Omstridt lov træder i kraft: Det betyder burkaforbuddet

TILDÆKNING SLUT: Fra 1. august kan det koste en bøde på 1.000 kroner, hvis man er iklædt maske eller niqab. Se her, hvad det omdiskuterede tildækningsforbud indebærer.

Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Det er nu ikke længere lovligt at bruge burka og niqab i det offentlige rum. 1. august træder det såkaldte tildækningsforbud nemlig i kraft.

Forbuddet har været genstand for massiv kritik i offentligheden og har skabt splittelse i flere af partierne på Christiansborg.

Altinget giver et overblik over, hvad det nye forbud betyder.

Hvad omfattes af forbuddet?
Tildækningsforbuddet betyder, at det ikke længere er tilladt at skjule ansigtet på offentlige steder. Du kan blandt andet blive straffet, hvis du har burka, niqab eller elefanthue på. Ligeledes kan tørklæder, hjelme, huer, falsk skæg og lignede også blive omfattet af forbuddet, hvis politiet vurderer, at de dækker ansigtet for meget.

Du skal dog ikke frygter bøder, hvis du trækker tørklædet op foran ansigtet for at trodse vinterkulden. Tildækning med et anerkendelsesværdigt formål er nemlig undtaget fra forbuddet. Det betyder også, at man med ro i sindet kan gå til fastelavnsfest i fuld udklædning.

Hvad er straffen?
Hvis du bryder forbuddet og bliver stoppet af politiet, vil du blive straffet med en bøde på 1.000 kroner. Efter fjerde overtrædelse eller mere vil bøden blive hævet til 10.000 kroner.

Dansk Folkeparti foreslog i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, at gentagne overtrædelser skulle udløse en fængselsstraf. Men det kunne partiet ikke finde opbakning til blandt de øvrige partier.

Hvem stemte for?
Allerede inden lovforslaget blev fremsat i folketingssalen, gav det anledning til intern splittelse i partierne på Christiansborg.

Dansk Folkeparti og Konservative har længe ønsket sig at forbyde burkaen i det offentlige rum, ligesom franskmændene har gjort i flere år. Men indtil efteråret 2017 var tanken flere gange blevet afvist af Venstre, hvor der internt i folketingsgruppen er en tydelig opdeling. Medlemmer som EU-ordfører Jan E. Jørgensen har været modstander, mens udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth har været varm fortaler for et forbud.

Venstre endte dog med at stemme samlet for et forbud. Eva Kjer Hansen (V) havde oprindeligt meddelt, at hun ville stemme imod. Men efter hun blev minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, stemte hun alligevel for. Liberal Alliance fritstillede deres medlemmer, og her var det kun partiets ministre og folketingsmedlem Henrik Dahl, der stemte for lovforslaget.

Socialdemokratiet sikrede et flertal bag forslaget, efter at partiet havde fået tilføjet en ændring til det oprindelige forslag, der inddrager et fokus på bekæmpelse af social kontrol. Folketingsmedlem Mette Gjerskov trodsede partilinjen og stemte imod forslaget. Hun mistede efterfølgende alle sine ordførerskaber.

Hvad var argumenterne for og imod
Tilhængerne af tildækningsforbuddet har blandt andet argumenteret for, at brugen af niqab og burka er et symbol på kvindeundertrykkelse, og det hører ikke hjemme i Danmark.

I en pressemeddelelse i forbindelse med fremsætning af lovforslaget i januar 2018 sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at i Danmark skal man kunne se ansigtet på hinanden, når man mødes i det offentlige rum.

"Det er ikke foreneligt med værdierne i det danske samfund eller respekten for fællesskabet at holde ansigtet skjult, når man møder hinanden i det offentlige rum. Med et tildækningsforbud trækker vi en streg i sandet og slår fast, at her i Danmark viser vi hinanden tillid og respekt ved at mødes ansigt til ansigt," sagde han.

Modstanderne af forbuddet er enige i, at burkaen og niqaben kan være kvindeundertrykkende, de tror dog ikke på, at et forbud løser problemet.

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, var et af de syv af partiets folketingsmedlemmer, der stemte imod lovforslaget. Hun argumenterede for sin modstand i et blogindlæg i Jyllands-Posten i februar 2018.

"(…) Tværtimod frygter jeg for, at der skabes endnu et fængsel for kvinderne: nemlig deres hjem. At de med andre ord ikke får lov til at bevæge sig ud i samfundet. Dermed har man måske nok fra politisk side vundet et slag i populismebingoet, men i virkelighedens verden indskrænket friheden yderligere."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00