Kasper Kaasgaard
Tine Rud SeerupNovo Nordisk Fonden tildeler to nye fellowships til Constructive Institute
Novo Nordisk Fonden har tildelt redaktør i DR Tine Rud Seerup og journalist på Altinget Kasper Kaasgaard fellowships til Constructive Institutes journalistiske uddannelsesforløb.
Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.
Her skal de lære at lave konstruktive sundhedshistorier med udgangspunkt i faktabaseret, løsningsorienteret og fremadskuende journalistik.
Tine Rud Seerup modtager Novo Nordisk Fondens Constructive Fellowship med henblik på at forstå og formidle fremtidens udfordringer for sundhedsvæsenet.
27-årige Kasper Kaasgaard skal med sit fellowship lære om etiske, menneskelige og økonomiske konsekvenser af eksempelvis stamcelleforskning, robotkirurgi og genmanipulation.
De to nye fellows tilslutter sig følgende ti redaktører og journalister fra ind- og udland, som alle begynder på Constructive Institutes tredje hold siden centerets oprettelse i 2017.
- Frederikke Felbo, reporter hos TV 2
- Hans Davidsen-Nielsen, journalist hos Politiken
- Jakob Risbro, redaktør hos TV 2 Fyn
- Joanne Williamson, nyhedsdirektør hos Australian Associated Press
- Katja Boxberg, reporter hos Talouselämä
- Mathilde Graversen, journalist hos Berlingske
- Minna Skau, redaktør hos Ritzau
- Morten Runge, reporter hos DR
- Sarah Golczyk, reporter hos DR
- Mette Aaby, redaktør hos DR
Constructive Institutes formål er at ændre den globale nyhedskultur på fem år med Danmark som rollemodel.
Instituttet er blandt andre grundlagt af tidligere nyhedsdirektør hos DR Ulrik Haagerup, der desuden fungerer som centerets administrerende direktør.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma


































