
Olaf Scholz har mistet posten som Tysklands forbundskansler efter et tabt tillidsvotum i den tyske forbundsdag.
Ved afstemningen stemte 394 medlemmer imod Scholz, mens 207 støttede ham.
Tillidsvotummet blev udløst i november, da regeringen mistede sit parlamentariske flertal.
Hele formiddagen har stået på debat i den tyske forbundsdag, hvor Olaf Scholz selv gav udtryk for, at han håbede på, at et flertal i den tyske forbundsdag ville stemme mistillid mod ham:
"Det er mit mål, at der kan afholdes valg så hurtigt som muligt", udtalte Scholz på talerstolen.
Tabet af tillidsvotummet er derfor i tråd med Scholz' eget ønske om at udskrive valg og afslutte en længerevarende politisk krise.
Månedlang politisk krise i Tyskland
Siden 6. november 2024 har Scholz' regering været politisk lammet. Dengang fyrede Scholz sin egen finansminister Christian Linder, som er formand for det liberale parti FDP.
Fyringen førte til et sammenbrud i regeringssamarbejdet mellem Scholz' socialdemokratiske SPD, FDP og De Grønne.
Regeringsalliancen, der blev dannet i 2021, har siden ikke været i stand til at sikre flertal i parlamentet.
Efter alt at dømme, skal den tyske befolkning stemme om en ny regering 23. februar 2025. Indtil da, består den nuværende regering med Scholz i spidsen og De Grønne som koalitionspartner.
I meningsmålingerne står CDU's formand Friedrich Merz dog til at overtage posten som kansler efter Scholz, formentlig med en koalitionspartner.
Ligeledes står partiet Alternative für Deutschland (AfD), der befinder sig på den yderste højrefløj i Tyskland, i den seneste meningsmåling til at blive det næststørste parti i forbundsdagen.
Tyskerne går altså ind i en afgørende periode i møde ved årsskiftet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"




































