Østeuropa har mere tillid til EU end sine nationale parlamenter

I Litauen er tilliden til det nationale parlament lav.

Men alligevel ligger den tidligere sovjetrepublik i top over tilliden til EU, når man spørger borgerne. Det viser en analyse fra Tænketanken Europa.

Litauen er ikke det eneste østeuropæiske land, hvor befolkningen har tillid til EU uden at have tillid til det nationale parlament. Det gør sig også gældende i Letland, Rumænien, Bulgarien og Kroatien.

Karsten Tingleff Vestergaard, ph.d.-studerende ved Tænketanken Europa, står bag analysen, og han kæder den lave tillid til de nationale parlamenter i de østeuropæiske nationer sammen med graden af demokrati.

”Når man har et svagt demokrati, har man lav tillid til det nationale parlament. Men det har ikke nødvendigvis betydning for graden af tillid til EU,” siger han.

Litauen scorer lavere end for eksempel Danmark på det såkaldte demokratiindeks, der måler demokratiets vilkår i forskellige nationer.

Men som medlem af EU kan borgerne se en vej til et mere fuldendt demokrati, forklarer Karsten Vestergaard:

”Det har den effekt, at svagere demokratier i højere grad føler, at de kan blive indlemmet i det gode selskab. De ser de stærkere demokratier som værende med til at trække dem op i EU-samarbejdet.”

Tryk på grafen for at forstørre

EU repræsenterer velstand
Derek Beach er ikke sikker på, at borgerne i Østeuropa ser EU som et demokratisk fyrtårn, der trækker dem op.

”Det er helt sikkert, at der er nogle vælgere, der tænker sådan. Men jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt det virkelig er den velovervejede holdning, som man fanger her,” siger han og fortsætter:

”Ikke fordi, vælgerne er dumme. Men det er forskelligt fra Danmark, hvor man har haft uendelig mange folkeafstemninger og virkelig diskuteret institutionen.”

Det har de ikke haft, og det er måske i højere grad den generelle velstand, som EU repræsenterer, der giver den høje score sammenlignet med de nationale parlamenter, forklarer Derek Beach.

Hønen eller ægget
Ifølge Karsten Vestergaard kan en lav tillid til de nationale parlamenter forplante sig i holdningen til EU, selvom Østeuropa her er undtagelsen.

Han forklarer, at mange har dårlige erfaringer med deres politikere, og at det så sætter sig i deres syn på politikere generelt - også EU-politikere.

”Når man danner sig holdninger til politikere, så kommer det fra de erfaringer, man har gjort sig. Typisk vil man danne sig erfaringer i forhold til noget, der er mere nært. Det kunne være det nationale parlament,” siger Karsten Vestergaard.

Landet med mindst tillid til både det nationale parlament og EU er Grækenland, der bliver fulgt af Tjekkiet og Cypern. Og Derek Beach er enig i, at der kan være en sammenblanding i følelserne til EU og det nationale parlament.

”Hvis en vælger ikke føler sig repræsenteret af politikerne og har en mistillid til regeringen, så er der en høj grad af sammenhæng mellem det, og hvorledes folk er tilhængere eller modstandere af EU,” siger han.

Men det er sværere at sætte en finger på, hvor utilfredsheden starter, hvis man spørger Derek Beach.

Han er ikke klar til at konkludere på, om utilfredsheden starter nationalt og sætter sig i holdningen til EU, eller om det er omvendt. Men uanset om det er hønen eller ægget, så er der en sammenhæng.