
Lederen af det flamsk-nationalistiske parti Ny-Flamsk Alliance (N-VA), Bart de Wever, bliver ny premierminister i Belgien.
Det stod klart fredag aften, da fem partier blev enige om at danne en koalitionsregering.
Det oplyser Reuters.
Koalitionen ventes at bestå af N-VA, et kristendemokratisk parti, et socialistisk parti fra den flamsktalende nordlige del af Belgien, samt et liberalt og centralistisk parti fra den fransktalende sydlige del.
N-VA blev sammen med partiet Vlaams Belang de største partier ved valget i juni. Dog meddelte Bart de Wever allerede under valget, at han ikke ville gå i regering med Vlaams Belang, der befinder sig længere ude på højrefløjen end N-VA.
Reuters oplyser, at de otte måneders forhandlinger har budt på uenigheder om budgetnedskæringer, højere skatter og pensionsreformer blandt partierne i regeringskoalitionen.
De nåede dog til enighed fredag aften, hvilket resulterede i, at partierne blandt andet aftalte at øge forsvarsudgifterne og begrænse indvandring til landet.
Bart de Wever præsenterede koalitionsaftalen for kong Philippe samme aften, 31. januar, og ventes nu at udpege ministrene til den nye regering.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Franciska Rosenkilde: Vi drukner, når klima og svin topper dagsordenen. Men Alternativet er mere end det














































