Tænketank vil have stoppet regeringens bornholmske vindeventyr: "Det er en økonomisk katastrofe"

Regeringen møder i ny rapport kritik for sine planer om at etablere en energiø ud for Bornholm. Tiden er fuldstændig løbet fra store energiøer, der ødsler med skatteborgernes penge, lyder det.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Den er et af regeringens grønne prestigeprojekter. Men økonomien under Energiø Bornholm er kørt helt af sporet.

Sådan lyder kritikken fra tænketanken Kraka Economics, der er ejet af kapitalforvalteren Maj Invest.

Kraka Economics er ude med en ny rapport om energiøen, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, og som de torsdag præsenterer ved de økonomiske vismænds årlige miljøøkonomiske konference i Skodsborg.

Heri gennemgår de økonomien bag energiøen samt de politiske argumenter, som har været brugt til at blåstemple projektet i offentligheden.

Og ifølge Peter Mogensen, der er direktør i Kraka Economics, er konklusionen klar.

"Det er en økonomisk katastrofe," siger han.

Energiøen ud for Bornholm blev vedtaget med klimaaftalen for energi og industri i juni 2020, hvor den daværende S-regering blev enig med SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at bygge en energiø i Nordsøen. Siden har klimaminister Lars Aagaards parti, Moderaterne, tilsluttet sig aftalen.

Men energiøerne, der var et af den daværende klimaminister Dan Jørgensens (S) helt store prestigeprojekter, har siden levet en noget omtumlet tilværelse.

Rapport om Energiø Bornholm

Kraka blev i foråret købt af kapitalforvalteren Maj Invest, hvor de skiftede navn til Kraka Economics.

Rapporten om Energiø Bornholm er dog blevet til med midler fra Novo Nordisk Fonden, der i 2021 bevilgede 15 millioner til Kraka for at undersøge samfundsøkonomien bag energiøerne. Senere samme år udgav de en rapport om Energiø Nordsøen.

Den nye rapport om Energiø Bornholm kan læses her.

 

Spild af skattekroner

I efteråret 2021 var Kraka ude med en kritisk rapport om Energiøen i Nordsøen, som de præsenterede for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget. I ugebrevet Mandag Morgen opfordrede de regeringen til at bremse projektet, hvis økonomi efter deres mening var løbet løbsk.

Energiøen i Nordsøen er siden blev sat på pause. Den afdeling i Energistyrelsen, der arbejdede med projektet, er blevet nedlagt.

Og tirsdag annoncerede klimaminister Lars Aagaard i Børsen, at planerne om at få den belgiske regering til at hjælpe med at betale for en del af energiøen, er droppet. Til gengæld arbejdes der på at lave en ny aftale med tyskerne om projektet, som nu er udskudt med mindst seks år i forhold til den 2030-plan, Dan Jørgensen præsenterede i 2020.

Tiden er fuldstændig løbet fra de her dyre energiøer.

Peter Mogensen
Direktør, Kraka Economics

Arbejdet med Energiøen på Bornholm fortsætter dog ufortrødent.

Sidste år blev forligskredsen endda enige om et såkaldt "støtteløft" til projektet på 17,6 milliarder kroner.

Det var egentlig i strid med den oprindelige politiske aftale princip om kun at gennemføre projektet, hvis det var rentabelt. Men de 17,6 milliarder kroner har sidenhen vist sig at være lavt sat. Ifølge Energistyrelsens seneste tal er der brug for støtte på 31,5 milliarder kroner.

Det fik Dansk Folkeparti til at trække sig fra forliget, mens klimaminister Lars Aagaard har erklæret sig åben for mere støtte, "hvis det viser sig, at behovet bliver større."

Ifølge Kraka Economics er det at ødsle med skatteborgernes penge.

Energiø Nordsøen blev sat på pause, da regningen voksede til 50 milliarder kroner, hvilket svarer til fem milliarder per gigawatts kapacitet. Energiø Bornholm vil med de seneste tal fra Energistyrelsen løbe op i 10,5 milliarder kroner per gigawatt.

"Jeg har selv en baggrund i Finansministeriet," siger Peter Mogensen. "Det ville undre mig såre, hvis man i det ministerium ikke har opdaget økonomiens katastrofale karakter."

Læs også

Tiden er løbet fra energiøer

Ifølge Kraka har politikerne bag forliget og andre aktører brugt en række argumenter til at understøtte nødvendigheden af en energiø på Bornholm.

  • At den øger forsyningssikkerheden
  • At den vil skabe lokale arbejdspladser og vækst
  • At den gør Bornholm til en oplagt "tankstation" for power-to-x
  • At den bidrager til Europas grønne omstilling

Men de argumenter falder til jorden, når man efterprøver dem, understreger Peter Mogensen med henvisning til analysen.

Forsyningssikkerhedsargumentet holder ikke, da øen vil producere i perioder, hvor der produceres rigelig med grøn strøm andre steder i landet. De lokale arbejdspladser er få og dyre. Bornholm er ikke konkurrencedygtig på ptx-området. Og Danmarks bidrag til Europas grønne omstilling er ekstremt dyrekøbt, som økonomerne konkluderer i rapporten.

I praksis står man tilbage med et projekt, hvor danske skatteborgere betaler 31,5 milliarder kroner for "at bidrage til den grønne omstilling hos vores rige naboer," som det lyder i rapporten med henvisning til Tyskland, der vil blive stor aftager af strøm fra en fremtidig energiø ud for Bornholm.

"Det er uansvarlig adfærd fra politikerne," siger Peter Mogensen.

"Tiden er fuldstændig løbet fra de her dyre energiøer."

Det er jo et rent økonomisk argument, men er det ikke godt for klimaet, at man sender en masse vindmøllestrøm til et land som Tyskland, der har meget kul og gas i deres strømforsyning?

"Det er jo det, som de stærke fortalere siger. Jo mere grøn strøm i Europa, jo bedre. Det er også rigtigt. Problemet er bare, at du kan få den samme grønne strøm billigere. Vi kan udbyde de tre gigawatt i et projekt, hvor staten tjener penge i stedet for at bruge penge."

En rapport fra PWC har vist, at det siden 2022 er blevet 46 milliarder kroner dyrere at opstille de ni gigawatt havvind, Danmark har planer om at bygge inden 2030. Så jeres påstand om, at staten kan tjene en masse penge på havvind stemmer vel dårligt overens med tallene, som de ser ud lige nu?

"Vi kan sagtens tage en diskussion af, om priserne ændrer sig. Men der vil vores svar være at lade markedet, ikke staten gøre sig klog på det. Så kan vi snakkes ved, hvis det en dag viser sig, at det er nødvendigt at bruge 31,5 milliarder statskroner for at sætte tre gigawatts havvind op."

Det var ikke muligt at få en kommentar fra klimaminister Lars Aagaard inden artiklens deadline.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Danmarks kandidat til EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024