Thomas Damkjær Petersen er den, som skal føre Akademikernes A-kasse (AKA) trygt i land efter et stormende efterår.
Det skriver AKA i en pressemeddelelse.
Den nye formand blev valgt fredag. Thomas Damkjær Petersen er samtidig formand for Ingeniørforeningen IDA og er klar til at tage fat på de store opgaver.
"Jeg skal nu lede AKA igennem en svær periode. Vi har alle været vidner til oprulningen i pressen af uacceptable ledelsesforhold og manglende respekt for omgang med medlemmernes penge. Derfor befinder AKA sig lige nu i en ledelses- og omdømmekrise. I bestyrelsen har vi derfor sat gang i to opgaver. Den første er at skabe en governance-struktur, der skaber gennemsigtighed om beslutninger og sikrer ordentlighed. Den anden, som er sat i gang i dag, er at få rekrutteret en ny administrerende direktør, der kan genskabe tillid og dermed respekten for AKA," siger Thomas Damkjær Petersen ifølge pressemeddelelsen.
Han fremhæver, at a-kassens kerneforretning, som består i at sikre lediges rettigheder og få dem i job, er sund, og at medarbejderne fortjener stabilitet.
"Hvad angår fortiden, vil jeg i den kommende tid sætte mig grundigt ind i AKA's forhold, herunder afvente tilsynsmyndighedernes undersøgelse af sagen, inden jeg eventuelt drager yderligere konklusioner," siger Thomas Damkjær Petersen.
Han fortsætter som formand for Ingeniørforeningen IDA og vil fremover varetage begge formandskaber.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to



































