Merete Juhl
Andreas Bach Mortensen
Nanna Rydal ØstergaardNy direktør i L&F sætter eget hold med større omrokering

Efter kun en måned i direktørstolen hos Landbrug & Fødevarer står Merete Juhl i spidsen for en stor intern rokade.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
”Nu har jeg været administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer i en måned, og det er helt tydeligt for mig, at vi har nogle ekstremt kompetente medarbejdere. Det kan ikke gentages nok. Men jeg tror også på, at vi kan øge vores værdiskabelse for medlemmerne ved at genbesøge dele af vores interne organisering," skriver Merete Juhl.
I forbindelse med omstruktureringen er der blevet oprettet et nyt område 'Public Affairs og Kommunikation', hvor tidligere chef for public affairs, Andreas Bach Mortensen, bliver områdedirektør.
I det nye område bliver Nanna Rydal Østergaard kommunikationschef og souschef. Mens Julia Fennefoss Vollertsen bliver chef for afdelingen ’Digital, Kampagne og Branding’. Som konsekvens af omrokeringen skal der findes en ny chef for afdelingen ’Public Affairs’.
Nye interne roller
Afdelingerne ’HR og Organisationsudvikling’ og ’Strategi- og Ledelsessekretariatet’ bliver samlet til området ’Organisation og Ledelse’. Her bliver Camilla Brehm Suhr ny områdedirektør, mens Louise Black Holberg bliver chef for ’HR, Kultur og Udvikling’.
Lisbeth Damgaard Gøtzsche fortsætter som ledelsessekretariatschef, men får også ansvaret for intern kommunikation.
Samtidig bliver Charlotte Bigum Lynæs ny områdedirektør for ’Jura og Fonde', og Klaus Jørgensen får rollen som områdedirektør for 'Medlemmer og Branchesekretariater'.
Endelig skal Morten Nielsen fremover stå i spidsen for afdelingen 'Foreninger' i en nyoprettet stilling som udviklingschef.
Den store omstrukturering har allerede fået brandingchef i Landbrug & Fødevarer, Lisbeth Olsgaard, til at trække sig efter 30 år i landbrugets tjeneste. Det skriver hun på LinkedIn.
Udover de mange omrokeringer af områder og ansætte oprettes der også nye branchefælleskaber, som skal samle Landbrug og Fødevarers sektioner, sektorer, brancher og udvalg.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama











































