Nu venter slagsmålet om klimaregningen for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Afgørende spørgsmål for landbruget flagrer i luften før forhandlingerne om klimahandlingsplanen. For hvem skal finansiere den grønne omstilling, og hvor langt vil regeringen gå for at få Venstre med? Regeringen holder foreløbig kortene tæt – og pengene tættere – ind til kroppen.

I starten af august i år var fødevareminister Mogens Jensen (S) sammen med formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, på visit hos planteavler Lars Korsholm Hansen i Store Heddinge. 
I starten af august i år var fødevareminister Mogens Jensen (S) sammen med formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, på visit hos planteavler Lars Korsholm Hansen i Store Heddinge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Det var mere end en vanlig kæk bemærkning, da Venstres Jakob Ellemann-Jensen i 2018 proklamerede, at han blev minister for miljø og for fødevarer – i den rækkefølge. 

Blot få uger før havde Venstre malet logoet grønt for at varsle danskerne om de grønne vinde, der nu også havde ramt det traditionsrige store landbrugsparti. 

Siden er klimaretorikken på Christiansborg kun skærpet. Og en ny klimalov med 167 mandater bag understreger, at den grønne omstilling er en politisk bunden opgave uanset regeringsfarve. 

Den socialdemokratiske fødevareminister, Mogens Jensen, har også slået fast, at den grønne omstilling af landbruget er den vigtigste opgave på hans bord.

Fakta
Artiklen er en del af et større tema om den grønne omstilling i fødevaresektoren i Altingets seneste magasin.

Men afgørende spørgsmål flagrer endnu i luften. For hvem skal finansiere den grønne omstilling, og hvor langt vil regeringen gå for at få Venstre med? Regeringen holder foreløbig kortene tæt – og pengene tættere – ind til kroppen.

Oplægget til regeringens klimapartnerskaber med 13 forskellige erhvervssektorer er, at virksomhederne ikke skal driste sig til at komme med klimaløsninger, der belaster hverken statsfinanserne eller den samlede samfundsøkonomi. 

Forventningen er, at Socialdemokratiet vil gå langt for at få Venstre med i aftaler om landbruget. 

Det selvom de færreste forestiller sig, at klimakampen kan vindes uden at hive den store tegnebog frem. 

Af det politiske forståelsespapir, der blev indgået af regeringen og dets støttepartier efter valget i juni, får man et indblik i politikernes tanker om, hvor i hvert fald nogle af pengene kan hentes. 

Partierne lægger op til at bruge EU’s landbrugsstøtte til at “give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion for at understøtte den grønne omstilling i erhvervet”. 

Med andre ord skal landmændene selv betale noget af omstillingen med deres landbrugsstøtte, der uddeles efter størrelsen på landmændenes jorde. I stedet skal flere midler tildeles landmænd, alt efter hvem der leverer de grønne indsatser. 

Høj gæld og svag likviditet  
Meldingen fra landbruget er klar.

Erhvervet hverken kan eller skal betale regningen for regeringens klimaambitioner, lyder det måske ikke så overraskende fra landbrugets organisationer. 

Vi har simpelthen ikke råd, og konsekvensen vil være at sende produktion ud af landet til skade for det globale klima, lyder argumenterne blandt andet.  

Sandt er det i hvert fald, at en stor del af landbruget er økonomisk i knæ. 

For lidt over et år siden kom landbruget selv med en analyse, der viste, at hver femte landmand lider af høj gæld, svag likviditet og ringe effektivitet. 

Og selvom optimismen og indtjeningen i landbruget faktisk er højere end længe, er en samlet gæld på mere end 300 milliarder kroner en bombe under landmændenes økonomi. 

Den økonomiske benlås for mange landmænd er en udfordring, ikke bare for landmændene, men også for klimaomstillingen. 

For mange har ikke råd til store omstillinger eller til at investere i nye og mere klimavenlige produktionsanlæg. Samtidig smækker bankerne låget til lånekasserne i. 

Og for nogle landmænd vil nye klimakrav uden kompensation være en billet ned til fogeden. 

Regeringen skal derfor næppe forvente, at landbruget stiltiende vil se til at blive skåret i den direkte landbrugsstøtte eller få rudekuverter med klimakrav smidt i postkassen. 

Det fik regeringen en forsmag på, da den i november udmeldte nye kvælstofkrav over for landbruget. 

Landbrug & Fødevarer pointerede straks, at der vil være landmænd, der bliver tvunget til selv at betale for de krav, som staten pålægger dem, og at kravet vil “ødelægge dansk landbrug”. 

Organisationen gjorde klart, at man vil køre det store kavaleri med retssag frem, fordi det er nødvendigt at få beslutningen omstødt, “hvis Danmark skal forblive et landbrugsland”.

Læs også

Krav om mere natur  
Heroverfor står politiske røster, der pointerer, at landmænd selvfølgelig skal være med til at betale for at afdæmpe klimakrisen og en gispende natur.

At det vil være en fordel for landbruget selv at komme af med de mest forgældede landbrug. 

At den nemmeste – og rigtige – vej til at reducere landbrugets udledning af CO2 er at mindske landbrugsarealet og ikke mindst den store produktion af svin og køer. 

Flere af regeringens støttepartier er da også kommet med mere radikale forslag, der vil ændre landskabet, som det ser ud i dag. 

Radikale Venstre har foreslået at stoppe intensiv drift på 30 procent af det nuværende landbrugsareal inden 2050, svarende til cirka 700.000 hektar. 

Enhedslisten har foreslået at udtage omkring en femtedel af det danske landbrugsareal og fra 2027 at indføre en afgift per udledt ton CO2 på landbrugsbedrifterne.

Vi venter på Venstre  
Så det store spørgsmål bliver naturligvis, hvad regeringen vil – og med hvem. 

Forventningen er, at Socialdemokratiet vil gå langt for at få Venstre med i aftaler om landbruget. 

Klarest blev det måske sagt af Mogens Jensen, da han landede aftalen om nye kvælstofkrav til landbruget sammen med de røde partier. 

”Vi lykkedes ikke med at få en bred aftale i denne omgang, men det er magtpåliggende for regeringen, at aftaler på landbrugsområdet er brede. Derfor kommer vi til at gøre forsøget igen, når vi skal kigge videre frem,” lød det fra Mogens Jensen i en pressemeddelelse. 

Samme signal sendte statsministeren, da hun i november stod i Herning på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde og fastslog, at “Danmark er et landbrugsland”. 

Derfor hviler alles øjne på Venstre, der som det sidste af aftalepartierne stemplede ind i klimaloven.

For vil Venstre, nu hvor valget er ovre, skabe en klimakant til regeringen med øje for de økonomisk pressede landmænd, eller vil Jakob Ellemann-Jensen fortsætte med at signalere over for vælgerne, at Venstre ikke bare sætter miljø før fødevarer, men også klima før landbrug.

Artiklen er en del af et større tema om den grønne omstilling i fødevaresektoren i Altingets seneste magasin.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00