Overblik: Dem mistede vi i 2017

Erland Kolding Nielsen 13. januar 1947 - 22. januar 2017

(Foto: /ritzau/Mik Eskestad)

Det Kongelige Biblioteks direktør gennem mere end 30 år, Erland Kolding Nielsen, gik i januar bort efter kort tids kræftsygdom.

Læs mindeord af kulturminister Mette Bock (LA), mindeord af direktør for Det Kongelige Bibliotek Svend Larsen og mindeord af forhenværende kulturminister Jytte Hilden.

Erland Kolding Nielsen blev uddannet cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1973 og blev allerede som 38-årig fagleder på Danmarks Biblioteksskole.

I 1986 tog han skridtet videre og tiltrådte stillingen som direktør for Det Kongelige Bibliotek. Her var han i de tre årtier, han nåede at stå i spidsen, blandt andet med til at gennemføre en omfattende digitalisering af bibliotekets arkiver, ligesom han også var direktør, da Den Sorte Diamant stod klar i 1999.

Erland Kolding Nielsen var indstillet på under alle omstændigheder at forlade sin stilling 31. januar 2017, når han var fyldt 70 år. Ingen burde blive efter at de var fyldt 70 år, med mindre de stadig kunne arbejde som en 50-årig, sagde han ifølge Politiken i forbindelse med sin opsigelse. Det var dog en pension, han desværre aldrig nåede at opleve.

Erland Kolding Nielsen efterlod sig sin kone, forskningsbibliotekar og musikforsker Inger Sørensen, og to voksne børn fra sit første ægteskab.

Prins Richard 29. oktober 1934 - 13. marts 2017

Fra venstre prins Joachim, prinsesse Benedikte og prins Richard. (Foto: /ritzau/Jens Dresling)

Prins Richard afgik pludseligt ved døden i marts, da han i en alder af 82 år sov stille ind på sit slot i tyske Berleburg.

Prins Richards fulde navn var Richard Casimir Karl August Konstantin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og han blev født i Tyskland som søn af den svenske fyrstinde Margareta og den tyske prins Gustav Albrecht.

Hans far døde på østfronten under Anden Verdenskrig, da prins Richard var fem år, hvorefter prins Richard sammen med sin mor og sine tre søskende flyttede til Sverige. Her boede han, indtil han vendte tilbage til Tyskland for at læse først jura og senere skovbrug.

I 1968 blev prins Richard gift med prinsesse Benedikte, der er søster til Dronning Margrethe. Prins Richard og prinsesse Benedikte bosatte sig efterfølgende på Schloss Berleburg nær Kassel i delstaten Nordrhein-Westphalen, hvor han boede frem til sin død.

I 1969 gik prins Richard kortvarigt ind i politik og stillede op til lokalvalg for Kristendemokraterne i Tyskland, CDU. Han blev dog ikke valgt og stillede ikke siden op.

Prins Richard efterlod sig foruden prinsesse Benedikte tre børn, prins Gustav, prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie.

Jimmy Stahr 6. maj 1935 - 2. juni 2017

(Foto: /ritzau/Mads Winther)

I starten af juni sagde vi farvel til den tidligere socialdemokratiske politiker og radiovært Jimmy Stahr, der døde i en alder af 82 år.

Jimmy Stahr blev valgt ind i Folketinget i 1977 og bevægede sig i 17 år rundt på gangene på Christiansborg som folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Han beskæftigede sig især med kultur- og retspolitik og nåede blandt andet at være formand for Rets- og Kulturudvalget, formand for Kulturudvalget og næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, inden han i 1994 forlod Folketinget.

Jimmy Stahr blev uddannet folkeskolelærer i 1958, men forlod forholdsvist hurtigt faget og begyndte i stedet at lave fjernsynsudsendelser for børn.

Fjernsynet blev senere skiftet ud med radioen, og han blev landskendt som vært for DR's børneprogram ”Spørg Olivia”, hvor han i 22 år gav de små svar på nogle af livets indviklede spørgsmål. Han var desuden i en periode stemmen bag radioprogrammet Giro 413.

I 2003 valgte Jimmy Stahr at forlade DR for at gå på pension, men det betød ikke, at arbejdet for den tidligere folketingskandidat gik i stå. Sammen med Eva Bendix stiftede han foreningen De Nye Bedsteforældre, hvor formålet var at styrke forholdet mellem børn og deres bedsteforældre. 

Jimmy Stahr efterlod sig sin hustru, fire børn og fem børnebørn.

Niels Helveg Petersen 17. januar 1939 - 3. juni 2017

(Foto: /ritzau/Niels Hougaard)

En af Radikales største profiler nogensinde, den tidligere formand og udenrigsminister Niels Helveg Petersen, gik i starten af juni bort efter længere tids kræftsygdom.

Niels Helveg Petersen blev født i 1939 i Odense. Som søn af tidligere borgmester Lily Helveg Petersen (R) og tidligere undervisnings- og kulturminister Kresten Helveg Petersen, der også var livslangt medlem af Radikale, var han allerede helt tidligt i sit liv omgivet af politik.

Efter at have færdiggjort sine jurastudier i 1965 blev han da også i 1966 allerede som 27-årig medlem af Folketinget, hvor han gjorde sin far selskab.

Niels Helveg Petersen afbrød sin politiske karriere i en kort årrække, da han i 1974 blev kabinetschef for det uafhængige, danske medlem af EF-Kommissionen, Finn Olav Gundelach, men allerede efter valget i 1977 vendte han tilbage til Folketinget og overtog samtidig posten som Radikales gruppeformand.

Den post bestred han frem til 1988, hvor Radikale indtrådte i Poul Schlüters VKR-regering, og Niels Helveg Petersen blev udnævnt til økonomiminister.

I 1993 blev Poul Nyrup Rasmussen (S) statsminister - og Niels Helveg Petersen udenrigsminister. Han sad som udenrigsminister frem til 2000, hvor det danske nej til euroen imidlertid blev anledning til, at han trak sig fra posten, da han ikke mente, han var den rette til at administrere de danske EU-forbehold.

Niels Helveg Petersen meddelte i 2008, at han ikke ville genopstille til Folketinget, og trådte således ud af Folketinget i forbindelse med valget i 2011.

Han efterlod sig hustruen Kirsten Lee, der er tidligere medlem af Folketinget og regionsrådspolitiker, og sønnerne Morten Helveg Petersen og Rasmus Helveg Petersen, der begge er gået i deres fars fodspor som henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og tidligere minister for Klima- Energi- og Bygningsministeriet.

Læs vores nekrolog over Niels Helveg Petersen.

Kristen Touborg 23. november 1943 - 29. juni 2017

(Foto: /ritzau/Anders Brohus)

Det tidligere folketingsmedlem for SF Kristen Touborg Jensen mistede pludselig og uventet livet, da han 29. juni var involveret i et færdselsuheld på Herningvej nær Holstebro.

Kristen Touborg blev født i 1943 i Gudum på Lemvigkanten som søn af gårdejer Laurids Touborg Jensen og husmor Petrea Touborg Jensen. Han gik i sin fars fodspor og blev slutningen af 1960'erne selvstændig erhvervsdrivende landmand og overtog senere sin fødegård, Klostermølle.

I 1994 blev Kristen Touborg valgt til Folketinget for SF og var medlem frem til 2011, hvor han ikke opnåede genvalg. I sin tid på Christiansborg var han SF's ordfører for fødevarer og dyrevelfærd, og han var desuden medlem af Nordisk Råd.

SF'eren med den røde skjorte, som Kristen Touborg var kendt som, var mangeårigt medlem af SF's hovedbestyrelse og var den første, der støttede Pia Olsen Dyhrs formandskandidatur. Og hans kritiske, men altid ordentlige og ærlige råd vil blive husket, skrev Pia Olsen Dyhr på sin Facebook.

"Kristen var helt sin egen. Han stod ved sine rødder. Han talte jysk fra Folketingets talerstol – for han stod ved, hvem han var. Og han sagde altid, hvad han mente."

Kristen Touborg var fra 1978 til 1998 medlem af Lemvig Byråd, og i marts 2017 valgte han at satse på et kommunalpolitisk comeback. Han blev igen opstillet til byrådet og var partiets spidskandidat i Lemvig til efterårets kommunalvalg.

Kristen Touborg blev 73 år og efterlader sig hustru og tre børn, heriblandt Lejres tidligere borgmester Mette Touborg (SF).

Simone Veil 13. juli 1927 - 30. juni 2017

(Foto: /ritzau/AP/Michael Sawyer)

Europa-Parlamentets første formand, den franske politiker, feminist og advokat, Simone Veil, gik bort i slutningen af juni.

Simone Veil blev født i Nice i 1927. Hendes forældre var begge jøder, og under Anden Verdenskrig, i marts 1944, blev Simone Veil sammen med sin familie deporteret til Auschwitz-Birkenau i Polen. Hun slap levende ud af udryddelseslejren, men mistede det meste af sin familie.

Efter krigen studerede Simone Veil jura og gik senere ind i politik. Og i 1979 blev hun valgt som den første formand for Europa-Parlamentet, efter det første direkte valg til Parlamentet.

Inden da var hun fra 1974 til 1979 sundhedsminister i Frankrig under præsident Valery Giscard-d’Estaing, hvor hun blandt andet var med til at indføre fri abort i Frankrig i 1975.

Simone Veil blev 89 år gammel.

Erling Brøndum 11. juli 1930 - 4. august 2017

Fhv. forsvarsminister Erling Brøndum ses ved siden af gardehusaren længst til venstre. (Foto: /ritzau/Erik Petersen)

Tidligere forsvarsminister og mangeårig chefredaktør Erling Brøndum forlod verden i en alder af 87 år i starten af august.

Erling Brøndum, der blev født i Aarhus i 1930, indledte sin karriere hos Bornholms Tidende, hvor han blev uddannet journalist og allerede som 27-årig blev udnævnt til chefredaktør.

Han sagde i 1971 farvel til Bornholms Tidende til fordel for en stilling som chefredaktør på Horsens Folkeblad, som han dog allerede forlod i 1973, da han efter jordskredsvalget blev udnævnt til forsvarsminister af statsminister Poul Hartling (V). 

Han var forsvarsminister frem til 1975, hvor regeringen måtte gå af, og vendte derefter tilbage til journalistikken og sin stilling som chefredaktør på Horsens Folkeblad. Derudover blev han senere chefredaktør og direktør for Aalborg Stiftstidende, inden han i 1997 gik på pension.

Peter Zobel 18. juni 1936 - 3. september 2017

(Foto: /ritzau/Thomas Sjørup)

Den tidligere direktør i forsikringsselskabet Codan, erhvervsmand og hofjægermester Peter Zobel døde en tidlig søndag morgen i september i en alder af 81.

Peter Zobel blev administrerende direktør i Codan i 1979, hvor han overtog posten fra sin far, og stod i spidsen for forsikringsselskabet frem til sin pensionering i 1999. Han var Ridder af Dannebrog og blev derudover i 2006 udnævnt til hofjægermester.

Frem til sin død boede Peter Zobel på det sydsjællandske gods Bækkeskov, som han overtog i 1996. Han efterlod sig fem børn Caroline, Rigmor, Sarah, Alexander og Nicolai Zobel.

Ole Krarup 17. marts 1935 - 7. oktober 2017

(Foto: /ritzau/Camilla Stephan)

Ole Krarup blev født i Aarhus i 1935. I starten af oktober gik han bort, 82 år gammel.

I 1994 blev Ole Krarup første gang valgt til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor han blev genvalgt i både 1999 og 2004. Her sad han indtil 2007, hvor Søren Søndergaard overtog pladsen.

Selvom Ole Krarup forlod Europa-Parlamentet, fortsatte han dog sin kamp mod EU. I 2009 rejste han den såkaldte Lissabon-sag for sangeren Niels Hausgaard og 27 andre danskere. De ønskede at lægge sag an mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den daværende udenrigsminister, Per Stig Møller (K), for brud på grundloven, fordi Folketinget godkendte EU’s Lissabon-traktat uden folkeafstemning. Sagen blev dog afvist.

I 2007 og 2011 stillede Ole Krarup op til Folketinget for Enhedslisten, hvor han dog ikke blev valgt ind. Han har også tidligere været medlem af andre partier og var under Aksel Larsens tid medlem af SF i en årrække. Han brød dog med partiet i 1968 for i stedet at blive medlem af Venstresocialisterne, som han blev hos, indtil Enhedslisten blev dannet.

Ole Krarup var ved siden af sit årelange politiske engagement også juridisk ekspert, underviser og forsvarsadvokat. Han blev uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1959, og efter et par år i Indenrigsministeriet fik han i 1964 advokatbestalling. I 1969 blev han både dr.jur. og professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han var ansat frem til 2005.

Ole Krarup sov ifølge sin datter stille ind, men var dog de sidste år af sit liv præget af det trafikuheld, han var ude for i Strasbourg i 2005, hvor han blev kørt ned på sin cykel og fik alvorlige hovedskader. 

Aase D. Madsen 25. juli 1936 - december 2017

(Foto: /ritzau/Dansk Folkeparti)

Tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Aase D. Madsen gik kort før jul bort i en alder af 81 år.

Aase D. Madsen meldte sig ind i Fremskridtspartiet tilbage i 1972, oplevede dannelsen af Dansk Folkeparti på tætteste hold i 1995 og kom i Folketinget 11. marts 1998. Her sad hun frem til folketingsvalget i 2005, hvor hun selv valgte at forlade Christiansborg.

Både som politiker og som person var Aase D. Madsen højt værdsat, skrev Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på sin Facebook.

"Sjældent har jeg mødt en person, der har slidt så meget for sine sager. Men Aase gav aldrig op, når der var noget, der betød noget for hende. Sammen med sit engagement - sit gå-på-mod - var Aase et meget positivt menneske. Det smittede af på os andre. Var der problemer, fandt Aase oftest en vej igennem. Hun var et helt igennem dejligt menneske, som jeg var heldig at få lov at arbejde sammen med i en årrække."

Aase D. Madsen var ikke kun aktiv i national politik, men også kommunalpolitik i årrække, hvor hun sad i byrådet i Gentofte Kommune.