Ny skoleaftale skyder spørgsmål om inklusion til hjørne

Trods mange initiativer i ny folkeskoleaftaler, så er stort set ingen direkte målrettet at dæmme op for, at stadig flere elever kommer i specialtilbud. Det skal nyt udvalg adressere. Lærerformand er skuffet, mens KL er mere fortrøstningsfulde.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Mens lærere, skoleledere og lokale politikere efterlyser hjælp til at kunne rumme flere elever i folkeskolens almindelige undervisning, så omtales forholdet mellem almen- og specialundervisning kun ganske lidt i den reform af folkeskolen, som et stort udsnit af Folketingets partier præsenterede tirsdag.

I stedet er spørgsmål om ændringer af reglerne for inklusion og specialundervisning sendt videre til en såkaldt lovforberedende ekspertgruppe. Gruppen får det næste år til at udtænke forslag til, hvordan inklusionen på almenområdet kan styrkes.

”På det punkt er aftalen ikke ambitiøst nok,” siger formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, kalder aftalen for "dybt skuffende" i forhold til at hjælpe skolerne med at løse inklusionsopgaven, som han regner for en af folkeskolens allerstørste problemer.

”Den almene undervisning er blevet svækket gennem flere år, fordi vi bruger flere og flere midler på specialområdet, samtidig med at skolernes og kommunernes økonomi har været underfinansieret gennem mange år,” siger han til Folkeskolen.dk.

{{toplink}}
Læs også

Både Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal efterlyser begge flere penge til at håndtere inklusion på skolerne.

I skoleaftalen afsættes der yderligere 740 millioner kroner varigt, når reformen er fuldt indfaset. Men der bruges også penge på nye ting som længere åbningstid i sfo'en, en ny ordning for såkaldt juniormesterlære og efteruddannelse af lærere med psykologfaglig overbygning.

Ifølge Claus Hjortdal ville andre tiltag end flere penge også kunne være med til at hjælpe skolerne.

0:000:00