Naturvidenskabeligt Akademi: Meldal havde måske aldrig fået Nobelprisen, hvis han var startet som forsker i dag

Skal man som studerende nå at skrive tre-fire gode internationale fagfællebedømte artikler – på de tre år studiet varer, er der ikke megen tid til at tage chancer, når man fraregner den tid, den studerende skal bruge på andre skemalagte aktiviteter i studiet.

Her risikerer vi at lægge grunden til en målstyret 'play-it-safe' kultur, som det kan være svært at bryde ud af senere.

Én af de faktorer, som her gør sig gældende, er, at områder med artikler, som er højt citerede, ofte afspejler, at der i disse områder er mange forskere, som citerer hinanden, men det er ikke nødvendigvis der, forskningsfronten er.

Små områder, hvor der potentielt kan ske gennembrud, har i sagens natur ikke mange forskere og dermed en lavere citationshyppighed.

Langsigtet finansiering

Men hvorfor i det hele taget den store fokus på virknings-metrikker? Svaret på det spørgsmål skal naturligvis findes i den omstændighed, at en stor del af forskningen kræver ekstern finansiering.

De rammevilkår, universiteterne får fra staten, er helt afgørende for, at vi som samfund kan høste frugterne af den investering, staten foretager

Claus Hélix-Nielsen
Præsident, Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

Sandsynligvis vil regeringen benytte forskningsreserven til at investere massivt i såkaldt grøn forskning koncentreret om at nå i mål med 2030 klimamålene. Dette kan føre til en kortsigtet tilgang med lidt eller ingen fokus på forskning med langsigtede mål.

At forskning med langt sigte og med plads og tid til opdagelser er vigtig, er en selvindlysende kendsgerning for alle os, som arbejder inden for naturvidenskaberne.

Det er her yderst tankevækkende – faktisk skræmmende – at tænke på, at hvis ikke ungarske-amerikanske Katalin Kariko stædigt havde fortsat sin mRNA forskning over mange år uden eksterne midler, da hendes ansøgninger om eksterne forskningsmidler blev afvist gennem årtier, ville vi næppe have kunnet udvikle de vacciner, som vi fik brug for, da covid-pandemien ramte os. Der er således ikke en konflikt mellem de langsigtede og det anvendte.

Den omstændighed, at forskningsfinansieringen kommer fra offentlige og nu i stigende grad også private fonde, er i sig selv ikke problematisk. Men det problematiske består i, at der i de centrale forskningsmiljøer mangler langsigtet finansiering.

Det er altafgørende for, at man kan satse ud over korte tidshorisonter, når der opstår en rigtig god idé enten internt i forskningsmiljøet eller i samarbejder med eksterne aktører, som efterlyser løsninger på et problem.

Rammevilkår er afgørende

For nuværende foretages megen forskning på danske universiteter via snævert fokuserede bevillinger med strenge krav til afrapportering og med de begrænsninger, der ligger i, at institutionerne skal ’lukke bøgerne’ ved udgangen af hvert regnskabsår.

Men vi må ikke glemme, at universitet i sin ideale grundform er en genial konstruktion, hvor forskere kan forfølge egne ambitiøse og nyskabende idéer. Netop fordi de er nyskabende og modige, er der stor risiko for, at de fejler.

Men samfundet får alligevel noget ud af det, da forskere samtidig underviser og uddanner de næste generationer, som bringer den nyeste viden ud i verden, og som selv har lært at skabe ny viden.

Denne ideale form fordrer imidlertid, at universiteterne er i stand til at tiltrække dygtige forskere fra ind- og udland, samt lave markante satsninger og modernisere bygninger og infrastruktur.

De rammevilkår, universiteterne får fra staten, er derfor helt afgørende for, at vi som samfund kan høste frugterne af den investering, staten således foretager.

Investeringen muliggør, at vi ikke blot lokalt i Danmark kan frembringe de forsknings-mæssige fremskridt, som kan gavne samfundet, men at vi ved at udveksle den frembragte viden kan samarbejde med verdens førende universiteter og dermed være helt fremme i den internationale verdenselite.

Udenlandske studerende

Men det kræver, at universiteterne bliver endnu mere attraktive, både for de som allerede er ansatte og studerende i Danmark og for forskere og studerende fra resten af verden, så de får lyst til at være her, og at vi sammen på sigt producerer viden, der kan tiltrække endnu flere af de bedste og skabe værdi for samfundet i bredeste forstand.

Her taler tallene faktisk allerede deres tydelige sprog: En international tek/nat dimittend bidrog i gennemsnit i perioden 2007-2020 med knapt 2,5 millioner til den danske samfundsøkonomi – så ja det kan betale sig.

Året 2022 har tydeliggjort behovet for en diskussion af den naturvidenskabelige forsknings grundvilkår. Verden er ikke sort-hvid. Med store investeringer – hvad enten de er offentlige eller private – følger et naturligt behov for overordnede prioritering, gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed.

Men dette behov må ikke imødekommes med unødigt snærende bånd, bureaukrati og kortsigtede initiativer. I DNA er vi altid klar til at debattere den forskningspolitiske dagsorden – så vi sammen kan gøre 2023 til et givende år for alle med interesse i den naturvidenskabelige forskning og forskningens vilkår.