i graven

DEBAT: Svenskerne sløjfer ID-kontrollen, og EU-Kommissionen opfordrer Danmark til at droppe den midlertidige grænsekontrol i løbet af seks måneder. Grænsekontrollen har aldrig været andet end symbolpolitik, mener Morten Helveg Petersen (RV) og opfordrer regeringen til at følge Kommissionens anbefalinger.

Af Morten Helveg Petersen (RV)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvis man spørger de danske og svenske pendlere, som det seneste omkring halvandet år har levet med den svenske ID-kontrol på færger, i busser og tog fra Danmark, er torsdag 4. maj en stor dag.

Herefter er det nemlig slut med kontrollen. Den svenske regering indførte i sin tid kontrollen for at få styr på den helt usædvanlige situation, hvor landet – sammen med Tyskland – var et gigantisk trækplaster for asylansøgere.

Den situation er nu en saga blot, og der er kommet styr på tingene, må man forstå på de svenske ministre for henholdsvis infrastruktur, Anna Johansson, og indenrigs, Anders Ygeman.

Pendlernes sorger er forbi
Helt lavpraktisk betyder ophøret, at pendlere forhåbentlig kan se frem til en helt normal køreplan. De kan forhåbentlig stole på tidsplanerne igen. Og de kan således se frem til igen at være herrer over deres egen hverdag. Sådan har det langt fra været under ID-kontrollen, som har givet pendlerne hovedbrud med op til mere end to timers ekstra transporttid mellem Skåne og København.

ID-kontrollen gjorde bogstavelig talt vold på al den goodwill og smidighed, som udgjorde centralnervesystemet i Øresunds-regionen. Ifølge en undersøgelse fra Øresundsinstituttet øgede ID-kontrollen pendlernes daglige rejsetimer med 6.600 ekstra timer.

Det siger sig selv, at kontrollen især har haft store personlige omkostninger for helt almindelige arbejdstagere, som har måttet opsige jobs, de ellers var glade for, fordi de ikke kunne få deres tilværelse til at hænge sammen. I undersøgelsen overvejede hele to ud af tre pendlere at sige deres job op.

Kontrol var milliard-udgift
ID-kontrollen har også haft økonomiske konsekvenser. I 2016 brugte DSB cirka 70 millioner kroner på kontrollen. Lige så har Øresundsinstituttet opgjort, at det samfundsøkonomiske tab lå på lige over en kvart milliard kroner årligt.

Hvor Sverige i de mest hektiske perioder i 2015 oplevede en asyltilstrømning på op imod 10.000 personer om ugen, er der i dag mange, mange færre, som søger asyl i Sverige. Det samme gælder i Danmark, hvor det senest i marts måned var få hundrede.

Det er umuligt at sige præcis, hvad faldet af asylansøgere skyldes. Det er en variabel sum af mange mindre faktorer og så de store, nemlig at der er sat en stopper for den såkaldte Balkan-rute og så EU’s aftale med Tyrkiet, som nu er lidt mere end et år gammel.   

Grænsekontrol er ren symbolpolitik
Vores egen danske grænsekontrol til Tyskland, som har sat politiet på den anden ende rent ressourcemæssigt, har i min optik aldrig været andet end sørgelig symbolpolitik, hvor rådvilde politikere forsøgte at foregøgle befolkningen handlekraft.

Grænsekontrollen har ingen reel effekt, hvilket både politirepræsentanter og stedlige borgmestre har bekræftet. Den har ikke givet os færre asylansøgere, og den har ikke bevirket, at vi har fanget kriminelle bander fra Østeuropa allerede før, de kom ind i Danmark. Tværtimod har den danske grænsekontrol bevirket, at de forskellige politikredse er nødt til at prioritere deres arbejde og levere en ringere service til os borgere.

Oprindeligt blev den danske grænsekontrol begrundet med, at der ikke var styr på Europas ydre grænser, og at vi derfor var nødt til at kontrollere egen matrikel. Nu mener EU-Kommissionen imidlertid, at der rent faktisk er ved at være styr på de ydre grænser, ikke mindst i Grækenland.

Kommissionen opfordrer derfor Danmark til at droppe kontrollen i løbet af de kommende seks måneder. Den opfordring kan jeg kun dele. Det er på høje tid, at vi lægger det store grænsebluff i graven, og lader politiet passe deres arbejde.

Forrige artikel Bendtsen til ngo: I bruger afledningsmetoder fra Sovjet-tiden Bendtsen til ngo: I bruger afledningsmetoder fra Sovjet-tiden Næste artikel Novo Nordisk: Samarbejde styrker innovation Novo Nordisk: Samarbejde styrker innovation
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).