Når regeringen ikke har kunnet leve op til egne målsætninger om, at 85 procent af de unge har en ungdomsuddannelse i 2010, så må oppositionen træde til med løsningerne.

Tirsdag har oppositionen kaldt undervisningsminister Bertel Haarder (V) i folketingssalen til debat om 85-procents-målsætningen, der er en forløber for 95-procentsmålsætningen, der skal nås inden 2015.

De seneste tal fra den såkaldte profilmodel, der viser, hvor mange der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, viser i den seneste opgørelse fra 2007, at 79,7 procent forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse mod 80,5 procent i 2006. Ikke siden regeringen trådte til, har andelen været lavere. Således var tallet 80,8 procent i 2002.

Fælles bud
Derfor er der ifølge Nanna Westerby, uddannelsesordfører for SF, mere end almindelig god grund til helt grundlæggende at stætte spørgsmålstegn ved regeringens politik.

"Med under en måned til 1. januar kan vi konstatere, at regeringen ikke har levet op til deres egen målsætning om, at 85 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2010. Og selv om vi i oppositionen har hver vores fælles bud, så ligger de så tæt op ad hinanden, at vi nu har samlet forslagene, så oppositionen kommer med et fælles alternativ til regeringen," siger Nanna Westerby.

Hun mener, at regeringen kun har taget initiativ til lappeløsninger som eksempelvis mentorordninger og udkantstaxameter til erhvervsskolerne - der dog ikke har nye penge med.

Med under en måned til 1. januar, kan vi konstatere, at regeringen ikke har levet op til deres egen målsætning om, at 85 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2010.

Nanna Westerby
Uddannelsesordfører for SF

"Det hjælper ikke på den lange bane. Vi vil gerne have nogle mere grundlæggende opgør, så der eksempelvis kommer en ny alternativ uddannelse, der samler tilbuddene for de unge, som ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse, vil vil opgradere UU-centrene og vi vil gerne have et loft over klassekvotienten. Det er større ting, som vi tror vil rykke langt mere end det, som regeringen har præsteret," siger Nanna Westerby.

Ikke bare kritik - også forslag
Den samlede liste over oppositionen bliver først fremlagt i forbindels med debatten, men det vigtige for Marianne Jelved, De Radikales uddannelsesordfører, er at komme med løsninger.

"Vi vil gerne bidrage med mere end det, som regeringen har gjort. Vi er vant til at få at vide, at oppositionen bare kritiserer og ikke kommer med konstruktive forslag. Formålet er at sætte fokus på en kæmpe opgave, som vi i oppositionen ikke vil gøre til en bagatel. Vi har hvert år i de seneste mange år rejst denne debat, og hver gang får vi at vide, at vi regner forkert," siger Marianne Jelved.

"Det er først nu, at vi i globaliseringsaftalen har fået noget, der ligner en individuelt tilrettelagt mulighed for en ungdomsuddannelse. Det kunne man have gjort for mange år siden," siger hun.

Anne-Mette Winter Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre, har dog ikke de store forhåbninger til hverken debatten eller oppositionens forslag. Det skyldes blandt andet, at andelen af unge med en ungdomsuddannelse ifølge regeringen ikke er 80 procent, men 84 procent, fordi regeringen tæller folk med, der ikke har en ungdomsuddannelse, men en videregående uddannelse.

"Debatten vil blive en bekræftelse af, at oppositionen har nogle andre tal, end vi har. Vi mener, at vi er på 84 procent og dermed meget tæt på målet. På den måde vil det være formløst med debatten og oppositionens initiativer, fordi vi har en forligskreds, der snakker om tingene meget tit. Debatten kommer ikke til at flytte ret meget," siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Regeringen snyder
Men oppositionen mener, at regeringen decideret snyder med tallene, siger Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører.

"Det er vireklig at snyde, for regeringen hviler hele sin målsætning på profilmodellen, der ikke tager folk med en videregående uddannelse med," siger Antorini.

Men Anne-Mette Winther Christiansen mener dog sagtens, at man kan tælle de sidste fire procent med.

"Det er naturligt at tælle de videregående uddannelser med, fordi vi skal tælle bredden med i uddannelsesystemet," siger hun.