Overblik: Dem mistede vi i 2019

"En lyd er forstummet." 

Sådan indleder Bo Lidegaard sit mindeord over den legandariske chefredaktør Herbert Pundik, der gik bort 8. december 2019. 

Og sådan er det, når vi tager afsked. Lyden forstummer. I tilfældet med Pundik var der nu en særlig lyd, der forsvandt. Den inciterende klapren fra maskinen, når redaktøren satte sig til tasterne. 

"Unge medarbejdere på Politiken vil ikke længere undre sig over den ihærdige klapren fra Herbert Pundiks udtjente Erica, redaktionens sidste skrivemaskine.

Læserne vil ikke længere højlydt kommentere den gamle redaktørs søndagsklumme. Meninger vil ikke længere brydes, når Herbert Pundik giver sit besyv med.

Efter så megen lyd bliver stilheden iørefaldende. Nu skal vi ikke længere tænke, hvad mon Herbert vil sige til det? I stedet kommer vi til at spørge, hvad mon Herbert ville have sagt?

For Herbert Pundik havde meninger til det sidste. For ham var det at undersøge, tage stilling og markere sit synspunkt om Israel, Danmark, hele verden et livsvilkår, en del af tilværelsens mening.

Herbert Pundik kæmpede en livslang kamp mellem rollen som iagttager og deltagelsen som aktør. Ligesom den avis, som han arbejdede for og prægede gennem et halvt århundrede, var det aktivistiske instinkt aldrig langt væk."

Læs hele Bo Lidegaards nekrolog over Herbert Pundik

Læs også Dan Tschernias mindeord om det lange dramatiske og rige liv, der endte ved chefredaktørens bortgang.  

Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix

* * *

Købmand og dynekonge Lars Larsen

19. august 2019 sov Lars Larsen, stifter af Jysk-imperiet, stille ind i sit hjem ved Silkeborg med den nærmeste familie ved sin side. Forretningsmanden blev 71 år gammel.  

Lars Larsen grundlagde Jysk tilbage i 1979, hvor han åbnede sin første forretning i Aarhus under navnet Jysk Sengetøjslager. Siden da har dyne- og sengetøjsimperiet vokset sig til en verdensomspændende koncern med 2.800 butikker fordelt over 52 lande rundtomkring i hele verden. 

I takt med koncernens succes blev Lars Larsen en af Danmarks rigeste forretningsmænd, og han var også én af ti danskere, der stod på listen over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver hvert år. 

Inden sin død nåede Lars Larsen at opleve Jysks 40-årsjubilæumsdag, og forretningsmanden fik også en sidste milepæl i sin forretning med: Inden han gik bort. 2. april, klippede han snoren til dyne- og sengetøjskædens første butik i Irland, der var det sidste, større marked i Europa, som endnu ikke havde en Jysk-butik. 

Frem til juni 2019 stod grundlæggeren i spidsen for forretningen. Herefter overdrog han på grund af sin fremskredne kræftsygdom formandsposten til sin søn, Jacob Brunsborg. 

Læs også: Fattig-Lars fra Jylland blev hele Danmarks dynekonge 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

* * *

Journalist, skuespiller og politiker Ole Stephensen

6. februar 2019 døde Ole Stephensen i sit hjem i Gentofte uden forudgående sygdom.

Han blev for alvor kendt gennem sit samarbejde med Jarl Friis-Mikkelsen i firserne, særligt i forbindelse med deres roller som Brødrene Øbberbøv og Walter og Carlo på tv og i film.

Ole Stephensen var uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og indledte sin karriere som kriminalreporter på dagbladet Aktuelt. Han kom dog hurtigt på skærmen som journalist og vært på flere DR-programmer, blandt andet Lørdagskanalen. Senere, da TV 2 brød DR-monopolet, var han sammen med Suzanne Bjerrehuus vært på det store underholdningsshow 'Eleva2ren', der blev sendt fredag aften.

Sammen med broren Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk var han med til at grundlægge produktionsselskabet Skandinavisk Filmkompagni. Desuden var han med til at skabe programmet 'Go' Morgen Danmark' på TV 2 og var fra 2002 og flere år frem vært på programmet.

I 2016 meldte han sig ind i Det Konservative Folkeparti. Året efter blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gentofte, og han var ved sin død opstillet som folketingskandidat for partiet.

Læs Gentoftes borgmester Hans Tofts mindeord her

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

***

Kunstner og partistifter Morten Lindberg 

26. marts 2019 døde Morten Lindberg alias Master Fatman. Han var en farvestrålemde livsnyder med mange talenter. Til trods for at han kun blev 53 år, rummede cv'et titler som tv-vært, dj, radiovært, instruktør, kunstner, partistifter og meget andet.  

Som 22-årig flyttede han fra Fyn til København, hvor han blev en del af punkmiljøet på Nørrebro. Han hang ud med punkerne ved Blågårdsgade og kunne se, hvordan de blev tyndere og tyndere. Og så tog de stoffer og begyndte at dø. Det ville han ikke. I stedet begyndte han at købe studenterbrød hos bageren hver dag for at blive tyk og glad. Han ville ikke være tynd og sur som de andre punkere. Som Master Fatman blev han en kropskunstner. Det var et aktivt valg for ham at være tyk. 

Sit musiske gennembrud fik han i firserne, hvor han blev kendt for fortolkninger af gamle Abba- og discoklassikere. Desuden deltog han i Melodi Grand Prix i 1995 og 1996.  

Op til kommunalvalget i 1993 stiftede han Det Kosmiske Parti, der stillede op i Københavns Kommune. Partiet, der krævede juridiske rettigheder til naturen, en langsommere jordrotation og grænseløs kosmisk kærlighed, fik 2.136 stemmer. 

Hvor er det utroligt trist.
Morten Lindberg, Master Fatman, er død.
Søndag morgen bliver aldrig det samme igen. Danmark havde brug for meget mere Morten Lindberg - meget mere kosmisk kærlighed.

— Jakob Nielsen (@jakobnielsen) March 26, 2019

Morten Lindberg var populær som dj, hvor han spillede alt fra tyske schlagerhits, 70'er-funk og -jazz til sydamerikansk musik. Senere blev han radiovært på programmet 'Jazzmosfæren med Master Fatman' på P8 Jazz og på 'Croque Monsieur' på Radio24syv. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

* * *

Journalist og forfatter Jane Aamund 

29. januar 2019 døde Jane Aamund efter lang tids sygdom på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande, hvor hun var omgivet af sin nærmeste familie. Hun blev 82 år. 

Hun blev født i 1936 på Frederiksberg og arbejdede i mange år som journalist. Hun prøvede også kræfter med sit eget pr-bureau og informationsarbejde i Landbrugsministeriet.  

Ved Berlingske Tidende var hun ansat fra 1980 indtil 1996, hvor hun valgte at stoppe på sin 60-årsdag. 

I 1977 debuterede hun som forfatter med bogen ‘Bag damen stod en Christian’. Siden fulgte blandt andet ‘Klinkevals’, ‘Colorado drømme’ og ‘Vesten for måne’. Hendes sidste bog, erindringsromanen ‘Samtaler om natten’, udkom i foråret 2018. 

Sygdom prægede en stor del af hendes liv. Hun fik sin første kræftdiagnose, livmoderhalskræft, som 33-årig. Siden slog en sjælden kræftform til i ganen. Derefter blev hun ramt af brystkræft, og en hjertefejl medførte, at hun måtte have pacemaker. 

I mange år boede hun i Lemvig i Vestjylland, før hun sidste år flyttede til Nørre Nissum. 

Læs mere her 

Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

* * *

Partistifteren Lars Hutters

26. juni 2019 tabte lægen, lokalpolitikeren, aktivisten og partistifteren Lars Hutters kampen til kræft. Han blev 77 år gammel.

Som medicinstuderende deltog han aktivt i 1968-oprøret. Han var med til at formulere revolutionære kampskrifter og paroler og deltog blandt andet i demonstrationen mod Verdensbanken. Han var med til at stifte partiet Venstresocialisterne (VS), som han også repræsenterede i Københavns Borgerrepræsentation i en årrække.

Senere blev Lars Hutters medlem af Solidarisk Alternativ, som han også repræsenterede i borgerrepræsentationen, og han var til det sidste aktiv i Netværk for Velfærd og Demokrati sammen med en række andre personer fra venstrefløjen.

Lars Hutters uddannede sig til læge med speciale i geriatri, og han førte en engageret kamp for at bevare Kommunehospitalet i København. Det lykkedes dog ikke.

Som læge var Lars Hutters også fagligt aktiv. Han var med til at organisere den landsomfattende lægestrejke i 1981, og han var fællestillidsrepræsentant på Rigshospitalet, Kommunehospitalet og Frederiksberg Hospital.

I 2001 fik han en ærespris som tak for sin mangeårige indsats i Københavns Lægeforening.

Læs mere her

Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

* * *

Frankrigs præsident Jacques Chirac

26. september 2019 afgik den tidligere franske præsident Jacques Chirac ved døden. Han blev 86 år gammel. Han døde fredfyldt, omgivet af sin familie.

“Jacques Chirac var den mest folkelige præsident, Frankrig har haft siden indførelsen af den såkaldte Femte Republik i 1958. Han kunne tale med almindelige mennesker, og han havde humor og selvironi.”

Sådan skrev Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh ved præsidentens bortgang.

“Det er der stort set ingen andre franske præsidenter, der har haft. Og han blev faktisk populær, selvom han indledte sin præsidentperiode med en meget upopulær genoptagelse af Frankrigs atomprøvesprængninger, som han gennemførte seks af i perioden juni 1995 til januar 1996 i Fransk Polynesien.

Disse forsøg vakte globale protester og var rene magtdemonstrationer.

Chirac sad længe – fra 1995 til 2007 – og han moderniserede Frankrig ved at skære præsidentperioden fra syv til fem år. Samtidig var hans regeringstid – både som præsident og Paris' borgmester – præget af en række sager, hvor det stod klart, at politikere og topembedsmænd levede det søde liv på det offentliges regering. Det var ikke kønt, og det kostede senere udenrigsminister Alain Juppé en dom for korruption.

Jacques Chirac var i sin regeringstid samtidig med socialdemokraten Gerhard Schröder i Berlin. Begge var typer, som på den ene side virkede charmerende, men som også samtidig fremstod som et par typer, man ikke ville bryde sig om at købe en brugt bil af.

Det var i øvrigt Chirac og Schröder, der med et klassisk fransk-tysk kompromis, banede vejen for den historiske udvidelse af EU, som Anders Fogh fik besluttet under dansk EU-formandskab i 2002, og som blev en realitet i maj 2004.”

Læs hele Claus Kragh nekrolog over Frankrigs mest folkelige præsident 

Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

* * *

Statsministerfrue Egone Baunsgaard

23. marts 2019 afgik tidligere statsminister Hilmar Baungaards enke, Egone Baunsgaard, ved døden i en alder af 96 år.

Egone Baunsgaard var gift med Hilmar Baunsgaard (R), Danmarks statsminister fra 1968 til 1971. Regeringen bestod af Venstre, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Egone og Hilmar Baunsgaard var gift i 45 år. Parret boede sammen i Assens og Odense, inden de flyttede til Sjælland, da Hilmar Baunsgaard blev statsminister.

Her bosatte de sig i statsministerboligen Marienborg nord for København.

Egone Baunsgaard blev enke i 1989, da Hilmar Baunsgaard gik bort som 69-årig i 1989.

Læs mere her

Foto: H Petersen/Ritzau Scanpix