Natur-millioner ryger tilbage til EU

80 millioner af EU's støttekroner til landbruget er gået naturens næse forbi i 2010. Og måske igen i 2011. Der er nemlig slet ikke nok landmænd, der søger den del af EU's landbrugsstøtteordning, som i Danmark er møntet på naturtiltag. Kun cirka 40 millioner ud af et samlet beløb på 117 millioner er blevet brugt. Derfor sendes cirka 80 millioner ubrugte miljøkroner tilbage til EU. Det erfarer Altinget.

Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over, at midlerne ikke er brugt.

"De her midler er et væsentligt bidrag til, at landbruget kan foretage nogle forbedringer på miljøområdet. Derfor er det rigtig, rigtig ærgerligt, at der er sat et program sammen, der ikke giver det aftræk på midlerne, som vi ønsker," siger Karen Munch Mortensen, erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer.

Danmarks Naturfredningsforening ærgrer sig også over, at pengene ikke er blevet brugt til miljøtiltag som vildtstriber, vandløbsbræmmer eller randzoner.

"Det er trist. Hvor kunne pengene have været brugt til meget godt. De kunne have været med til at sikre mange hektar randzoner eller meget andet, hvis man havde været lidt hurtigere ved havelågen," siger Thyge Nygaard, landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Høegh: Det bliver bedre
Fødevareminister Henrik Høegh (V) er glad for, at det overhovedet er blevet muligt for Danmark at have så mange EU-penge til rådighed til naturtiltag. Alligevel tilføjer han:

"Jeg havde selvfølgelig gerne set, at alle 117 millioner var blevet brugt. Men vi er trods alt kommet i gang. Det er rygtedes, og jeg er helt sikker på, at det her får større tilslutning, efterhånden som det bliver mere og mere udbredt."

Midler skal støtte naturtiltag
Den omtalte del af landbrugsstøtten kaldes "Artikel 68-midler." Det er restmidler fra EU's direkte landbrugsstøtteordning, som Danmark i forbindelse med Aftalen om Grøn Vækst besluttede at øremærke til naturtiltag. 2010 var det første år, man benyttede sig af midlerne. Pengene er øremærket til tre støtteordninger til gavn for miljøet: Dyrkning af energiafgrøder, reduktion af kvælstof og stop for brug af pesticider og pleje af permanente græsarealer.

Artikel 68-midlerne skulle have været brugt til at implementere nogle af miljøtiltagene i Grøn Vækst, men fødevareministeren mener ikke, at den beskedne søgning vil betyde, at regeringen ikke når Grøn Vækst-målene.

"Vi skal huske, at det her er 80 millioner ud af 13,5 milliarder i Grøn Vækst, så det er jo nede i småtingsafdelingen. Men vi skal selvfølgelig gøre noget mere for at promovere det her, for selvfølgelig havde jeg da helst set, at alle midlerne var blevet brugt," siger Henrik Høegh.

Et af målene i Grøn Vækst er, at der skal plejes 40.000 hektar §3-arealer uden for Natura 2000-områderne. For at nå det mål opfordres landmændene til at søge artikel 68-midler til "Pleje af permanente græsarealer," så han kan opnå kompensation for det økonomiske tab, han lider, hvis han vælger at udlægge sin jord til græsmark til sine køer. På den måde skulle ordningen både tilgodese naturen og landmanden.

Ordning virker ikke efter hensigt
Men spørger man Videnscenter for Landbrug, så virker ordningen slet ikke efter hensigten. Både fordi den er et-årig og derfor ikke afstedkommer meget natur, før den udløber. Men også fordi landmanden kommer i økonomisk klemme, hvis græsmarken udarter sig til vildtvoksende natur. Derved lever arealet nemlig ikke op til sin status som landbrugsareal, og derfor kan landmanden risikere at miste sin direkte landbrugsstøtte, fordi et af kravene for den er, at jorden skal være landbrugsjord og ikke naturområde.

"Man skal ikke tro, at det er den vej rundt, man får løst naturplejen. Det er ganske enkelt ikke de rette ordninger til at sikre naturplejen. En et-årig ordning giver ikke kontinuitet, og ordningen kan i øvrigt ikke bruges på de arealer, der har størst behov for naturpleje," siger Heidi Buur Holbeck, specialkonsulent i Plan & Miljø på Videnscenter for Landbrug.

Ordning spænder ben for naturpleje
Landbrug & Fødevarer er enig i, at den del af artikel 68-støtten, der har til hensigt at sikre pleje af græsarealer, spænder ben for naturplejen, selvom intentionen er den modsatte.

Man skal ikke tro, at det er den vej rundt, man får løst naturplejen. Det er ganske enkelt ikke de rette ordninger til at sikre naturplejen. En et-årig ordning giver ikke kontinuitet, og ordningen kan i øvrigt ikke bruges på de arealer, der har størst behov for naturpleje.

Heidi Buur Holbeck
Specialkonsulent i Videnscenter for Landbrug

"Det er besværligt at lave naturplejeordninger, hvis man som landmand også skal have sin enkeltbetaling, for det harmonerer ikke. De krav, man har under enkeltbetaling, harmonerer ikke med de ønsker, man har i naturordningerne. Helt overordnet gør det, at ingen landmænd vil søge naturordninger," siger Karen Munch Mortensen og tilføjer:

"Det, der bremser de gode intentioner, er, at vi har nogle regler for, hvad der skal være opfyldt på landbrugsarealer, og på den anden side har vi ønsker til mere natur og øget biodiversitet. Men de to ting harmonerer ikke altid," siger Karen Munch Mortensen.

Ordninger ikke attraktive
Der er forskellige forklaringer på, hvorfor landmændene ikke søger, men på Videnscenter for Landbrug lyder forklaringen:

"Ordningerne har ikke været attraktive nok. Kun bedre tilskudssatser og længere kontinuitet i ordningen vil kunne få landmændene til at søge," siger Heidi Buur Holbeck med henvisning til, at ordningen er et-årig.

"Som landmand går man ikke ud og bruger penge på at opsætte hegn for en et-årig ordning med en for dårlig tilskudssats," siger hun.

Ifølge fødevareministeren er forklaringen dog en anden. Implementering af nye ordninger tager tid, siger Høegh:

"Der går tid, inden alle - også landmændenes rådgivere - er godt orienterede. Så der skal mere information til, og så skal vi selvfølgelig kigge på selve incitamenterne," siger ministeren.

Det kunne gøres bedre
Både DN og Landbrug & Fødevarer mener, at der nemt kunne laves nogle bedre støtteordninger, som både var attraktive for landmanden og naturen og sikrede, at de årlige 117 millioner blev brugt til sidste øre.

"FødevareErhverv har været for dårlige til at inddrage andre i at få lavet nogle ordninger, der har en større succesrate," siger Thyge Nygaard og henviser til, at det i England har været muligt at bruge hver eneste EU-støttekrone, der er afsat til miljøtiltag.

Også Landbrug & Fødevarer mener, at man ville kunne bruge pengene fuldt ud på en måde, der kommer både naturen og landmanden bedre til gavn.

"Natur passer bare ikke ind i enkeltbetalinger, men vi kunne godt lave nogle ordninger, som ikke handlede om at lave mere natur, men som handlede om at lave mere miljøvenlig landbrugspraksis," siger Karen Munch Mortensen.

Minister vil se på incitamenter
Henrik Høegh fastholder, at bedre information om ordningerne vil forhindre, at et stort beløb vil blive sendt tilbage til Bruxelles i 2011, og han lover, at han vil se på landmændenes drivkraft for at søge.

"Vi har en interesse i, at midlerne bliver brugt, så der skal selvfølgelig ses på incitamenterne," siger fødevareministeren.