Musiker: Henrik Sass har misforstået det danske folks kulturvaner

DEBAT: Henrik Sass Larsen (S) har dårlig kontakt med det kulturelle landskab i Danmark, når han skelner mellem en kulturelite og den almindelige kulturforbruger, skriver Christian Schmiedescamp fra Copenhagen Phil.

Af Christian Schmiedescamp
Musiker, Copenhagen Phil

Med udgangspunkt i Henrik Sass Larsens bog Exodus bragte Magisterbladet 16. april i år en artikel om nye strømninger i Socialdemokratiets kulturpolitik, hvor han giver udtryk for en række holdninger, som han også tidligere har luftet i P1-programmet ”Slotsholmen”.

Kort fortalt graver Henrik Sass Larsen her en kløft mellem en lille københavnsk kulturelite, som nyder godt af opera og litteratur, og den almindelige danske befolkning, som hellere vil have popmusik og bingo.

Lige så dejligt det er, at politikere på Henrik Sass Larsens niveau rent faktisk udtaler sig om kultur, lige så forstemmende er det, at hans udtalelser bygger på en række fordomme og uunderbyggede fornemmelser, som intet har at gøre med det kulturliv, jeg selv kender.

Især to dele af kulturlivet står for skud: folkebibliotekerne og forskellige former for kunst, der involverer klassisk musik.

Det er naturligst for mig at kommentere på det sidste, da jeg selv til daglig er ansat som musiker i den sjællandske landsdels symfoniorkester Copenhagen Phil.

En fuldstændig opregning af orkesterets mange arrangementer er umulig her, men måske er et par eksempler nok til at illustrere, hvor dårligt artiklens billede af kulturlivet stemmer overens med mit eget.

Orkesteret er et stærkt supplement til musikundervisning
Som landsdelsorkester er Copenhagen Phil forpligtet gennem rammeaftaler med Kulturministeriet til at virke på hele Sjælland i en række forskellige aktiviteter, som gør os relevante for en utrolig bred vifte af borgere.

Det gælder for eksempel, når vi samler borgerne i de sjællandske provinsbyer til store udendørskoncerter med tusindvis af publikummer, som vi har gjort det i Holbæk, Næstved og Nykøbing Falster.

Eller når vi spiller vores meget populære nytårskoncerter rundt omkring på hele Sjælland – og ja, faktisk også i Kalundborg, som specifikt nævnes i artiklen.

Det gælder også, når vi spiller på landsdelens hospitaler og plejehjem, hvor vi ofte oplever, at svært demente beboere pludselig igen begynder at tage kontakt til omverdenen, når de hører musik.

Vi er et stærkt supplement til folkeskolens musikundervisning, når vi besøger eleverne ude i klasseværelserne, inden vi inviterer dem til en større afsluttende koncert med hele orkesteret – og vi samarbejder tæt med både offentlige og private musikskoler, hvor vi bidrager væsentligt til elevernes udvikling, når de får undervisning af, lytter til og spiller med orkesterets topprofessionelle musikere.

I sommer opførte orkesteret et værk for boligblok og symfoniorkester i Emaljehaven i Københavns nordvestkvarter, hvor musikere spillede fra beboernes altaner – et meget stærkt og populært projekt, hvor beboerne bagefter gav udtryk for, hvordan koncerterne havde været med til at bringe dem endnu tættere sammen.

Ved den årlige 60 minutes festival spiller orkesteret sammen med en række af populære kunstnere fra den rytmiske verden – i år gjaldt det blandt andre Bisse, Den Sorte Skole og When Saints Go Machine – hvorved der skabes nye og genrenedbrydende kunstværker.

I Tivoli er vi akkompagnerende orkester til havens opsætning af juleforestillingen Nøddeknækkeren, der især er populær blandt børnefamilier, til ”syng-med”-arrangementer på Plænen, og vi er med som medvirkende orkester ved Fredagsrock-koncerterne samme sted eller på Roskilde Festivalens Orange Scene.

Dertil spiller vi naturligvis en række uhyre velbesøgte klassiske koncerter, hvor vi forsøger at formidle klassiske mesterværker på højest mulige niveau enten som en traditionel klassisk koncert eller med nogle af landets dygtigste skuespillere som formidlere.

Dette foregår både i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg og rundt omkring i sportshaller og forsamlingshuse på hele Sjælland, hvor vi kan tilbyde klassiske koncerter og operaforestillinger til en pris, der ikke er meget højere end en biografbillet.

Mange har også fritidsinteresser uden for sportshallen
Når Henrik Sass Larsen, Frederik Vad Nielsen og Kaare Dybvad i Magisterbladet nu fortæller os, at alle disse aktiviteter kun benyttes af en særlig eksklusiv kulturelite, som ikke er i kontakt med den virkelige danske befolkning, er min konklusion derfor, at det nok snarere er de tre politikere, som har dårlig kontakt med det kulturelle landskab i Danmark.

Ingen skal tvinge dem til personligt at knuselske hverken klassisk musik eller biblioteker, men de har simpelthen ikke forstået den vigtige pointe, at rigtig mange danskere også har fritidsinteresser uden for fodboldbanen og sportshallen.

Faktisk tegner der sig et billede af, at de fleste danskere får et mere og mere varieret kulturforbrug, hvor en superligakamp går fint i spænd med en tur i teateret.

Opret et kulturinstitut
Det er så ærgerligt, når kulturen, med dens kæmpe potentiale til at samle os, i stedet bliver brugt til at så splid mellem os – og især når det sker på et grundlag af fordomme og forældede stereotyper.

Det er netop derfor, en række forskere og kunstnere har foreslået oprettelsen af et Kulturens Analyseinstitut, fuldstændig på linje med Idrættens Analyseinstitut, som kan samle og analysere data og dermed give politikerne et retvisende og tidssvarende grundlag at træffe beslutninger på. En stærk fortaler for oprettelsen af sådan en institution er faktisk Socialdemokratiets egen kulturordfører, Mogens Jensen.

Indtil det sker, skal politikerne i øvrigt være så hjerteligt velkomne til at aflægge et besøg hos Copenhagen Phil og på egen hånd opleve det virkelige kulturliv, inden de giver sig til at træffe beslutninger.

Forrige artikel Margrete Auken: Det er på høje tid at tale om klimaflygtninge Margrete Auken: Det er på høje tid at tale om klimaflygtninge Næste artikel Konservativ kandidat: Vi skal ikke have ti millioner afrikanske migranter i EU Konservativ kandidat: Vi skal ikke have ti millioner afrikanske migranter i EU