Økologisk Landsforening: Venstres øko-ambitioner klinger hult

Af Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Venstres miljø-, fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen, reagerer i et indlæg her på Altinget 30. juni på min kritiske evaluering af regeringens miljø- og fødevarepolitik tidligere på måneden.

Erling Bonnesen beder mig være mindre kritisk og skriver, at vi som økologer ikke har grund til at klage. Vi ”har det godt”, skriver ordføreren.

Det er der flere meninger om, og jeg deler langtfra ordførerens udlægning af, at økologien er højt prioriteret i regeringens politik.

Et regeringsmål om 5.500 ekstra økohektar om året virker ikke særlig ambitiøst set i lyset af, at den reelle omlægning i disse år er tæt på tifold af det tal. Ej heller set i lyset af, at Bonnesens eget parti tidligere havde et mål om en fordobling af dansk økologi i 2020. Et mål, som Venstre har haft alle forudsætninger for at indfri – hvis man altså prioriterede økologien højt. I stedet valgte Venstre at droppe målet om fordobling. Ambitiøst?

Danskerne er ambitiøse på naturens vegne
Landbruget og danskerne er mere ambitiøse. Omlægningen til økologi er aldrig gået hurtigere end i øjeblikket, og i sidste uge viste en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik Survey, udført for Maskinbladet, at et overvejende flertal af danskerne mener, at en fuld omlægning af dansk landbrug til økologisk i 2050 er realistisk.

Danskerne er det folkefærd, der køber mest økologi, og andelen af økologiske råvarer i foodservice-sektoren er i markant vækst ligesom øko-eksporten.

Per Kølster
Formand, Økologisk Landsforening

Danskerne er det folkefærd, der køber mest økologi, og andelen af økologiske råvarer i foodservice-sektoren er i markant vækst ligesom øko-eksporten. Jo, markedet driver, som Bonnesen og regeringen ønsker sig, økologien fremad, men det er mere på trods end på grund af den førte politik.

Omlægning til økologi er godt nyt for vores grundvand, miljø og dyrevelfærd. For landmanden er der typisk bedre økonomi og mere strategisk ræson i en omlægning, og alt i alt leverer mere økologisk landbrug løsninger på en række af samfundets udfordringer i relation til miljø, natur, drikkevand, mindre medicin i landbruget og erhvervets generelle økonomiske situation. En ambitiøs økologipolitik burde bakke op om og hjælpe denne udvikling på vej.

Stramme krav gør det svært at være økologisk landmand
I stedet hæmmer regeringens fokus på at lempe miljø- og rammevilkår for det konventionelle landbrug den økologiske udvikling.

Når økologer frivilligt gøder langt mindre, så medfører den nuværende regulering, at konventionelle producenter kan bruge mere gødning på deres marker. Det skaber et ulige konkurrenceforhold.

Ydermere strammes kravene til de økologiske landmænd, der giver deres dyr mere plads i stalden og lukker dem ud – med god velfærd og lavt medicinforbrug til følge. Det sker, fordi nye regler er baseret på et system, hvor dyr lever i stalde hele deres liv, og på de miljø- og dyrevelfærdsudfordringer, der knytter sig dertil.

Økologisk landbrug indeholder med sit fravalg af pesticider, kunstgødning og gmo-foder – og sit dyrehold på friland – løsningerne på rigtig mange af de miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsudfordringer, der er forbundet med konventionel produktion. Det er ikke fair, og det giver bøvl at presse en miljøregulering med udgangspunkt i at løse konventionelle udfordringer ned over det økologiske system.

Regeringens miljø- og fødevarepolitik er ambitiøs og konsekvent i sit arbejde for det konventionelle landbrugs kortsigtede rammevilkår. Men når ordføreren skriver, at økologi på lige fod med konventionelt landbrug er højt prioriteret af regeringen, så klinger det i mine ører lidt hult og er ikke udtryk for den lighed, som en reel markedsbaseret strategi bør bygge på.