Nato-topmøde: Danmark skal sikre sig mod at blive udskammet af Trump

Når Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), i eftermiddag mødes med sine kolleger i de 28 andre Nato-lande i Bruxelles, så har han håndtasken proppet med gode argumenter for, hvorfor det er i orden, at Danmark ikke har en plan om i 2024 at bruge to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvaret, sådan som Nato-landene for fire år siden aftalte, at alle skulle arbejde hen imod. I det forsvarsforlig for 2018 – 2023, som Claus Hjort Frederiksen landede i januar i år, lægger man nemlig kun op til at nå 1,3 procent i 2023.

Claus Hjort Frederiksen skal med argumenterne forsøge at minimere risikoen for, at Danmark bliver hængt ud af USA's præsident, Donald Trump, når Nato-landenes stats- og regeringschefer i midten af juli mødes til topmøde. Det halvanden dage lange forsvarsministermøde er nemlig det sidste forberedelsesmøde inden topmødet.

Trump udtrykte ved sit første Nato-topmøde sidste år stor utilfredshed med, at langt hovedparten af de europæiske Nato-lande ikke bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Det har fået 17 lande til at lægge en plan for, hvordan de når to procent i 2024. De resterende 12 lande, inklusiv Danmark, har også lagt planer. Det er dog planer, hvor det forventede mål i 2024 er mindre end to procent. Og det er blevet bemærket i Washington og særligt i Det Hvide Hus.

Kan blive hængt ud
Blandt de 12 lande er det især Tyskland, Norge, Holland og Danmark, der påkalder sig amerikanernes opmærksomhed. De fire nordeuropæiske landes økonomier klarer sig nemlig ganske fornuftigt i øjeblikket sammenlignet med situationen i flere syd- og østeuropæiske lande. Derfor burde landene have råd til at åbne gevaldigt op for pengekasserne.

Der er bekymringer om, hvad det er for en Trump, der kommer til Nato-topmødet.

Lars Cramer-Larsen
Major, Forsvarsakademiet

"Vi i Danmark mener jo, at med forsvarsforliget er vi i gang med at forfølge de mål og krav, der er stillet til os. USA vil måske i stedet mene, at den økonomiske udvikling i Europa og i Danmark i særdeleshed er af sådan en karakter, at vi kan sætte flere penge af," påpeger major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet.

Donald Trump langede direkte ud efter Tyskland, da han i maj havde besøg i Washington af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Det kan meget vel gentage sig i juli. Og Danmark kan meget vel også blive hængt ud.

Derfor skal Claus Hjort Frederiksen rulle sine argumenter ud over for især USA's forsvarsminister, James Mattis, ligesom han gjorde det, da de to forsvarsministre mødtes i Washington for to uger siden.

Kapaciteter, Nato efterspørger
For det første vil Claus Hjort Frederiksen slå på, at det ikke nytter noget at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, hvis ikke man bruger pengene fornuftigt. Bruger dem til at udvide sit forsvar med kapaciteter, som Nato efterspørger, og er parat til at stille dem til rådighed for Nato. Og det er lige netop, hvad Danmark agter at gøre. Forsvarsforliget lægger således op til, at Danmark blandt andet skal kunne stille med en mellemstor brigade på 4.000 soldater og være parat til at sende den afsted, samt blive i stand til at jage russiske ubåde i Østersøen.

For det andet vil Claus Hjort Frederiksen slå på, at man på topmødet i Wales i 2014 aftalte, at alle lande skulle arbejde hen mod to procent i 2024. Arbejde hen imod. Ikke være på to procent i 2024. Og Danmark har arbejdet hen imod to procent, vil Claus Hjort Frederiksen kunne påpege. For første gang i flere årtier tilfører forsvarsforliget flere penge til forsvaret. I alt 12,8 mia. kroner over den seks-årige forligsperiode. Så vi har stoppet nedskæringerne på forsvaret, men vores resultater bliver "hæmmet" af høj vækst i bruttonationalproduktet.

Når Claus Hjort Frederiksen holder taler og oplæg herhjemme, så trækker han ofte Grækenland frem for at illustrere, hvordan to-procents-målet i virkeligheden er en dårlig målestok. For som et af kun tre europæiske Nato-lande brugte Grækenland i 2017 mere end to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvar. Men det var, fordi landets bruttonationalprodukt var så lavt som følge af den langvarige økonomiske krise, som landet har været igennem. Det plejer at være til stor morskab for tilhørerne, men det er ikke sikkert, at Grækenlands forsvarsminister, Panos Kammenos, vil finde det ligeså sjovt, hvis Claus Hjort Frederiksen ruller sig ud med den græske sammenligning.

For det tredje leverer Danmark rigtig meget "kampkraft" til Nato for de penge, vi nu engang bruger på forsvaret. Således kan Claus Hjort Frederiksen blandt andet pege på, at Danmark har fem gange så mange soldater per indbygger udsendt til Natos Enhanced Forward Presence-mission i Baltikum end USA.

Direkte ødelæggende
Det bliver således interessant at se, om Claus Hjort Frederiksen kan få solgt sine argumenter godt – og om Mattis kan få argumenterne sendt videre til Trump. Eller om Danmark bliver hængt ud, når Trump skal tale ved Nato-topmødet den 11. og 12. juli i Bruxelles.

"Der er bekymringer om, hvad det er for en Trump, der kommer til Nato-topmødet. Han går jo meget op i spørgsmålet om byrdedeling. Det gør amerikanerne generelt," pointerer Lars Cramer-Larsen.

En Donald Trump, der fortsat er på krigsstien, kan have store konsekvenser for Nato-sammenholdet.

"Det har Nato og landene bare ikke behov for i år. Det kan være direkte ødelæggende for det transatlantiske samarbejde," siger Lars Cramer-Larsen og peger på, at forholdet mellem Europa og USA generelt er sat på prøve i øjeblikket med blandt andet handelskrig og splittelse over tilgangen til Iran.

Få endnu flere nyheder, baggrund og analyser om dansk forsvar- og sikkerhedspolitik på Altinget: forsvar. Tegn et gratis prøveabonnement her.