
Forhenværende spindoktor Morten Reimar vælger at blive selvstændig.
Han etablerer eget kommunikations- og PR-bureau.
Det oplyser han i en pressemeddelelse.
”Jeg har lavet en del. Alt fra lyrik til indercirklen af dansk politik. Fra virksomhedskommunikation til featurejournalistik. Den røde tråd har hele tiden været storytelling, altså hvad du fortæller og hvordan du fortæller det. Det vil jeg blive ved med, nu som selvstændig kommunikationsrådgiver,” fortæller Morten Reimar.
Den nystiftede virksomheds navn er Reimars Bureau og har fokus på politisk kommunikation for partier og politikere, men også virksomheder, NGO’er og andre.
Opgaverne spænder bredt fra SoMe-optimering, brandingstrategier, oplæg og kurser, krisekommunikation til sparring.
”Min drøm er, at det her kan blive kommunikationsbureauet for dem, der hader kommunikationsbureauer. Så hvis du er træt af lange møder uden indhold, højtflyvende visioner til skrivebordsskuffen og overambitiøse PowerPoint-præsentationer, så ring,” udtaler Morten Reimar.
Morten Reimar har baggrund på Christiansborg, hvor han har arbejdet som personlig rådgiver for den politiske ordfører i Venstre, Sophie Løhde, som seniorpresserådgiver i Radikale og presserådgiver i Venstre.
Samtidig er han forfatter til bogen ”Uffe Mod Magten” om Alternativet og fast tilknyttet klummeskribent på Altinget, hvor han skriver om politisk kommunikation.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde


















































