Nej tak, Mette Frederiksen. Jeg vil ikke være dit skaffedyr

Vi skal altså have dårlig samvittighed, hvis vi for eksempel går på deltid. For så går socialdemokraterne jo glip af de skattekroner, som vi kunne have tjent ind til dem, hvis vi altså arbejdede noget mere.

Ja, vi kan forstå på Rabjerg, at det endda er et problem, hvis vi som iværksætter Martin Thorborg går tidligt på pension for egen regning. En udmelding, der fik Thorborg til at udtale, at Rabjerg skulle skamme sig.

 Det må da være op til os selv, hvor meget vi vil arbejde, og hvornår vi vil gå på pension.

Claes Kirkeby Theilgaard
Debattør

Thorborg har helt ret: Socialdemokraterne skal skamme sig. For hvad bilder de sig egentlig ind på arrogant vis at blande sig i, hvordan vi danskere indretter vores arbejdsliv? Det må da være op til os selv, hvor meget vi vil arbejde, og hvornår vi vil gå på pension. I hvert fald så længe, at vi selv betaler regningen.

Rabjerg og Frederiksen mangler desuden helt blik for, at en del af forklaringen på, at nogle af os ønsker at gå på ned i arbejdstid er, at vi bliver tvunget til at betale mere end halvdelen af vores indtægt i skat, og at vores skattekroner desværre alt for ofte klattes væk eller bruges ineffektivt.

Det er en helt åbenlys demotiverende faktor, som socialdemokraterne gør sig blinde for. I deres analyse handler det snarere om, at vi danskere er dovne, og at vi derfor skal have en moralsk opsang fra mor Mette og far Christian. Hvilket infantiliserende syn på befolkningen.

I virkeligheden burde Socialdemokratiet ikke rette kritikken mod os, der går på arbejde og forsørger os selv. Partiet burde i stedet kritisere den alt for store del af danskerne, der lever af andres penge. Efterhånden er der jo flere overførselsindkomstmodtagere og offentligt ansatte i Danmark, end der er selvforsørgende danskere.

Det er uholdbart. Og det er fuldstændigt vanvittigt, at de danskere, der går på arbejde og via skatten tvinges til at forsørge alle offentligt ansatte og alle på overførselsindkomst, skal udskammes. Utak er det socialdemokratiske Danmarks løn.

Rabjergs og Frederiksens moralske opsange afslører den ubehagelige kollektivistiske tankegang, som præger Socialdemokratiet: Nemlig tanken om, at borgeren er til for staten og ikke omvendt.

Hvis Rabjerg og Frederiksen fik deres vilje, skulle vi reduceres til skaffedyr for velfærdsstaten (læs: Socialdemokratiet) og uden alt for meget brok knokle solen sort for siden at overlade vores hårdt tjente indkomst til de socialdemokratiske samfundsingeniører.

Et sådant liv ønsker jeg ikke at leve.

Så jeg siger nej tak, Mette Frederiksen og Christian Rabjerg: Jeg vil ikke være jeres skaffedyr. Jeg vil ikke være en slave af velfærdsstaten.