Ny kritik af GDA-mærkningen

Kritikken mod fødevareindustriens nye ernæringsmærke GDA tager til.

Forud for et samråd i Folketingets Fødevareudvalg onsdag eftermiddag med fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har både Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse og nu også Landbrugsraadet således henvendt sig til udvalget for at advare mod mærkningen.

De mener, GDA-mærkningen risikerer at vildlede forbrugerne og føre til mindre sunde indkøbsvaner.

"Vi håber, ministeren vil erkende, at GDA bør tages ud af de nye EU-regler for næringsdeklarationer - men ellers i det mindste erkende, at der bør ses på portionsstørrelserne, så det sikres, at forbrugerne ikke vildledes," siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Camilla Udsen.

Vi håber, ministeren vil erkende, at GDA bør tages ud af de nye EU-regler for næringsdeklarationer.

Camilla Udsen
Fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet

Næringsindhold pr. portion
GDA-mærkningen, der er en forkortelse for Guideline Daily Amount, er en frivillig mærkningsordning, der er blevet indført af den europæiske fødevareindustri som en ekstra deklaration på varerne. Den angiver i modsætning til den traditionelle næringsdeklaration ikke indholdet af f.eks. kalorier, fedt, og sukker pr. 100 g, men viser derimod én portion af varens indhold i forhold til det anbefalede daglige indtag.

Forbrugerrådet har længe været skeptisk over for mærket, men bakkes nu altså også op ikke alene af de tre sundhedsorganisationer, men også af landbrugets interesseorganisation Landbrugsraadet.

De mener, fødevareproducenterne generelt sætter portionsstørrelserne for lavt i forhold til, hvad forbrugerne faktisk indtager, og derudover, at menneskers energiforbrug generelt er for forskelligt, til at det giver mening at anbefale et gennemsnitligt dagligt indtag. Det gælder særligt de produkter, der mest indtages af børn.

"Vores primære anke er, at GDA-mærkningen fjerner fokus fra de almindelige ernæringsoplysninger. Hvis folk skal være sunde, så kræver det præcis information," siger Susanne Kofoed, der er chefkonsulent i Landbrugsraadet.

Således kritiseres det konkret, at GDA-mærkningen f.eks. beregner ikke én, men to portioner i en halvliters Coca-Cola, og at f.eks. en enkelt "guldbarre" fra Toms Chokolade ifølge mærkningen indeholder ikke bare én, men 1,8 portion. Det kan give forbrugeren et falskt billede af, hvor meget sukker eller fedt der egentlig er i produkterne, mener de fem organisationer.

Eva Kjer vil se på grundlaget
Det var SF's forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr, der havde kaldt fødevareministeren i samråd. Hun ville gerne have Eva Kjer Hansen til at tale imod mærket og derudover afgive et løfte om at modarbejde et forslag fra EU-Kommissionen om at gøre GDA-mærkningen obligatorisk på alle varer i Europa.

Så langt ville Eva Kjer Hansen dog ikke gå. Hun fastholdt, at GDA-mærkningen er positiv, hvis den bruges rigtigt, og mente, at den bedste indsats fra dansk side ville være at arbejde et bedre og mere ensartet grundlag for mærkningsordningen.

"Jeg synes, GDA kan være et udmærket supplement til den almindelige næringsdeklaration. Men det er afgørende, at der kommer fælles EU-regler for mærkningen, så det kan gennemskues af forbrugerne. Jeg synes f.eks., portionsangivelserne skal svare til det, vi opfatter som en portion," sagde fødevareministeren, der også er åben over for at ændre på størrelsen af det anbefalede daglige indtag på produkter, der f.eks. er særligt henvendt til børn.

DI Fødevarer ønsker ingen ny portionsstørrelse
Fødevareindustriens interesseorganisation DI Fødevarer har længe talt varmt for GDA-mærket i Danmark. Portionsstørrelsen skal nemlig ikke kun forstås som den mængde, forbrugeren faktisk spiser af en bestemt vare, men handler også om at vejlede om, hvor meget der bør spises, mener organisationen.

Og at ændre på portionsstørrelsen, blot fordi en vare sælges i en halvliters-flaske, vil forvirre forbrugerne mere end at gavne dem, mener chefkonsulent Tanja Buch-Weeke fra DI Fødevarer:

"Portionsstørrelsen på 250 ml for drikkevarer gælder alle steder og for alle drikkevarer. Efter vores mening vil det ikke være hensigtsmæssigt at bruge en, der er større for f.eks. sodavand og så en, der er mindre for f.eks. saftevand. Så kan man ikke sammenligne de to. Man skal jo også huske, at det er et nyt mærke. Når det er indarbejdet, så vil alle vide, at 250 ml er en portion, som svarer til et almindeligt glas."