Om  
Niels Nygaard

Niels Nygaard bliver genvalgt som DIF-formand

Danmarks Idrætsforbund har genvalgt 66-årige Niels Nygaard som formand for DIF. 

Benedicte Gjerding Dahlberg

Niels Nygaard kan se frem til endnu to år som formand for DIF. Det står klart, efter forbundet lørdag genvalgte den 66-årige formand. 

Det skriver DIF i en pressemeddelelse. 

Niels Nygaard blev på DIF's årsmøde både valgt til posten som formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité.

Det bliver dog de sidste to år på posten for Niels Nygaard, da han stopper som formand for DIF i 2021. Men indtil da ser han frem til en travl periode. 

"Jeg er glad for og stolt over, at DIF’s repræsentantskab har genvalgt mig som formand for Danmarks Idrætsforbund for de næste to år. Det bliver min sidste periode som formand, og det bliver en periode med højt tempo og fuld fokus på de mange kæmpe opgaver, vi har i DIF og idrættens verden i de kommende år," siger Niels Nygaard og fortsætter:

"Jeg ser først og fremmest frem til at arbejde videre med vores fælles vision med DGI og det enorme Bevæg dig for livet-projekt, som skal gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Vi er allerede godt på vej, og i de kommende år vil vi sætte yderligere damp på kedlerne i samarbejde med Folketinget, kommunerne, foreningerne og en lang række andre vigtige samarbejdspartnere."

Niels Nygaard har været formand for DIF siden 2007. Han blev en del af DIF's bestyrelse i 1992 efter seks år som formand for Dansk Atletik Forbund. I 2006 blev han valgt som næstformand, inden han året efter overtog formandsposten. 

Foruden Niels Nygaard blev yderligere fire medlemmer genvalgt til DIF's bestyrelse, nemlig Christian Pedersen, Flemming Knudsen, Lotte Büchert og Tine Rindum Teilmann. Anne-Mette Binder blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem, efter Niels-Christian Levin Hansen tidligere på ugen blev valgt som formand for Friluftsrådet og derfor måtte fratræde sit sæde.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Nygaard

Formand, DIF & Team Danmark Kommerciel, bestyrelsesmedlem, musikspillestedet Train, Club La Santa, Krogagerfonden fhv. formand for Dansk Idrætsforbund (DIF)
student (Skive Gymnasium 1972)

0:000:00