Køb abonnement
Annonce

Flere og flere sygeplejersker vender tilbage til hospitalerne. Det skyldes især én ting

I 2021 strejkede sygeplejersker i næsten tre måneder for at få mere i løn.
I 2021 strejkede sygeplejersker i næsten tre måneder for at få mere i løn.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
27. november 2024 kl. 11.30

Manglen på sygeplejersker var et af de store temaer ved folketingsvalget i 2022.

Det skyldtes, at mange sygeplejersker havde forladt sundhedsvæsenet i kølvandet på coronakrisen og sygeplejerskestrejken.

Men nu er der igen lige så mange hænder på de offentlige hospitaler som før strejken. Alene det seneste år er der kommet 745 flere årsværk til, blandt andet fordi flere arbejder fuld tid.

Det viser tal fra Danske Regioner.

Udviklingen er især drevet af nyuddannede. I 2019 var det lidt over en tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker, der blev ansat på deltid. Nu er det knap 22 procent.

Det vækker glæde hos Danske Regioner, hvor formand for lønudvalget Lars Gaardhøj (S) ser flere forklaringer på udviklingen.

"Mange nyuddannede sagde op, fordi de ikke kunne få vagtarbejdet til at hænge sammen med familielivet. Det har vi forsøgt at løse lokalt ude i regionerne, hvor vi i flere år har arbejdet på at få flere på fuld tid. Og så er der ingen tvivl om, at de midler, vi fik for et år siden med trepartsaftalen om løn har ekstra sat skub på udviklingen," siger han.

Optimisme efter trepart

Ifølge professor i sundhedsøkonomi på Vive Jakob Kjellberg står sundhedsvæsnet da også et bedre sted i dag med mere normale tilstande.

"Kombinationen af corona og strejken var dårlig for produktiviteten, og der var en fornemmelse af, at sygeplejersker nærmest blev opfordret til ikke at søge job på hospitalerne. Så kom trepartsaftalen, men den udbredte egentlig bare de initiativer, som nogle sygehuse allerede var begyndt på," forklarer han.  

Med trepartsaftalen fik sygeplejerskerne blandt andet forhøjet satserne for aften- og weekendarbejde og et ekstra tillæg, hvis de har mere end 300 timers arbejde udenfor almindelig arbejdstid.

De tiltag blev formelt indskrevet i de offentlige overenskomster i foråret og er nu ved at blive ført ud i livet. Det har påvirket stemningen i faget, lyder det fra Danske Regioner.

"Efter corona-krisen og strejken var der en træthed i systemet, og den tidligere regering stillede i udsigt, at der ville ske noget med lønnen. Mange var skeptiske, men det endte jo med at blive til noget, og det tror jeg i sig selv har givet noget optimisme," siger Lars Gaardhøj, der dog stadig ser behov for at følge udviklingen tæt. 

"Vi har store årgange, som forlader arbejdsmarkedet og optaget på uddannelsen er faldet, så man kan ikke sige, at vi er i mål."

Så mange flere sygeplejersker er der ansat

Antal fuldtidsårsværk - alle sygeplejersker: 

Er steget fra 33.015 årsværk i august 2021 til 34.555 i august i år.

I august 2019 var der 34.337 ansat, mens der i august 2020 - et halvt år inde i corona-krisen - var 34.834 sygeplejersker.

Fra december sidste år til september i år er antallet steget med 745 årsværk. 

Nyuddannede sygeplejersker på deltid:

Hvor der i 2019 blev ansat 801 nyuddannede på deltid, er tallet nu nede på 552. Andelen på deltid er faldet fra 34,1 procent i 2019 til 21,8 procent i år.  

Danske Regioner har trukket tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Dansk Sygeplejeråd genkender tallene, men gør opmærksom på, at det ville være mest retvisende at sammenligne i den samme måned hvert år på grund af mulige sæsonudsving.  

Formand vil stadig kæmpe mere løn

Og det er formand for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, enig med ham i. Hun glæder sig også over udviklingen, men peger på, at den daværende S-regering i 2019 lovede 1000 ekstra sygeplejersker. Et løfte, som altså på grund af strejken og corona-krisen ikke er indfriet endnu.

"Jeg er enig i, at treparten har givet optimisme og glæder mig over tallene. Vi hører også, at det er blevet lettere at ansætte. Men vi skal stadig gøre noget for at få de 5000 sygeplejersker tilbage, som arbejder udenfor faget," siger hun. 

Under strejken krævede I stigninger i grundlønnen, men endte med at få en ekstra lønstigning, som var betinget af bl.a. mere vagtarbejde og handlede om rekruttering fremfor ligeløn. Mener I stadig, at I får for lidt i løn?  

"Jeg mener stadig, at de kvindedominerede fag er bagud. Alt blev ikke løst med trepartsaftalen, som kun omfattede sygeplejerskerne i regionerne."

Vil I så stille krav ved overenskomstforhandlingerne næste gang om at få en særlig lønstigning? 

"Her kan jeg bare sige, at vi er i gang med at blive enige om nogle nye principper for løndannelsen i det offentlige, og jeg forventer, at vi skal se på, hvilken værdi, vi giver de kvindedominerede fag. De principper skal ikke kun handle om rekruttering."

Fagforeninger og regioner skal forhandle ny overenskomst i starten af 2026.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026