Nordea-fond undgår skattesmæk på 100 millioner

Nordea-fonden kan tørre sveden af panden. I sidste øjeblik er det lykkedes fonden at afværge en skatteregning i størrelsesordenen 100 millioner kroner om året.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har reageret prompte, da det viste sig, at regeringens afskaffelse af fondenes såkaldte konsolideringsfradrag har en utilsigtet sideeffekt: nemlig at Nordea-fonden mister sin skattefrihed i Sverige og dermed skal lægge 105 millioner kroner i den svenske statskasse – beregnet ud fra fondens økonomi i 2015.

”Vi har interesseret os særligt meget for regeringens lovforslag, fordi det havde den utilsigtede virkning, at vi skulle til at betale skat i Sverige og derfor kunne uddele tilsvarende mindre i Danmark,” siger direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen.

Så snart fonden blev opmærksom på det, tog den fat i Skatteministeriet og har ifølge Henrik Lehmann Andersen haft en god dialog med ministeriet, der førte frem til en ændring i lovforslaget.

Skattepolitisk chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, Henriette Kinnunen, ser lovændringen som endnu en bekræftelse på, at forslaget om at ændre fondenes skatteforhold hastes og sjuskes igennem Folketinget.

”Det er godt, at ministeriet er lydhør, så de ikke får indført lovgivning med konsekvenser, som ingen har haft til hensigt at skabe,” siger Henriette Kinnunen og fortsætter:

”Men når det er sagt, så bekræfter dette forløb bare, at hele dette forslag er kommet til i en sen nattetime, hvor man kun har haft fokus på, hvilket provenu man kunne hente, og hvor man ikke har haft noget indblik i de bredere konsekvenser.”

Nye danske regler medfører svensk skat
Nordea-fondens ekstraregning skyldes, at fondens indtægter kommer fra en aktiepost på 3,9 procent af det børsnoterede svenske selskab Nordea AB.

Udbyttet fra de aktier skal fonden, i princippet, betale skat af i Sverige. Men indtil nu har Nordea-fonden haft skattefrihed i Sverige. Det skyldes, at den lever op til de principper, som Danmark og Sverige har aftalt med henvisning til de to landes såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Aftalen betyder i praksis, at fonden slipper for svensk skat, hvis den bruger mindst 80 procent af sine indtægter på almennyttige uddelinger i Danmark og samtidig ikke betaler skat her i landet.

Men regeringens forslag om at sløjfe fondenes konsolideringsfradrag har ændret grundlæggende på vilkårene for Nordea-fonden. For fonden har kun været skattefri i Danmark, fordi den, ligesom de andre fonde, indtil nu har haft et samlet fradrag på 125 procent. Og i samme øjeblik den skal til at betale skat i Danmark, falder skattehammeren også i Sverige. Og så skal fonden til at betale 15 procent i skat af sine aktieindtægter.

Ulovlig statsstøtte?
Resultatet af ændringen ville blive, at Nordea-fonden, beregnet ud fra dens indtægter i 2015, skulle lægge 105 millioner kroner i skat i Sverige – penge, fonden ikke længere ville kunne uddele til sundhed, motion, kultur og natur i Danmark.

Og den konsekvens har skatteminister Karsten Lauritzen (V) altså afværget ved nu at ændre på lovforslaget om fondenes skattefradrag.

Men revisionsfirmaet KPMG føler sig alligevel ikke helt tryg. I en henvendelse til ministeriet har revisorerne bedt om en garanti for, at undtagelsen i lovforslaget ikke er i strid med EU-retten – eller i værste fald er ulovlig statsstøtte.

”De fonde, som får særlige fordele, vil jo også få et problem, hvis forslaget her er i strid med EU-retten. For så vil der jo være en risiko for, at de senere kan blive pålagt at betale penge tilbage. Det vil vi gerne have en afklaring på,” siger partner i KPMG Peter Rose Bjare.

Også Henriette Kinnunen fra Cepos mener, at det er nødvendigt med en afklaring. Hun forventer, at forslaget er i pagt med EU-lovgivningen, men hun finder det yderst risikabelt at tage nogen chancer.

”Med ændringsforslaget bevarer man de skattefordele, som allerede eksisterer i dag, og derfor ser jeg ikke umiddelbart, at der skulle være et nyt problem i forhold til statsstøttereglerne. Men hvis der er tale om statsstøtte, så er det en bombe under de danske fondsbeskatningsregler. Som politiker ville jeg derfor ikke have modet til at trykke på knappen i folketingssalen, før jeg havde vished for, at hver en sten er blevet vendt, og enhver tvivl manet til jorden,” siger hun og fortsætter:

”Folketinget har pligt til at gå med livrem og seler. For hvis der er tale om ulovlig statsstøtte, så er det ikke nok at sige undskyld. Så er prisen, at modtagerne skal betale deres skattefordele tilbage til staten. Og det er politikernes ansvar at undgå den situation.”

Cepos: Træk nu vejret
Forslaget om fondes skattebetaling skulle have været vedtaget inden jul, men ministeriet har nu skubbet vedtagelsen til det nye år – blandt andet for at få mere sikkerhed om økonomien i forslaget.

Det hilser Henriette Kinnunen velkomment, men opfordrer stadig til helt at trække forslaget og i stedet nedsætte en kommission, der kan se bredere på private donationer.

”Det kan ikke udelukkes, at forslaget stadig er overfinansieret eller rammer skævt. Hele forløbet om fondenes skat viser, at politikerne hverken har kunnet overskue juraen eller økonomien. Og de kan selvfølgelig heller ikke overskue de EU-retslige konsekvenser,” siger hun og afslutter med en opfordring:

”Regeringen bør trække vejret og nedsætte en lovkommission, der kan se på private donationer under ét og på det grundlag komme med forslag til en ny og sammenhængende fondsbeskatningslov.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen. Det har ikke været muligt. Det har heller ikke været muligt at få svar på, om ændringen i lovforslaget gælder for andre fonde end Nordea-fonden.