Debat

Debat: Insekternes dommedag er ikke nær

DEBAT: At insekter vil uddø og økosystemer bryde sammen om 100 år, er intet andet end dystre løgnehistorier, mener museumsdirektør Morten D.D. Hansen. I Danmark er vores natur stærkt forarmet, men den er ikke brudt sammen af den grund.

Insektageddon er ikke nær, skriver Morten D.D. Hansen.
Insektageddon er ikke nær, skriver Morten D.D. Hansen.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten D.D. Hansen
Museumsinspektør på Det Naturhistoriske Museum Aarhus

I de seneste dage har Insektageddon fyldt meget i verdens medier. Man kan i ramme alvor læse, at hvis udviklingen fortsætter, er der om 100 år ingen insekter tilbage i verden, hvilket vil betyde et sammenbrud for økosystemer og ikke mindst for menneskeheden.

Det lyder voldsomt, ja, tæt på meningsløst, og hvis man læser den videnskabelige artikel, som ligger til grund for udsagnene i pressen, er dommedagsscenariet da også inderligt ubegrundet.

Lad os derfor se på, hvad forskerne bag de dystre forudsigelser egentlig har dokumenteret.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Først og fremmest er op imod 40 procent af de insektarter, som man har gode data på, i risiko for at uddø. Det er især veldokumentet for møgbiller, for sommerfugle og for bier. For det andet er den væsentligste årsag til arternes uddøen ødelæggelse af levesteder. Når vild natur som eksempelvis tropisk regnskov omlægges til landbrugsjord, går det naturligvis ud over den vilde naturs arter. Det er det, som påvises i artiklen.

Ikke overraskende
Disse tal er overhovedet ikke overraskende og da slet ikke for en dansker. Danmarks natur er nemlig et glimrende laboratorium til studier af insektfaunaens udvikling. Som man siger i Sverige: ”Kig på Danmarks natur, og se, hvad der sker i Sverige om 30 år.”

Over halvdelen af landets areal er under intensiv dyrkning, vore skove drives som plantager, og byer og infrastruktur fylder rigtig godt op. Det har naturligvis kostet rigtig mange insektarter livet.

Morten D.D. Hansen
Museumsinspektør på Det Naturhistoriske Museum i Aarhus

Vores natur er stærkt forarmet, og kun ganske få procent af naturen er i nogenlunde intakt stand. Over halvdelen af landets areal er under intensiv dyrkning, vore skove drives som plantager, og byer og infrastruktur fylder rigtig godt op. Det har naturligvis kostet rigtig mange insektarter livet.

Det kan man forvisse sig om ved at studere den danske rødliste. Her er danske arter vurderet i forhold til risikoen for at uddø fra landet, herunder mange insekter. Det gælder blandt andet de velundersøgte dagsommerfugle. Ud af vore 77 arter er 11 uddøde og 32 i risiko for at uddø. I procenter betyder det, at 56 procent af arterne er uddøde eller i risiko for at uddø.

For vore torbister (som inkluderer møgbillerne) er tallet 57 procent, for humlebier 41 procent, træbukke 37 procent, løbebiller 33 procent, store natsværmere 35 procent, svirrefluer 31 procent, og sådan kunne jeg blive ved. Det nye studie viser med andre ord præcis den samme udvikling, som vi har iagttaget i Danmarks natur gennem et århundrede.

Danmark er insektfjendsk
Det er en udvikling, som afspejler, at rigtig mange levesteder for store, krævende inekter er forsvundet. Der mangler blomsterrige kær, enge og overdrev, der mangler ådsler og lort, og der mangler i særdeleshed gamle buske og træer.

Allerede i 1925 skrev senere højesteretsdommer Victor Hansen følgende triste og (skulle det vise sig) korrekte spådom i Danmarks Fauna:

”Særlig de gamle Ege er der jo herhjemme faret frem imod med en ualmindelig Haardhændethed og uforstaaende Brutalitet, og efterhaanden som Danmarks gamle Egeskove forsvinder, gaar de til dem knyttede Dyr — blandt Billerne ikke alene flere Torbister, men ogsaa adskillige andre Arter — deres Undergang i Møde herhjemme.”

Generelt er hele landet, inklusive agerlandet, blevet insektfjendsk. Med god grund: Mange insekter har det med at æde vore afgrøder. Oldenborrens larver kunne således let fortære hele den årlige tilvækst på marker og i skove. Som bekæmpelse indsamlede man derfor alene i 1887 mere end 5 milliarder (3750 tons) af de store biller i den østlige del af landet. Det er helt ubegribelige mængder af insekter. Nogle steder kunne tæthederne være så store som 60.000 store billelarver per hektar.

Bekæmpelsen virkede, og i dag er oldenborren generelt sjælden i Danmark, hvilket naturligvis er gået hårdt ud over de fugle, som lever af store insekter, herunder hærfugl, pirol, kirkeugle og hvid stork.

Men naturen er ikke brudt sammen. Den lever fint videre uden tusinder af oldenborrer per hektar, uddøde eghjorte, svalehaler og kløverhumler, og når eremit, rødlig perlemorsommerfugl og enghumle forsvinder som de næste, er det kun mig og mine insektinteresserede venner, der opdager det. Naturen kværner ufortrødent og spinfrit videre.

Der er jo stadig masser af insektmad ude i naturen, og de insekter, som kræver næringsrige og frodige forhold, og som kan leve tæt på mennesker, stortrives derude. De lyder navne som droneflue, nældesommerfugl, rødpelset jordbi og gåsebille. Intet tyder på, at de er ved at forsvinde, ikke engang fra intensivt opdyrkede Danmark.

Giv noget tilbage til naturen
Det bliver bare en fattig verden uden alle de skæve eksistenser, som er knyttet til højmoser, blomstrende overdrev og skovlysninger, ådsler, store kokasser, gamle hvidtjørn eller ældgamle egetræer.

Når man først én gang har stået i en estisk skovlysning og oplevet det ubegribelige mylder af biller og smukke sommerfugle, som for længst er uddøde i Danmark, bliver man klar over, hvad meget vi egentlig går glip af: liv i alt dets pragtfulde og kreative udfoldelse. Jeg har faktisk endnu til gode at opleve folk sige ”øv, hvor er der mange forskellige sommerfugle lige her”. Jeg har kun oplevet vild begejstring over, at sommerfuglene findes.

Det er det argument, vi skal vinde hjerter med. Ikke dystre løgnehistorier om verdens undergang. Vi mennesker har jo aldrig været rigere. Vi har aldrig haft det bedre. Ene og alene, fordi vi har formået at indrette naturen, så den passer til vore behov.

Det glade budskab er imidlertid, at vi i dag har rigeligt råd, viden og forhåbentlig også vilje til at give lidt plads tilbage til naturen. Vi kunne jo begynde på de statsejede arealer, hvor man mange steder dyrker insektfjendtligt land- og skovbrug. Det er bare et forslag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten D.D. Hansen

Foredragsholder og naturvejleder, afgående museumsinspektør, Naturhistorisk Museum, Aarhus
cand.scient. i biologi (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00