
Balletmester for Den Kongelige Ballet, Nikolaj Hübbe, har valgt at træde tilbage.
Det skriver Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.
"Med titlen som balletmester følger også ansvaret for at give stafetten videre i rette tid, derfor har jeg valgt at stoppe nu," lyder det fra Nikolaj Hübbe.
Nikolaj Hübbe har siden 2008 haft ansvar for Den Kongelige Ballet og meddelte allerede i foråret, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt, der løb til 2026.
Nu har han valgt at stoppe efter en længere sygemelding.
"Nikolaj Hübbe har været en fremragende balletmester for teatret og en stærk ambassadør for at brede balletten ud til så mange danskere som muligt," udtaler bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, Lars Barfoed.
Nikolaj Hübbe har desuden været dommer i danseprogrammet Vild med Dans, hvor han har siddet i panelet siden 2011, indtil sin sygemelding i 2024.
Amy Watson vil fortsat fungere som konstitueret balletmester.
56-årige Nikolaj Hübbe er uddannet fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma




































