Er der et uudnyttet potentiale i at anvende algoritmer og kunstig intelligens til at håndtere opgaver på socialområdet?  

Det har en række eksperter de seneste uger debatteret på Altinget Social. 

Projekter med kunstig intelligens er allerede på prøve rundt omkring i den offentlige forvaltning, hvor Regeringen, KL og regionerne har støttet mere end 40 projekter med kunstig intelligens over de sidste to år. 

Projekterne skal give konkrete erfaringer med anvendelse af kunstig intelligens på flere velfærdsområder, ifølge Digitaliseringstyrelsen.   

På Altinget Social har vi spurgt om der er potentiale i at udbrede brugen af algoritmer og kunstig intelligens endnu mere på socialområdet: Kan teknologien for eksempel bruges til at opspore udsatte børn, sikre større retssikkerhed i forvaltningen af handicapsager eller frigive mere tid til andre komplekse velfærdsopgaver? Er det problematisk at tillade større overvågning eller samkøring af borgernes data? Og hvilke faldgruber kan der være ved at overlade dele af opgaveløsningen på socialområdet til algoritmerne?   

Vi giver dig her en opsamling på debattørernes indlæg. 

Thomas Hildebrandt
Professor, Københavns Universitet

"Løbet er nok kørt i forhold til at få folk til skelne mellem kunstig intelligens og algoritmer. Men uanset hvad vi kalder det, er det stadig vigtigt at huske på, at kunstig intelligens er baseret på ufuldstændige modeller af virkeligheden. Opmærksomhed på disse begrænsninger er en helt afgørende forudsætning, for at kunne beslutte hvilke problemer vi skal forsøge at løse med kunstig intelligens, og hvordan vi skal agere på de svar systemerne giver os."