Ny direktør skal skabe ro i Kulturstyrelsen

BAGGRUND: Kulturstyrelsen er på jagt efter en ny topchef. Der er brug for en direktør, der både kan sikre arbejdsrum til de ansatte efter flere års uro på de indre linjer, og som samtidig har en forståelse for den kulturverden, vedkommende bliver en del af.

Foto: Colourbox.com
Per Bang ThomsenSine Riis Lund

Overraskelsen var ikke en af de helt store, da Kulturstyrelsen i september meddelte, at den er på udkig efter en ny direktør.

Efter næsten tre år på posten valgte den nu forhenværende direktør Anne Mette Rahbæk at træde tilbage.

“Efter en vellykket fusion (i 2012, red.) er Kulturstyrelsen nu inde i en ny fase. På den baggrund er parterne enige om, at tidspunktet er velegnet til at få en ny profil i spidsen for Kulturstyrelsen,” lød det i den pressemeddelelse, som blev sendt ud, da Anne Mette Rahbæk stoppede.

Officielt lyder forklaringen, at Anne Mette Rabhæk stopper for at “forfølge en gammel drøm” om at skrive en ph.d. Uofficielt lyder meldingen, at der er tale om en fyring, som har været under opsejling i et stykke tid. Angiveligt blev det en konkret personalesag, der fik bægeret til at flyde over for departementschef Marie Hansen, som til sidst valgte at fyre hende.

Jeg tror på, at med de to områdedirektører er der styr på den administrative del, så det vil være godt, hvis vi kan få en person, der også kan være bærer af en kulturel dagsorden, pege fremad og skabe en tillidskultur til de institutioner og mennesker, som man skal være styrelse for.

Michel Steen-Hansen.
Direktør, Danmarks Biblioteksforening

Brug for ny start
Nu er Kulturstyrelsen på jagt efter en ny direktør, der kan holde styr på de godt 270 medarbejdere samt de 4,8 milliarder kroner, som styrelsen årligt administrerer.

Kulturministeriets departementschef, Marie Hansen, har ikke ønsket at udtale sig til artiklen. Men ifølge jobopslaget, der blev slået op i begyndelsen af oktober, er der først og fremmest brug for en hærdet topleder, der kender til den politiske verden og alle dens kringelkroge.

Vi har over de tre år sparet op mod ti procent af driftsomkostningerne, det er altså ikke noget, der udløser medarbejderjubel. Tværtimod synes jeg, man må sige, at det er en bedrift, at fusionen er blevet gennemført på en fornuftig og forsvarlig måde.

Anne Mette Rahbæk
Tidligere direktør i Kulturstyrelsen

Ifølge aktørerne er der samtidigt brug for en direktør, der kender til kulturverdenen, og som kan holde styr på museerne, scenekunsten og alle de andre kunstneriske områder under styrelsen. Og ikke mindst er der brug for en direktør, der kan vaske tavlen ren efter nogle turbulente år på de indre linjer.

Kulturelt sammenstød i styrelsen
Anne Mette Rahbæks fratræden er kulminationen på knap tre års dønninger, efter Kulturstyrelsen kom til verden i sin nuværende skikkelse.

Styrelsen blev skabt i januar 2012 som en fusion mellem Kunststyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Fusionen blev begrundet i et behov for tættere samspil mellem Kulturministeriets politik- og sagsområder. I en overgang blev samspillet dog i højere grad til modspil.

Fusionen førte til sammenstød imellem, hvad der skulle vise sig at være tre ret forskellige virksomhedskulturer. Det anerkendte tidligere områdedirektør i styrelsen Trine Nielsen også i et interview med Danmarks Biblioteksforening tilbage i december 2013.

“Vi taler om tre vidt forskellige virksomhedskulturer, der skal blive til én. Det sker ikke fra dag til dag og er meget følsomt. For medarbejderne, for ledelsen og for omgivelserne. Men vi er kommet langt, rigtig langt,” sagde Trine Nielsen, som i dag er direktør for forretningsudvikling i Berlingske Media og som ikke har ønsket at lade sig interviewe til denne artikel.

Størst var kontrasten for medarbejderne fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. De var vant til en kultur med en langt højere grad af tillid og selvledelse end den, de mødte i den nye styrelse under Anne Mette Rahbæks ledelse. Det fortæller flere kilder, som Altinget har talt med, men som ønsker at være anonyme.

Mange statslige fusioner
Sammenlægningen af Kulturstyrelsen er blot et af mange eksempler på fusionsstyrelser de senere år. Blandt andre Moderniseringsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har været igennem samme øvelse.

Og ofte er der en tendens til, at staten undervurderer betydningen af organisationsændringer som disse, mener ledelsesekspert Per Nikolaj Bukh.

“Det er en frygtelig uskik, at man gør det så tit. I den private sektor sker fusioner gerne efter et stort forarbejde, mens det i staten oftere sker som en hurtig politisk beslutning, og her tror jeg, de nogle gange undervurderer mødet mellem de forskellige kulturer,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor ved institut for økonomi og ledelse fra Aalborg Universitet.

Fagligt dygtig men dårlig leder
I Kulturstyrelsen har kulturstødet medvirket til flere nye ansigter på kontorerne. Siden fusionen har styrelsen måttet ansætte 116 nye kolleger ud af en medarbejderstab på cirka 270 i dag. Heraf er 42 fastansatte medarbejdere. I samme periode har styrelsen skåret antallet af ansatte med omkring 30 personer.

På ledelsesniveau er der også kommet nye ansigter til. Maj i år stoppede områdedirektør Trine Nielsen med kort varsel uden et nyt job på hånden. Senest er det Anne Mette Rahbæk, der fåmælt har forladt sin stilling.

Ifølge flere kilder har Anne Mette Rahbæk på mange fronter udført et godt job og en vellykket fusion, og på det faglige plan opfattes hun som en yderst dygtig leder. Hun indledte sin embedsmandskarriere med et barselsvikariat i Kulturministeriet, og fra 2002 og frem til fusionen i 2012 sad hun i Kulturarvsstyrelsen. I det sidste år som direktør for hele kulturarvsområdet.

Men hvad Anne Mette Rahbæk besad i store faglige kompetencer, manglede hun i omgangen med sine ansatte, uanset om det var på medarbejder- eller lederniveau. Ifølge flere kilder var hun med andre ord ikke en stor menneskeleder og havde svært ved at give plads til kolleger omkring sig. Det blev kimen til en række kritiske interne røster. Ifølge flere kilder var det formentlig hovedårsagen til hendes stop som direktør knyttet sammen med en konkret personalesag.

Rahbæk: Vellykket fusion trods knubs
Anne Mette Rahbæk ønsker ikke at forholde sig til sin fratræden eller anonyme udtalelser om sin ledelse. Men hun vil gerne give sit syn på fusionen.

“Hvis man måler på resultaterne, så mener jeg, det har været en vellykket fusion. Der er styr på økonomien og gennemført økonomiske tilpasninger, som var en del af vores opgave. Vi har fået rigtig fine tilbagemeldinger på vores bruger- og interessentanalyser, samtidig med at vi også har formået at gennemføre ret store lovændringer og markante projekter,” fortæller hun.

Fra teaterverdenen er der også umiddelbart tilfredshed med forløbet.

“Der har helt sikkert været nogle kultursammenstød i forbindelse med fusionen. Det har jeg set, men inden for scenekunsten har vi ikke slået os på nogle kanter. Set fra vores område er det faktisk gået meget gelinde,” siger formanden for Danmarks Teaterforeninger, Lars Salling.

Fusioner er turbulente
Anne Mette Rahbæk understreger, at fusioner er en turbulent proces med mange omstillinger, hvor forskellige virksomhedskulturer skal finde sammen.

“Styrelsen for Bibliotek og Medier havde haft den samme direktør i rigtig mange år og var groet på en organisk måde. Pludselig bliver man tre gange så stor med en økonomi, som er voldsomt meget større. Tilsvarende kom også Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen med hver deres kultur, så på den måde er det sådan set ikke underligt, at det på mange måder kan have været en voldsom oplevelse,” siger Anne Mette Rahbæk, der påpeger, at styrelsen faktisk har et lavt sygefravær.

Surmulen i krogene blandt nogle medarbejdergrupper skal samtidigt ses i lyset af en bunden spareøvelse for styrelsen.

“Vi har over de tre år sparet op mod ti procent af driftsomkostningerne, det er altså ikke noget, der udløser medarbejderjubel. Tværtimod synes jeg, man må sige, at det er en bedrift, at fusionen er blevet gennemført på en fornuftig og forsvarlig måde,” siger Anne Mette Rahbæk, der ikke lægger skjul på, at jobbet har været utrolig spændende, men også til tider ganske hårdt.

Mange fusioner i staten er netop sket i takt med udbredelsen af en “koncernstyringstænkning” og kravet om at effektivisere og høste stordriftsfordele. Det kan være ganske udmærket, men Per Nikolaj Bukh advarer om de sideeffekter, der kan følge med.

“Når man fusionerer to organisationer, medfølger der tit en dagsorden om, at det ikke kun skal blive bedre. Det skal også blive billigere. Denne dagsorden får mange medarbejdere til at overveje deres jobsituation og skaber i sig selv større medarbejderrotation og tab af faglige kompetencer,” siger han.

Brug for ledelses-balance
Kompetencer skal en kommende direktør for Kulturstyrelsen have masser af. Af stillingsopslaget fremgår, at vedkommende gerne skal have både erfaring som topleder og politisk rådgiver, gode kommunikationsevner og kulturfagligt kendskab. Helt eksplicit understreger Kulturministeriet desuden, at man leder efter en person, der evner “at finde balancen mellem selv at bruge sit ledelsesrum og at delegere”.

Spørger man nogle af fagaktørerne på området, er der samtidig brug for en direktør med masser af finfølelse for det kulturelle område.

“Selv om det hele er kultur og tingene kan spille sammen både fagligt og administrativt, så er der også stor forskel på miljøerne og vilkårene i de forskellige kunstneriske brancher. Det skal man have en rigtig god forståelse for, og hvis man ikke ved noget om det, bør man være god til at lytte og sætte sig ind i det,” siger Christine Buhl Andersen, formand for Organisationen Danske Museer og direktør for KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

Tillid til de kulturelle institutioner
I Dansk Biblioteksforening lægger man ligeledes vægt på en person med et kulturelt islæt.

“Jeg tror på, at med de to områdedirektører er der styr på den administrative del, så det vil være godt, hvis vi kan få en person, der også kan være bærer af en kulturel dagsorden, pege fremad og skabe en tillidskultur til de institutioner og mennesker, som man skal være styrelse for,” siger direktør Michel Steen-Hansen.

Også formanden for Danmarks Teaterforeninger understreger, at direktøren skal have en god fornemmelse for den kulturelle verden.

“Det skal selvfølgelig være en person, der administrativt kan få biksen til at køre, men vedkommende må aldrig miste blikket for, hvad det er for mennesker, som de har med at gøre i og med, at det er en styrelse for kunst og kultur,” siger Lars Salling.

Christine Buhl Andersen lægger dog vægt på, at den kommende direktør først og fremmest skal være en dygtig embedsmand, der skal kende sin rolle meget nøje.

“Det er utrolig vigtigt, at styrelsen ikke skal lave kulturpolitik eller selv bliver en aktør eller producent. Styrelsens højeste vision skal derimod være at sikre orden i driften af kulturlivet med det formål at skabe de bedst mulige rammer for, at Danmarks kulturelle aktører kan blomstre,” siger hun.

Stillingen som ny direktør har ansøgningsfrist den 20. oktober.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Mette Rahbæk Warburg

Udviklingsdirektør, Realdania By & Byg A/S, næstformand, Filmværkstedet København, medlem, Dansk-Færøsk Kulturfond, medlem, Den danske UNESCO Nationalkommision, medlem, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, medlem, Køge Kyst P/S
Cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997), MMD (Copenhagen Business School 2004)

0:000:00