Nye Borgerlige går til kommunalvalg med små ambitioner trods voldsom fremgang

Til kommunalvalget stiler Nye Borgerlige efter at få valgt mindst ti mandater. "Vi ved, at det er sværere for nye partier at slå igennem i kommunalpolitik," fortæller partiformand, Pernille Vermund. Politisk kommentator deler analysen og siger, at partiet skal være glad for tre procent på landsplan.

Placeholder image
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund ved godt, at hendes ambition om at få valgt ti mandater ind i landets kommunalbestyrelser ikke er nogen hamrende ambitiøs målsætning. 

Men det er stadig, hvad hun og resten af Nye Borgerlige sigter efter, når partiet 16. november for anden gang går til kommunalvalg. 

Det fortæller hun til Altinget ved partiets årsmøde i Vejle. 

"Jeg er godt klar over, at det kan lyde mærkeligt. Men vi satte målsætningen, da vi kom i Folketinget i 2019, hvor vi fik 2,4 procent af stemmerne. Vi havde selvfølgelig et håb om, at vi ville vokse, men vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at det vil gå så hurtigt," siger hun.

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige blev stiftet i oktober 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, der i dag er henholdsvis formand og næstformand i partiet.

Partiet var første gang på stemmesedlen ved kommunalvalget i 2017, hvor Nye Borgerlige fik valgt én kandidat. Det skete i Hillerød, hvor Mette Thiesen blev valgt ind i kommunalbestyrelsen. I dag har partiet alligevel i alt otte medlemmer af landets byråd, efter at syv lokalpolitikere er skiftet fra andre partier til Nye Borgerlige.

I 2019 blev partiet testet på den store scene, da Nye Borgerlige gik til sit første folketingsvalg. Her fik partiet med 2,4 procent af stemmerne valgt fire kandidater ind i form af Pernille Vermund, Peter Seier Christensen, Mette Thiesen og Lars Boje Mathiesen.

Siden folketingsvalget i 2019 har partiet oplevet markant fremgang i meningsmålingerne. I Altingets snit af meningsmålingerne toppede partiet sin vælgertilslutning i marts 2021, hvor 10,2 procent ifølge målingerne ville stemme på partiet.

Siden er det dog gået en smule tilbage og i snittet for september 2021 stod partiet til 6,5 procent af stemmerne.

Nye Borgerlige har ved det forestående kommunalvalg en ambition om at få valgt ti kandidater ind i byråd og kommunalbestyrelser.

Nye Borgerlige er, som Pernille Vermund siger, vokset støt siden folketingsvalget. I Altingets seneste snit af meningsmålingerne, der blev lavet i september 2021, stod partiet til 6,5 procent af stemmerne. Så stor en andel af stemmerne tør partilederen slet ikke håbe på ved kommunalvalget. 

"Vores målsætning om ti mandater er blevet sat ud fra en realistisk forventning om, at man ikke kan oversætte fremgang på landsplan til en tilsvarende fremgang i kommunerne," siger hun og fortsætter:

"Vi ved, at det er sværere for nye partier at slå igennem i kommunalpolitik. Så man skal nok forvente, at vi kommunalt kommer til at ligge lavere end landsgennemsnittet, men der er ikke nogen tvivl om, at vi står pænt." 

Artiklen fortsætter længere nede. 

Frihed under ansvar

Nye Borgerlige stiller op med i alt 434 kandidater fordelt på 95 ud af landets i alt 98 kommuner og de fem regioner. 

Det kan umiddelbart lyde som en stor mundfuld at håndtere for et parti, der i dag kun er repræsenteret i otte kommuner og blot har ganske få ansatte på Christiansborg. 

Men de mange forskellige lokale valgkampe er ikke en uoverskuelig opgave, for politikken er den samme alle steder. Det betyder, at kandidaterne ved, hvad de skal slå på, når de skal sælge sig til vælgerne, mener Pernille Vermund. 

"At få trukket Danmark i en mere borgerlig retning og få løst udlændingepolitikken fra bunden, er jo også noget, man kan gå ind for lokalt. Det handler om mere frihed, at bekæmpe frås, og at integration er et personligt ansvar," siger hun. 

Ønsket om mere frihed skal ikke kun forstås i en politisk kontekst. Også blandt Nye Borgerliges kandidathold er der høj til loftet, mener Pernille Vermund. 

Partiet har ellers gennem valgkampen allerede ekskluderet tre kandidater. Én blev smidt ud efter at have modtaget en ubetinget voldsdom, og en anden blev vist døren, efter at han havde udtalt, at han var parat til at dræbe muslimer. 

Hvordan sørger I for, at I har styr på de kandidater, der er tilbage?

"Det er vores lokale vælgerforeninger, der i høj grad holder øje. Det er helt umuligt, når man er opstillet i 95 kommuner, at detailregulere, hvad alle skal sige. Det vil heller ikke være formålstjenstligt. Der er frihed under ansvar. Frihed til - inden for rammerne af Nye Borgerliges politik - at føre valgkamp og tale, som man nu gør. Men også ansvar for, at man ikke går over stregen, og gør man det, så falder hammeren." 

Artiklen fortsætter længere nede.

Talte udenom kommunalvalget

Nye Borgerlige-formanden holdt lørdag formiddag en lang tale til partiets årsmøde, hvor hun havde prioriteret taletid til at lange ud efter regeringen og blå blok, og også nåede forbi de vigtigste af partiets politiske mærkesager.

Men kommunal- og regionalvalget den 16. november var ikke prioriteret. Det er der dog ifølge Pernille Vermund en god grund til. 

"For mig er det ikke så vigtigt, om vi går til valg det ene eller det andet sted. Det vigtige er, hvilken politik der skal føres. Man kommer ofte til at tale meget om proces og meget lidt om, hvad man vil med Danmark. Og det Nye Borgerlige vil, er jo det samme landspolitisk som kommunalt," siger Pernille Vermund. 

Læs også

Hun har ikke sat krydser på det kommunalpolitiske danmarkskort efter, hvor ambitionerne er størst. Men nogle vælgerforeninger er stærkere end andre, og det kan føre til bedre lokale valg, fortæller hun.

Det gælder blandt andet i Næstved, der på partiets årsmøde vandt prisen som årets vælgerforening.

”Jeg har stor tiltro til Næstved, fordi det er en dygtig og stor vælgerforening. Alle nye medlemmer bliver hilst på, og det betyder, at langt flere siger ja til at blive kandidater. Så udvalget af kandidater i Næstved er rigtig stærkt,” siger partiformanden.

Artiklen fortsætter længere nede. 

 

Holstein: Vermund står i en god position 

Nye Borgerlige gør måske klogt i at sætte ambitionerne lavt til kommunalvalget. Selvom partiet går til valg med en markant fremgang i meningsmålingerne siden folketingsvalget i 2018, er det nemlig langt fra sikkert, at det vil materialisere sig ved kommunalvalget.

Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

"Det tager altid betydeligt længere tid for at parti at slå igennem kommunalt. Nye Borgerlige mangler helt lokale højborge, og der er stor tvivl om, hvilke kvalitet deres lokale kandidater har. De skal være glade, hvis de får tre procent på landsplan.”

Er det et passende ambitionsniveau?

”Det er så lavt sat, at de dårligt kan undgå at overgå det succeskriterium. Men det er nok meget klogt. Nye Borgerlige har ikke brug for, at partiet skuffer forventningerne ved kommunalvalget. Der er den risiko, at det fører til et tilbageslag. Det var det, der skete for DF ved sidste kommunalvalg."

Har Nye Borgerlige efter din vurdering den nødvendige dybde i baglandet til at opnå succes ved kommunalvalg? 

”Jeg tror lige præcis, at partiet mangler dybde. Det er i høj grad bundet op på Pernille Vermund og til en vis grad Lars Boje Mathiesen, og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre lokale profiler end Mette Thiesen, der fik deres enlige mandat sidste gang. Selvom Nye Borgerlige er suverænt dygtige på sociale medier, kan det næppe opveje deres mangel på lokal dybde.”

Hvilken form går partiet til kommunalvalg i?

”For et parti, der har tredoblet opbakningen siden valget, kan man ikke sige andet end, at grundformen er rigtig god. Nye Borgerlige har været let vigende i målingerne på det sidste, men ikke noget som helst alarmerende. Alt i alt står de en god position.”

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (NB), stifter og formand, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser