Natur-millioner ryger tilbage til EU

Man skal ikke tro, at det er den vej rundt, man får løst naturplejen. Det er ganske enkelt ikke de rette ordninger til at sikre naturplejen. En et-årig ordning giver ikke kontinuitet, og ordningen kan i øvrigt ikke bruges på de arealer, der har størst behov for naturpleje.
Heidi Buur Holbeck
Specialkonsulent i Videnscenter for Landbrug
FAKTA OM ARTIKEL 68-MIDLER:
Op til 10 procent af EUs direkte landbrugsstøtte kan anvendes til forskellige formål, herunder miljøtiltag.
De 10 procent refereres til som såkaldte ARTIKEL 68-MIDLER.
Danmark har valgt ikke at beskære landbrugsstøtten, men i stedet at anvende de uforbrugte midler under enkeltbetalings-støtteordningen, som ellers skulle have været returneret til Bruxelles.
Danmark har valgt at målrette midlerne til miljøtiltag.
Der er i 2010 og 2011 et beløb til rådighed på 117 millioner om året.
I 2010 blev der søgt for et beløb på knapt 40 millioner kroner. Resten bliver returneret til EU.
Artikel 68-midlerne indgår som en del af finansieringen af Grøn Vækst.
Støtteordningerne under artikel 68 er 1-årige ordninger, og der kan ansøges om støtte hvert år.
Støtteordningerne under artikel 68 administreres af FødevareErhverv.
Midlerne kan søges til:
1. Ekstensivt landbrug, dvs. ingen brug af pesticider og nedsat brug af kvælstof (afsat 43 mio. - heraf udbetalt 28,6 mio. kr. i 2010 svarende til 34.900 ha. / 820 kr. pr. ha).
2. Pleje af permanente græsarealer (42 mio. - heraf udbetalt 6,1 mio. kr. i 2010 svarende til 4.600 ha. / 1.300 kr. pr. ha).
3. Energiafgrøder (32 mio. - heraf udbetalt 4,5 mio. kr. i 2010 svarende til 1.400 ha. / 3.200 kr. pr. ha).
Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over, at midlerne ikke er brugt.
"De her midler er et væsentligt bidrag til, at landbruget kan foretage nogle forbedringer på miljøområdet. Derfor er det rigtig, rigtig ærgerligt, at der er sat et program sammen, der ikke giver det aftræk på midlerne, som vi ønsker," siger Karen Munch Mortensen, erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer.
Danmarks Naturfredningsforening ærgrer sig også over, at pengene ikke er blevet brugt til miljøtiltag som vildtstriber, vandløbsbræmmer eller randzoner.
"Det er trist. Hvor kunne pengene have været brugt til meget godt. De kunne have været med til at sikre mange hektar randzoner eller meget andet, hvis man havde været lidt hurtigere ved havelågen," siger Thyge Nygaard, landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
Høegh: Det bliver bedre
Fødevareminister Henrik Høegh (V) er glad for, at det overhovedet er blevet muligt for Danmark at have så mange EU-penge til rådighed til naturtiltag. Alligevel tilføjer han:
"Jeg havde selvfølgelig gerne set, at alle 117 millioner var blevet brugt. Men vi er trods alt kommet i gang. Det er rygtedes, og jeg er helt sikker på, at det her får større tilslutning, efterhånden som det bliver mere og mere udbredt."
Midler skal støtte naturtiltag
Den omtalte del af landbrugsstøtten kaldes "Artikel 68-midler." Det er restmidler fra EU's direkte landbrugsstøtteordning, som Danmark i forbindelse med Aftalen om Grøn Vækst besluttede at øremærke til naturtiltag. 2010 var det første år, man benyttede sig af midlerne. Pengene er øremærket til tre støtteordninger til gavn for miljøet: Dyrkning af energiafgrøder, reduktion af kvælstof og stop for brug af pesticider og pleje af permanente græsarealer.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
































