Overblik: Dem mistede vi i 2020

Ole Michelsen (1940-2020)

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

"Og husk: Film skal ses i biografen."

Man kan endnu høre afskedsfrasen for sig. Men nu er der stille. 

Det tætteste, man kommer på en egentlig 'Mister Movie' på dansk tv, forfatteren og journalisten Ole Michelsen, gik bort 5. marts. 

I perioden fra monopolets tid i 1985 og helt frem til 2002 anmeldte han troligt biografaktuelle film og uddelte mellem én og fem hatte til værkerne. Filmmagasinet 'Bogart' blev det længstkørende filmprogram herhjemme. 

Ole Michelsen blev født få dage før den tyske besættelse af landet, 4. april 1940, og som ung droppede han sin universitetsuddannelse for at tage til Frankrig og forfølge drømmen om at blive filminstruktør. Han blev instruktørassistent for den franske instruktør Jean-Pierre Melville på filmen 'Storgangsterens sidste kup' fra 1966, men instruktør blev han aldrig.  

I stedet begyndte han at arbejde som freelancejournalist for flere medier, og da han atter vendte hjem, blev han ansat i Danmarks Radio. 

I 1976 indbød han fire aldrende barndomsvenner til kaffeslabberas for åbne mikrofoner. Gæsterne var skuespilleren og kogebogsskribenten Olaf Ussing, teater- og balletanmelder på Berlingske Tidende Svend Kragh-Jacobsen, den Cavling-prisvindende journalist og forfatter Ole Vinding og charmøren og tegneren på Politiken Hans Bendix. Det blev til programmerne 'Kardinalernes middag'. 

Da Ole Michelsen vendte hjem fra sit ophold i Frankrig, var det som enkemand og alenefar. Hans kone havde mistet livet i en bilulykke, og han stod alene tilbage med datteren Trine, der døde af kræft som 43-årig. 

Han var meget åben om sorgen og talte om det i både interviews og til foredrag. Tilsvarende holdt han det heller ikke for sig selv, at han var  ædru alkoholiker. Han beskrev misbruget i bogen 'Den dansende dæmon' fra 2014, som han også holdt foredrag om. 

I 2000 modtog han DR's Sprogpris. 

Læs Altingets nekrolog her.

Karen Thisted (1946-2020)

Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Mandag 16. marts gik journalist og forfatter Karen Thisted bort.

Til Ekstra Bladet fortalte datteren Marlene Thisted, at Karen Thisted ti dage forinden havde holdt et foredrag for Hjerteforeningen, hvor hun havde svært ved at trække vejret. Efterfølgende blev hun opfordret til at blive undersøgt. 

“Det blev hun onsdag, hvor lægen sagde til hende, at hun skulle lægge sit liv og sin kost om, hvis hun stadig ville leve om tre-fire år,” fortalte datteren til Ekstra Bladet. 

Mandag morgen kunne Karen Thisted ikke trække vejret og ringede 112. 

“Da ambulancen kom frem, var hun død,” sagde Marlene Thisted. 

Karen Thisted blev født i 1946 i København. Faren, Poul Thisted Knudsen, var en markant og bramfri Venstre-borgmester i Ringsted fra 1965 til sin død i 1974 og sad som folketingsmand solidt på Ruds Vedby-kredsen i en menneskealder. Moren var hjemmegående. 

Fra 1967 til 1977 var Karen Thisted gift med journalistkollegaen Ole Thisted. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i Aarhus i 1967 og arbejdede siden som journalist og redaktionschef på TV 2, Danmarks Radio og Ekstra Bladet.

I tiden på TV 2 var hun blandt andet med til at skabe ’Go’morgen Danmark’ sammen med Michael Meyerheim’. 

Senere optrådte hun i TV 2-serien ’Mormors bordel’ sammen med veninden Suzanne Bjerrehuus, og i radioen var hun vært på P3-programmerne ‘Den Løse Kanon’ og ‘Økonomi for dummies’ sammen med Huxi Bach. 

I 2006 nåede hun kortvarigt at være særlig rådgiver for familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K), inden han blev væltet. 

Hun har skrevet en lang række samtalebøger med blandt andre Benny Andersen, Johannes Møllehave, Peter Lund Madsen, Herbert Pundik og Hella Joof.

Hendes erindringer, der blev udgivet i 2015, bar titlen: ‘Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig’. 

Karen Thisted blev 73 år gammel. 

Yahya Hassan (1995-2020) 

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

I 2013 fik en 18-årig aarhusiansk ung mand danskerne til at købe uhørt mange digte. 

Manden hed Yahya Hassan, og hans digte skrevet i versaler, hans messende recitation og hans voldsomme opgør mod alt og alle gjorde ham på rekordtid kendt som Danmarks unge digtertalent og  enfant terrible.  

Onsdag 29. april blev Yahya Hassan fundet død i sin lejlighed i Aarhus V. Ifølge Østjyllands Politi var der intet, der tydede på en kriminel handling. 

I 2013 debuterede Yahya Hassan med digtsamlingen 'Yahya Hassan', som blev den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien.  

Digtene beskriver en voldelig opvækst i Aarhus V og var et opgør med både hans forældre og islam. Dertil kom, at den unge digter offentligt udtalte sig kritisk om sin muslimske baggrund og rasede mod sine forældres generation med anklager om svigt, socialt bedrageri og vold. 

Den offentlige kritik og digtenes indhold resulterede i overfald og dødstrusler mod Yahya Hassan, og kort tid efter kunne man ikke se den unge digter uden følgeskabet af PET-livvagter. Samtidig med at han modtog dødstrusler, blev billetter til hans oplæsninger revet væk, og alle ville høre den vrede unge mand messe sine digte og excellere i al sin uforudsigelighed. 

Desuden væltede de litterære priser ned over Yahya Hassan, som dog ufortrødent fortsatte med at koge over i den offentlige debat med sin samfundskritik.  

I 2015 offentliggjorde Nationalpartiet, at Yahya Hassan ville opstille som folketingskandidat, hvis partiet fik vælgererklæringer nok til at stille op til folketingsvalget. 

Nationalpartiet nåede dog ikke at blive opstillingsparat, og Yahya Hassan stillede i stedet op som løsgænger i Østjyllands Storkreds, hvor han fik 944 stemmer. 

Opstillingen og de få stemmer blev omtrent enden på Yahya Hassans politiske karriere, og i februar 2016 blev han anholdt for narkokørsel, hvorefter Nationalpartiet ekskluderede ham fra partiet. 

I de følgende år gjorde Yahya Hassan sig hovedsagelig bemærket i medierne på grund af karambolage med bandemiljøet, anholdelser og psykiatriske indlæggelser. I september 2016 blev han idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel for at have skudt en 17-årig i foden. 

Men i november 2019 var der andet end dårligt nyt fra Yahya Hassan, da han overraskede ved at vende tilbage til sit forfatterskab med digtsamlingen 'Yahya Hassan 2'.  

Digtene fortæller Yahya Hassans voldsomme, men korte historie om at være en ung, ukendt dreng, der på ingen tid blev berømt og beskyttet af politiet og videre til pludselig at være berygtet og fængslet. 

20. februar blev Yahya Hassan nomineret til den prestigefulde Nordisk Råds Litteraturpris 2020 for digtsamlingen 'Yahya Hassan 2'. 

Du kan læse mere om Yahya Hassan her.

Lone Dybkjær (1940-2020) 

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Den tidligere miljøminister og medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Lone Dybkjær, døde 20. juli. Hun blev 80 år gammel. 

"Hun er og var min elskede, og jeg er så taknemmelig over det liv, vi sammen har haft. Med de store sorger men også de største og lykkeligste øjeblikke. For hende og jeg var kærligheden det største," sagde Poul Nyrup Rasmussen i en skriftlig kommentar. 

Lone Dybkjær blev første gang valgt til Folketinget for Radikale Venstre i 1973 og havde siden en lang parlamentarisk karriere. I 1988 blev hun som ny miljøminister den første kvindelige minister for Radikale Venstre sammen med kollegaen Aase Olesen. 

Hun sikrede den første plads i Europa-Parlamentet til Radikale Venstre i 1994 og bestred posten indtil 2004, hvor hun vendte tilbage til Folketinget og var medlem fra 2005 frem til 2011. Hun var blandt andet partiets ordfører for miljø, energi, arbejdsmarked og udenrigspolitik. 

Fra 1994 og frem til sin død var Lone Dybkjær gift med landets tidligere statsminister for Socialdemokratiet, Poul Nyrup Rasmussen. 

Lone Dybkjær fik i 2011 konstateret brystkræft for første gang og forklarede i efteråret 2019, at behandlingsmulighederne var ved at være tømt ud. 

Læs Altingets nekrolog her.

Henrik Larsen (1970-2020)

Foto: Claus Perregaard

Den tidligere SF-strateg og særlige rådgiver Henrik Larsen døde i august, kun 50 år gammel.

Den triste nyhed kom efter kort tids sygdom, og selvom Henrik Larsen ikke var kendt i den brede offentlighed, vil han blive savnet af mange på Christiansborg og i SF.

Henrik Larsen startede i SF i 2008 som rådgiver i sundhedspolitik og blev senere trukket over i partiets pressetjeneste af sin gamle studiekammerat Claus Perregaard, der dengang var pressechef.

Såvel Perregaard som Henrik Larsen blev vigtige kræfter i ændringen af SF’s profil under Villy Søvndal, hvor partiet skærpede sin værdipolitik og nåede rekordagtig tilslutning.

Henrik Larsen specialiserede sig desuden i sundhedspolitik, og i 2011 blev han særlig rådgiver for Astrid Krag, da den daværende SF’er blev sundhedsminister.

Henrik Larsen og Claus Perregaard mente dog, at SF var alt for eftergivende over for Socialdemokratiet, og begge foretrak derfor Annette Vilhelmsen som ny leder i stedet for Astrid Krag. Deres håb var, at Vilhelmsen ville trække SF ud af Thorning-regeringen. Efter Vilhelmsens valg til SF-formand blev Henrik Larsen fyret som Astrid Krags særlige rådgiver og i stedet ansat i SF's pressetjeneste.

Begejstringen for Annette Vilhelmsen kølnedes dog hurtigt, og efter et halvt år som konstitueret SF-pressechef blev Henrik Larsen rådgiver for daværende transportminister Pia Olsen Dyhr. Den post havde han, indtil SF forlod regeringen i starten af 2014. Siden har Henrik Larsen arbejdet som selvstændig konsulent, senest har han været ansat som konsulent hos Danske Fysioterapeuter

Bent Fabricius-Bjerre (1924-2020)

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den verdenskendte komponist Bent Fabricius-Bjerre gik bort den 28. juli.

Bent Fabricius-Bjerre er blandt andet kendt for at stå bag de berømte temaer til 'Olsen Banden' og 'Matador', men komponerede også en række ballet-, musical- og teaterstykker. 

Han blev uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1946 og stiftede i 1950 pladeselskabet Metronome Records, som han solgte videre som filmproduktionsselskab i 1997. 

I 1996 blev han slået til ridder af Dannebrog. 

Ud over at være komponist var Fabricius-Bjerre også medstifter af den borgerlig-liberale tænketank Cepos. 

Han efterlod sig sin kone, Camilla Padilla Arndt, og fire børn. Bent Fabricius-Bjerre blev 95 år gammel. 

Pia Juul (1962-2020)

Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Den danske forfatter, lyriker, prosaist og dramatiker Pia Juul døde 1. oktober efter kort tids sygdom. 

Pia Juul debuterede i 1985 med digtsamlingen "Levende og Lukket" og har siden diverteret som både lyriker, prosaist og dramatiker, hvilket har indbragt hende en lang række priser. Hun har siden sin debut udgivet en stribe romaner og digtsamlinger.  

I 2000 modtog hun hun for eksempel Det Danske Akademis Beatriceprisen, mens hun i 2012 modtag Kritikerprisen.  

I 2005 blev hun medlem af Det Danske Akademi. Pia Juul blev 58 år. 

Michael Bundesen (1949-2020) 

Foto: Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Forsangeren i bandet Shu-bi-dua, Michael Bundesen, døde 9. november efter kort tids kræftforløb. 

"Michael sov søndag aften stille ind i sit hjem i Gentofte, i trygge rammer, omgivet af den nærmeste familie," skrev Michael Bundesens to børn Nanna og Nicolaj Bundesen i en pressemeddelelse.  

Bisættelsen foregik diskret og var kun for de allernærmeste, oplyser familien.  

"Selvom det varmer at tænke på, hvor mange danskere han har betydet noget for, appellerer vi til at dette ønske respekteres," skrev hans to børn og afslutter: "Visselul, du gæve kæmpe." 

Michael Bundesen blev 71 år gammel. 

Kaj Ikast (1935-2020)

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Major Kaj Ikast døde 3. december, 84 år gammel. Fra 1990 til 1993 var Ikast trafikminister for Konservative. Han var også medlem af Folketinget og Folketingets Præsidium. 

Ikast led af Alzheimers og boede på plejehjem. Han var for nylig blevet opereret i hoften, hvilket han aldrig kom sig over. 

Kaj Ikast blev født i Viborg i 1935. Han var medlem af Folketinget for  Konservative fra 1983 til 2005, valgt i Sønderjylland. Fra 1990 til 1993 var han en del af regeringen som trafikminister under daværende statsminister Poul Schlüter (K). Kaj Ikast var en af kræfterne bag Storebæltsbroen og Øresundsbroen. 

Efter sin ministertid var Ikast formand for Folketingets Trafikudvalg 2001-05 og var i samme periode det konservative medlem af Folketingets Præsidium. 

Han var medlem af den uofficielle, jyske "Trafik-Mafia" sammen med blandt andre Venstres Svend Heiselberg, Socialdemokraternes Helge Mortensen og centrum-demokraten Arne Melchior.

Trafik-Mafiaen var frygtet i det trængselshærgede Storkøbenhavn. Gruppen havde held med at skaffe betydelige trafikinvesteringer til det jyske - ikke mindst i form af motorveje.

Kaj Ikast stod med på broen, da Schlüter-æraen var på sit højeste, og et rigt Danmark endnu havde behov for at knytte sine landsdele sammen med broer og motorveje.

Han var bevidst om sit værd: "I den periode, jeg har været med, har vi ændret Danmark fra et landbrugssamfund til et industrisamfund, hvor folk kan pendle over lange afstande."

Kaj Ikast efterlader sin hustru siden 1978, fhv. markedschef og amtsrådsmedlem Anna Margrethe Ikast. 

Læs tidligere generalsekretær for Konservative John Wagners nekrolog på Altinget her.

Ole Espersen (1934-2020)

Foto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Lørdag 5. december døde den socialdemokratiske politiker Ole Espersen. 

Ole Espersen var juraprofessor og blev valgt ind i Folketinget i 1973. I en kort periode sad han også i Europa-Parlamentet, som i begyndelsen bestod af udpegede parlamentarikere fra medlemslandene.

Han var formand for DRs bestyrelse, Radiorådet, i to perioder, 1971-74 og 1978-81. 

I 1981 blev Ole Espersen justitsminister i Anker Jørgensens regering, selv om efterretningstjenesterne advarede om hans tætte kontakter til diplomater fra den daværende østblok. 

Han stod gennem hele sin karriere fast på respekten for grundlæggende retsprincipper og på overholdelse af menneskerettighederne. 

Ole Espersen var formand for Det Internationale Rehabiliteringscenter for Torturofre 1986-96. 

Da hans tid i Folketinget sluttede i 1994, fortsatte han karrieren som kommissær for demokratiske institutioner og menneskerettigheder ved Østersørådet, og han var også formand for Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder. 

Ole Espersen blev 85 år gammel.