Nordjyske Medier har i dag fyret Per Lyngby, der i mere end 20 år har været henholdsvis administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør.
Det oplyser medievirksomheden i en pressemeddelelse.
Den 62-årige opsagte chefredaktør har været ansat hos Nordjyske Medier siden 1997.
Bestyrelsen forklarer opsigelsen med, at der er behov for nye kræfter, og i en intern mail til avisens medarbejdere sendt til fagbladet Journalisten uddyber de beslutningen.
"De seneste år har vi i Nordjyske Medier foretaget løbende tilpasninger af forretningsmodellen og organisationen med henblik på at skabe og sikre ét bæredygtigt mediehus med en stærk publicistisk innovation med udvikling af nye medier og forretningsmodeller og en driftsmodel, der til stadighed understøtter dette," skriver bestyrelsesformand Morten Sandlykke.
I 2018 forlod Per Lyngby på eget initiativ stillingen som administrerende direktør i selskabet for i stedet at fokusere på det redaktionelle arbejde på avisen som ansvarshavende chefredaktør.
Morten Vinther Jensen overtog posten som administrerende direktør i Nordjyske Medier i august 2018.
Indtil bestyrelsen finder en ny ansvarshavende chefredaktør, er Lars Jespersen konstitueret som chefredaktør. Han er i forvejen en del af den redaktionelle ledelse på Nordjyske.
Per Lyngby er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og civiløkonom fra Aalborg universitet.
Han har tidligere været ansat hos Berlingske og Jydske Vestkysten. Per Lyngby har en lang karriere i pressens organisationer bag sig − blandt andet som formand for Danske Medier.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde


















































