Køb abonnement
Annonce

Ny korruptionssag rammer EU-Parlamentet: "Jeg krydser bare fingre for, at ingen socialdemokrater er involveret"

”Vi ved ikke, hvad der er op og ned. Vi ved ikke, hvem det er. Jeg sidder bare og krydser fingre for, at der ikke er nogle socialdemokrater involveret,” siger den danske næstformand for Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose.
”Vi ved ikke, hvad der er op og ned. Vi ved ikke, hvem det er. Jeg sidder bare og krydser fingre for, at der ikke er nogle socialdemokrater involveret,” siger den danske næstformand for Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose.Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
13. marts 2025 kl. 15.25

Kun to år efter den seneste store korruptionsskandale rystede hele EU-systemet, har en ny set dagens lys. 

Omkring 15 tidligere og nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet er på belgiske efterforskeres “radar” i en sag, hvor det kinesiske techfirma Huawei er under mistanke for bestikkelse af politikere.

Det skriver en række medier, herunder Follow the Money, der er et undersøgende medie fra Holland, de belgiske medier Le Soir og Knack, samt Politico.eu

Lynanalyse

Ny sag er ekstremt skadelig – nu skal der ske en kulturændring 

Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør

Det er helt uforståeligt og ekstremt skadeligt for Europa-Parlamentet, at institutionen igen står med en korruptionssag, kun to år efter at Qatargate rystede hele systemet med sine afsløringer af rullekufferter fulde af penge.

Den sag ruller stadig. Så sent som sidste uge blev to italienske parlamentarikere ekskluderet fra den socialdemokratiske gruppe, efter politiet havde bedt om at få deres immunitet ophævet i forbindelse med efterforskningen.

At der så kommer en ny potentiel skandale oveni er katastrofalt.

Selv om det er svært at være skråsikker, når vi ikke har detaljerne om de konkrete anklager, eller om hvilke personer der er i søgelyset, tyder det på, at der skal strammes yderligere op på de etiske regler for omgangen med lobbyister.

Samtidig skal der ske en kulturændring, så ingen af de 720 folkevalgte kan være i tvivl om, at de skal afholde sig fra at tage imod fodboldbilletter, pengegaver, rejser eller mobiltelefoner fra selskaber, der prøver på at påvirke dem, sådan som der rapporteres om i denne sag.

 

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026