Nye Borgerlige går til kommunalvalg med små ambitioner trods voldsom fremgang

Pernille Vermund ved godt, at hendes ambition om at få valgt ti mandater ind i landets kommunalbestyrelser ikke er nogen hamrende ambitiøs målsætning. 

Men det er stadig, hvad hun og resten af Nye Borgerlige sigter efter, når partiet 16. november for anden gang går til kommunalvalg. 

Det fortæller hun til Altinget ved partiets årsmøde i Vejle. 

"Jeg er godt klar over, at det kan lyde mærkeligt. Men vi satte målsætningen, da vi kom i Folketinget i 2019, hvor vi fik 2,4 procent af stemmerne. Vi havde selvfølgelig et håb om, at vi ville vokse, men vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at det vil gå så hurtigt," siger hun.

Nye Borgerlige er, som Pernille Vermund siger, vokset støt siden folketingsvalget. I Altingets seneste snit af meningsmålingerne, der blev lavet i september 2021, stod partiet til 6,5 procent af stemmerne. Så stor en andel af stemmerne tør partilederen slet ikke håbe på ved kommunalvalget. 

"Vores målsætning om ti mandater er blevet sat ud fra en realistisk forventning om, at man ikke kan oversætte fremgang på landsplan til en tilsvarende fremgang i kommunerne," siger hun og fortsætter:

"Vi ved, at det er sværere for nye partier at slå igennem i kommunalpolitik. Så man skal nok forvente, at vi kommunalt kommer til at ligge lavere end landsgennemsnittet, men der er ikke nogen tvivl om, at vi står pænt." 

Artiklen fortsætter længere nede. 

Frihed under ansvar

Nye Borgerlige stiller op med i alt 434 kandidater fordelt på 95 ud af landets i alt 98 kommuner og de fem regioner. 

Det kan umiddelbart lyde som en stor mundfuld at håndtere for et parti, der i dag kun er repræsenteret i otte kommuner og blot har ganske få ansatte på Christiansborg. 

Men de mange forskellige lokale valgkampe er ikke en uoverskuelig opgave, for politikken er den samme alle steder. Det betyder, at kandidaterne ved, hvad de skal slå på, når de skal sælge sig til vælgerne, mener Pernille Vermund. 

"At få trukket Danmark i en mere borgerlig retning og få løst udlændingepolitikken fra bunden, er jo også noget, man kan gå ind for lokalt. Det handler om mere frihed, at bekæmpe frås, og at integration er et personligt ansvar," siger hun. 

Ønsket om mere frihed skal ikke kun forstås i en politisk kontekst. Også blandt Nye Borgerliges kandidathold er der høj til loftet, mener Pernille Vermund. 

Partiet har ellers gennem valgkampen allerede ekskluderet tre kandidater. Én blev smidt ud efter at have modtaget en ubetinget voldsdom, og en anden blev vist døren, efter at han havde udtalt, at han var parat til at dræbe muslimer. 

Hvordan sørger I for, at I har styr på de kandidater, der er tilbage?

"Det er vores lokale vælgerforeninger, der i høj grad holder øje. Det er helt umuligt, når man er opstillet i 95 kommuner, at detailregulere, hvad alle skal sige. Det vil heller ikke være formålstjenstligt. Der er frihed under ansvar. Frihed til - inden for rammerne af Nye Borgerliges politik - at føre valgkamp og tale, som man nu gør. Men også ansvar for, at man ikke går over stregen, og gør man det, så falder hammeren." 

Artiklen fortsætter længere nede.

Talte udenom kommunalvalget

Nye Borgerlige-formanden holdt lørdag formiddag en lang tale til partiets årsmøde, hvor hun havde prioriteret taletid til at lange ud efter regeringen og blå blok, og også nåede forbi de vigtigste af partiets politiske mærkesager.

Men kommunal- og regionalvalget den 16. november var ikke prioriteret. Det er der dog ifølge Pernille Vermund en god grund til. 

"For mig er det ikke så vigtigt, om vi går til valg det ene eller det andet sted. Det vigtige er, hvilken politik der skal føres. Man kommer ofte til at tale meget om proces og meget lidt om, hvad man vil med Danmark. Og det Nye Borgerlige vil, er jo det samme landspolitisk som kommunalt," siger Pernille Vermund.